“Operation Rent Drikkevand”

Den gældende grænse for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter blev indført under helt andre betingelser med massiv fækal forurening af drikkevandsressourcerne under primitive forhold i visse krigshærgede lande lige efter Anden Verdenskrig. For nutidige forhold har den ingen relevans, mener Poul Vejby-Sørensen.

Vandboring og nitrat

Under denne overskrift styrker miljøminister Ida Auken
beskyttelsen af grundvandet ved at udvide de områder, hvor
“kommunerne skal tage særlige skridt for at beskytte grundvandet
mod landbrugets forurening med nitrat”, som det formuleres i en
pressemeddelelse fra Miljøministeriet. Indsatsen går ifølge
ministeriet ud på at udpege “steder, hvor den naturlige beskyttelse
mod nitratforurening er så dårlig, at den lokale kommune skal gribe
ind og gennemføre restriktioner over for lodsejere, så de ikke
forurener drikkevandet med nitrat”.

 Det er trivielt at høre på miljøministeriets evindelige
skrækhistorier om nitrat, der i de fleste situationer er ganske
harmløst. Hverken i grundvand eller havmiljø er nitrat
tilnærmelsesvis så slemt, som det gøres til med næsten religiøse
overtoner. Ifølge det højt ansete Karolinska Instituttet i
Stockholm er nitrat ikke bare uskadeligt, men ligefrem gavnligt for
mennesker, idet det virker dæmpende på forhøjet blodtryk og synes
at være en faktor, der modvirker udvikling diabetes. På den
baggrund er det ude af proportion at sætte snævre grænser for
nitrat i drikkevand. Hvis nitrat var så skadeligt, ville det jo
også være forbryderisk at anbefale befolkningen at spise salat,
spinat og grønsager i det hele taget.

Graf1

Den gældende grænse for nitrat i drikkevand på 50 mg/liter blev
indført under helt andre betingelser med massiv fækal forurening af
drikkevandsressourcerne under primitive forhold i visse
krigshærgede lande lige efter Anden Verdenskrig. For nutidige
forhold har den ingen relevans. Og allerede for 30 år siden
anbefalede den største danske kapacitet på området, professor Poul
Bonnevie, at hæve grænsen til mindst 100 mg/liter, netop for at
bringe overensstemmelse med de øvrige sundhedsmæssige forskrifter.
Poul Bonnevie var ikke hr. Hvem-som-helst. Han fungerede som
videnskabelig rådgiver for WHO og havde derigennem været med til at
fastlægge 50 mg nitratgrænsen for drikkevand. På den baggrund er
det særligt tankevækkende, at han senere gik ind for at hæve
grænsen til mindst det dobbelte. Det var dengang, der var forskere
til. Forskere med tilstrækkelig åndelig spændstighed til, at de
kunne opdatere deres viden, uden at betragte det som et nederlag.
Sådan er det ikke mere!

 

– og “Operation Forurenet Grundvand”

Mudder1

Sideløbende med “Operation Rent Grundvand” gennemfører
miljøministeren desværre også, hvad der kunne kaldes “Operation
Forurenet Grundvand”. Det drejer sig om den reducerede
vandløbsvedligeholdelse, som giver tilstoppede vandløb og hyppigere
oversvømmelser. Og da oversvømmelserne ofte finder sted efter
skybrud, drejer det sig i reglen også om urenset spildevand, som
renseanlæggene har ledt direkte ud, og som er VIRKELIG alvorligt
for grundvandet i modsætning til nitrat.

 Miljøministeren sætter altså kommunerne til at jagte
lodsejere for harmløst nitrat, mens hun ser gennem fingre med, at
renseanlæg (som hun ikke en gang gennemfører kontrol på!) og
idiotiske forbud mod oprensning af vandløb giver oversvømmelser med
spildevand, der er katastrofalt ødelæggende for den efterfølgende
anvendelse af arealerne og – ikke mindst – for anvendelsen af det
underliggende grundvand. Det er helt ude i hampen, fru
miljøminister!

Af Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro.

Scroll to Top