Egentligt var det tænkt som en grøn vitaminindsprøjtning til
både dansk landbrug, vandmiljø og vækst, da regeringspakken Grøn
Vækst med VK-regeringen kom på bordet tilbage i 2009. Det var
tanker om et Danmark i vækst, grønne arbejdspladser og et sundt
vandmiljø, der lå bag den højtprofilerede pakke, som på tidspunktet
blev fremlagt som et historisk højdepunkt. Og så var der lige den
med randzonerne, der siden med randzoneloven i 2011 blev til mere
end blot et forslag om frivillige bræmmer. En lov, der skulle vise
sig at møde massiv modstand fra både landbrug, naturorganisationer,
erhvervsliv, fagbevægelsen, en bred front af politikere samt –
overraskende nok – fra Henrik Høegh selv.
“Der var et krav fra EU om, at vi skulle reducere udvaskningen
af kvælstof med yderligere 9.000 tons, og da randzoner angiveligt
skulle reducere udvaskningen med en fjerdedel, var zonerne en måde
at undgå yderliggere stramninger i landbruget. Jeg var nødt til at
acceptere randzoner for at forhindre tre stramninger, som ellers
ville have betydet en yderligere reduktion af kvælstof på 5-6 %,
afgiftsstigning på kvælstof samt indførelse af en kvælstofkvotebørs
for de enkelte vandområder, der alene skulle fjerne 30 % kvælstof
fra vandmiljøet,” lyder forklaringen til Bæredygtigt Landbrug, da
Henrik Høegh forsøger at give en forklaring på, hvorfor loven kom
til i netop hans tid som fødevareminister.
|
Den har været undervejs længe. Men rygtet om den og |
“Det var et spørgsmål om pest eller kolera, men alternativet med
de tre andre forslag var helt uacceptabelt, så det blev randzoner,”
forklarer ex-ministeren, der af flere grunde ærgrer sig særlig
meget over regeringsskiftet i november sidste år.
“Med randzoneloven var det vigtigt for mig, at loven blev til
med forbehold. Jeg vidste jo, der var nye, mere intelligente og
samfundsøkonomiske billigere metoder på vej, de havde bare ikke
fået en faglig blåstempling. Det har de fået nu. Derfor forstår jeg
ikke, at fødevareministeren er så stædig i sin fastholdelse af
randzonerne,” siger Henrik, der mener randzoneloven, som den er nu,
bør stoppes. Ifølge ham bør man i stedet sætte sin lid til de nye
løsninger for vandmiljøet, som Níras og Natur- og
Landbrugskommissionen nu anbefaler.
Til kamp mod randzonerne
Som landmand og tidligere Minister for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri har Henrik Høegh måttet lægge øre til en del kritik fra
eget bagland i forbindelse med loven om randzoner. Men selvom
kritik aldrig er behagelig, så kommer den ikke bag på Henrik Høegh,
der ved kritik hører den politiske arena til.
“Ja, jeg har mødt en del kritik fra landmændene, men sådan er
vilkårene jo i politik.,” lyder forklaring fra Henrik Høegh, der i
dag også selv ærgrer sig over, at han ikke i tide så, hvor store
konsekvenserne skulle blive for landbruget.
“Indrømmet, det gik først op for mig, at jeg ikke havde været
tilstrækkelig opmærksom på alt i EU’s 340 sider lange
vandrammedirektiv på engelsk, da det var for sent at ændre. Til
gengæld fik jeg indført forbehold, så vi kunne ændre på randzonerne
igen, hvis og når der kom ny viden. Den viden har vi nu, men nu har
vi så ikke længere muligheden for at ændre på loven.”
“Det er da klart, at det har naget mig, og det har været meget
frustrerende ikke at kunne gøre arbejdet færdigt,” fortæller Henrik
Høegh, der helst så randzoneloven stoppet.
Henrik Høegh lægger heller ikke skjul på sin irritation over, at
han med det seneste valg skulle give ministerstafetten videre og
vende rygge til det ufuldkomne projekt med randzoner.
“Jeg kunne have været gået, men jeg kæmper, det jeg kan, så
længe arbejdet hverken er helt eller halvt færdigt. Jeg føler, det
er mit kald at blive ved at gøre opmærksom på, at randzonerne
bygger på et forkert grundlag. Tingene ville have set meget
anderledes ud, hvis vi havde haft den samme faglighed at bygge på,
som vi har i dag,” slutter ministeren, der dog glæder sig over den
kommende Faktahøring d. 17. september, hvor danske og udenlandske
eksperter vil give deres udlægning af fakta omkring det danske
vandmiljø.
29. august er der på opfordring af Lene Espersen (K) og
Erling Bonnesen indkaldt til samråd, hvor man bl.a. ønsker stille
spørgsmålstegn til offentlighedens adgang til de kommende
randzoner, som det fremgår afLov om ændring af lov om randzonerfra
d. 18. juni 2012. Under samrådet vil også Henrik Høegh spørge ind
til fødevareminister Mette Gjerskovs (S) beslutning om at gøre
randzoner til områder med offentlig adgang. Bæredygtigt Landbrug
vil dække samrådet, så læs med på vores hjemmeside onsdag.
Klik her for
at læse mere om randzoneloven
Af Tina Krarup tk@baeredygtigtlandbrug.dk
