“I mange fjorde og kystnære områder er
ålegræsbestandene reduceret til kun få procents dækning.
De udgør ikke længere flotte og tætte
undervandsenge, men fremstår i stedet som spredte totter af
bevoksning. Således faldt dækningen af ålegræs i Odense Fjord fra
24 pct. i 1983 til kun knap 3 pct. i 2005, hvilket også er status i
dag. Derfor er retablering af bestanden ikke mulig indenfor
Vandrammedirektivets planperioder fra 2015-2027.
Mogens Flindt understregede,
at Det er meget vigtigt at forstå processerne, som påvirker
frøspredningen, frøbanken, frøspiring og den efterfølgende vækst og
overlevelse af årsskud.
Reetableringen hæmmes
“Vi har i det Strategiske Forskningsprojekt REELGRASS netop
fokuseret på at beskrive følsomheden af disse processer ved en bred
vifte af felt- og laboratorieeksperimenter. Vores resultater viser
en stor forskel på de fysiske, kemiske og biologiske
stressfaktorer, som påvirker frø og små spirende planter på barbund
i forhold til det beskyttede miljø nær moderbedet”, sagde Mogens
Flindt.
Han understregede, at
resultaterne viser, at på lidt dybere vand, hvor lysforholdene er
tilstrækkelige, hæmmes retableringen af ålegræs af forringede
sedimentforhold.
“Mange års overgødskning har medført, at
fjordenes dybere områder har fået tilført ekstra meget organisk
materiale. Tabet af ålegræs på lavt vand og den deraf forøgede
bundophvirvling har også medvirket til den ekstra transport af fint
materiale til dybere vand. De dybe områder i fjordene er derfor
blevet kraftigt beriget med organisk materiale”, sagde Mogens
Flindt.
Han tilføjede, at de
organisk rige sedimenter har svært ved at konsolideres – bunden kan
derfor bedst beskrives som flydende mudder, og er ikke længere et
velegnet substrat for ålegræsplanter. Planterne forsøger at
forankre deres rødder i dette flydende mudder, men bliver trukket
ud af sedimentet af bølger og strøm, sagde Mogens Flindt.
Af Justinus Johannesen,
jujo@baeredygtigtlandbrug.dk
