Mettes månegris

20. dec 2012 / Af

Det var ikke en julegris, men derimod en månegris,
fødevareminister Mette Gjerskov (S) diskede op med, da hun på et
pressemøde torsdag præsenterede ministeriets forkromede bidrag til
regeringens nye innovationsstrategi. En strategi, hvor Danmark skal
være løsningernes land og gå foran med innovative løsninger på
store samfundsmæssige udfordringer, mens der på en og samme tid
skabes vækst og beskæftigelse.

Fødevareministeriets bidrag til innovationsplanen er det, der i
pressemeddelelsen på fødevareministeriets hjemmeside, kaldes
“Månegrisen – partnerskab om bæredygtig og effektiv
svineproduktion”. Og tanken er, at man med partnerskabet vil skabe
vækst og bæredygtig svineproduktion med minimal miljøbelastning, så
Danmark også i fremtiden kan bryste sig af en svineproduktion, der
er ansvarlig for en tredjedel af arbejdspladserne inden for
landbruget og fødevareproduktionen og en årlig eksport af svinekød
i omegnen af 30 milliarder kroner. 

Ifølge pressemeddelelsen kræver det en ny og hypermoderne
grisestald, som skal udvikles over de næste tre år. Landets
fremmeste eksperter som arkitekter, miljøeksperter og svineavlere
skal bidrage til udviklingen af den nye, grønne svinestald.

Navnet ‘månegrisen’ er valgt, fordi man i fødevareministeriet
ønsker at skabe en kobling til den tid i 60’ernes USA, hvor man
barslede med at sende første mand på månen. Visionen var ambitiøs
og skeptikerne mange, men missionen lykkedes og i 1962 kunne
amerikanerne så plante et amerikansk flag på månen.

Nu er der for de fleste et par kilometer til månen, og i
pressemeddelelsen skriver man da også, at det ikke er tanken, at
man vil sende grise til månen. Men man vil gøre det, som mange
mener, er umuligt. Nemlig at skabe en ny bæredygtig svineproduktion
med minimal miljøbelastning. Lidt som da amerikanerne ville sende
en mand til månen. Derfor månegrisen.

Bæredygtigt Landbrug viser vejen
I Bæredygtigt Landbrug hilsner man partnerskabet velkommen, men
undrer sig alligevel over, at et sådant partnerskab skal lade vente
tre år på sig, før man kan søsætte produktionen af de nye
bæredygtige månegrise. 

For i Bæredygtigt Landbrug har flere medlemmer allerede søgt nye
konstruktive løsninger på problemet med miljøbelastning i
forbindelse med svineproduktion, og flere har af fri vilje iværksat
initiativer, der kan dokumentere den mindre belastning.

Faktisk blev dette fremlagt af Bæredygtigt Landbrug allerede for
to år siden for den nuværende Fødevareminister. Den daværende
miljøordfører havde dengang kun et skuldertræk til overs for
metoden, som siden har vist sig at være særdeles effektiv. Så
effektiv, at landmand og bestyrelsesmedlem i Bæredygtigt Landbrug
Alfred Tværsig Olsens naboer troede, der ikke længere var grise på
Tværsiggaard.

Han er nemlig en af de landmænd, der allerede har vist vejen.
Ved hjælp af ionisering, hvor et atom eller et molekyle omdannes
til en ion, er det lykkedes Alfred at spalte gyllen, så det
belastende ammoniumkvælstof bindes, inden det ledes ud i luften til
stor gene for både grise og mennesker. Faktisk har Alfred så stor
succes med det bæredygtige tiltag, at man i dag knapt kan lugte de
mere end 17.000 grise, der årligt produceres hos Alfred.

Også i marken har den nye teknik, der rent faktisk er ret simpel
at implementere, gjort stor gavn. Gyllen optages nemlig hurtigere
af planterne, når den er ioniseret. Og belastningen til miljøet er
med ioniseringen meget mindre.

Se her,
hvordan Alfred Tværsig Olesen allerede har skabt en både bedre,
grøn og bæredygtig svineproduktion.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk