“Landsskadelig virksomhed” i ordets mest fundamentale
betydning er, hvad der foregår i miljøpolitikken i denne tid, hvor
kæmpearealer på 500.000 ha er på vej ned under vandoverfladen eller
ud af dyrkning. Det er langt alvorligere, end de fleste forestiller
sig!
Det er tankevækkende, hvor konsekvent myndighederne
inden for natur og miljø er i stand til at vælge – ikke bare
forkerte – men direkte katastrofale løsninger.
1) Den mest basale fejltagelse er,
at kvælstof er gjort hovedansvarlig for vandmiljøproblemerne, hvor
det rettelig er fosfor. Årsagen til fejlen er, at biologerne i mere
end to årtier har bygget strategien på misvisende forsøgsresultater
fra små kortvarige flaskeforsøg i stedet for længerevarende
fuldskalaforsøg på hele økosystemet. Derfor har man misforstået
naturens funktion og handlet forkert i 25 år! Pris: Mere end 100
mia. kr. til dato, men det koster fortsat 20-30 mio. kr. pr.
dag.
2) En nyere fejl, som udspringer af
misforståelsen omkring kvælstof, drejer sig om vandløbsreglerne i
de nye vandplaner. Myndighederne vil hæve vandstanden, hvorved de
saboterer det unikke danske dræningssystem til afvanding af jorden,
som generationer af landmænd har gennemført, og som har gjort
Danmark til et internationalt anerkendt landbrugsland. Den højere
vandstand fører til oversvømmelse af store arealer, herunder også
boligområder. Når landbrugsjorden oversvømmes, kan planterne ikke
udvikle rødder og optage næringsstofferne, som i stedet udvaskes.
Det giver naturligvis lavere udbytter, massive økonomiske tab,
ødelæggelse af skove og varige tab af store landområder. Alt sammen
som følge af myndighedernes inkompetence vedrørende
dyrkningsteorier. Hertil kommer deciderede forvaltningsmæssige
skandaler, hvor man bevidst eller ubevidst har fejltolket EU’s
regelsæt om vandløb.
3) Endvidere vil politikerne nu
bruge hundredvis af millioner skattekroner på at fremme den
såkaldte “økologiske produktion og afsætning”. Gennemføres denne
politik, medfører det ringere økonomi, færre fødevarer og dermed
forøget pres på opdyrkning af naturarealer, dårligere opfyldelse af
klimabestræbelserne og større næringstab til omgivelserne. På
forskningsinstitutionerne ved man udmærket, at den er gal, men tier
alligevel. Muligvis fordi politikerne fortrinsvis bevilger
forskningsmidler til økologiske projekter. Og øko-propagandaen
kører helt ukritisk i medierne.
Alt i alt er der tale om, at miljømyndighederne
saboterer de enorme kulturtekniske fremskridt, som flere
generationer har præsteret til gavn for samfundet. Man må formode,
at den destruktive adfærd skyldes naivitet og uvidenhed. Men det er
jo stadigvæk en katastrofe.
At nedlægge store dele af dansk erhvervsliv, belaste
miljøet unødigt, sætte store arealer og samfundsværdier under vand
og ødelægge dansk økonomi er intet mindre end “landsskadelig
virksomhed” i ordets elementære betydning: Det er til skade for
vores land og samtlige dets indbyggere.
Tænk, hvad landbruget kunne gøre for det danske
samfund, hvis det fik de samme betingelser som uden for landets
grænser.
Poul Vejby-Sørensen
Cand. agro.
Bæredygtigt Landbrug