Den 11. juli 2012 gjorde Vagn Lundsteen NaturErhvervstyrelsen
opmærksom på, at der var indtegnet randzoner i direktørens have.
Her syv måneder efter styrelsen garanterede, at fejlene ville blive
fjernet fra det vejledende kort, består de fortsat. Det er blot en
af de graverende fejl ved randzoneloven, som Vagn Lundsten har
gjort fødevareministeren opmærksom på i et åbent brev den 11.
februar.
Læs hele brevet herunder.
Kære Mette Gjerskov
11. feb 2013
Jeg skriver til dig for at forklare dig om
randzonelovens konsekvenser på ejendomsniveau.
Jeg er en lille aktør og uinteressant i det store spil. Når jeg
så alligevel vælger at kontakte dig for at fortælle dig min lille
historie, er det fordi der formentlig er mange, der er i samme
situation og er lige så frustrerede.
Der er ikke noget personligt i denne historie. Jeg lever fint
uden EU-tilskud og søger også primært for at opretholde
MVJ-tilsagn. Så jeg håber, at du, trods det, at jeg bruger mig selv
som eksempel, vil afholde dig fra at gøre svaret personligt på mig
som person.
Vi har et vandløb, der går gennem vores græsarealer ned
til fjorden. Vandløbet har tidligere være rørlagt, men den forrige
ejer og undertegnede har gravet rørene op og genetableret vandløbet
i dets nuværende form. Den forrige ejer har lavet en sø, som vi
efterfølgende har renset op tre gange, fordi den fyldes op med slam
fra ca. 200 husstande, som ligger bag os, uden kloakering eller
renseanlæg.
Om sommeren har vandløbet og søen en umiskendelig lugt af
menneskelig fæces. Vandløbet bliver aldrig fiskevand, da det er alt
for forurenet med fosfor og miljøfremmede stoffer. Alligevel er vi
glad for søen og vandløbet, som giver liv til områdets insekter,
fugle og dyr.
Da randzonekortet første gang blev frigivet i sommeren
2012, gik jeg som en af de første ind på TastSelv-IMK-markkortet og
rettede det. Jeg bad NaturErhvervstyrelsen om at rette
kompensationskortet og fjerne randzonerne langs med vandløbet, som
blandt andet går gennem haven. Langs søen, som er under 100
m2. og langs med en gammel plovfure på vores eng.
Den 9. januar i år fik jeg brev fra NaturErhvervstyrelsen,
som meddelte, at på baggrund af mine forslag var randzonekortet
blevet opdateret. Nå, så er der alligevel en smule rimelighed
til.
Stor var derfor min frustration, da jeg skulle i gang med
min Fælleskema-ansøgning. Randzonen langs plovfuren på engen var
rettet. Men randzonen gennem vores have, langs søen og gennem vores
vedvarende græsmarker var ikke ændret. Faktisk er jeg forpligtet at
lave 0,27 hektar randzoner.
Jamen, der er ikke randzoner i haver, kan du med rette
sige. Hvorfor er de så ikke fjernet på kortet? Jamen, kortet er kun
et kompensationskort. Det er kun vejledende. Det er randzoneloven,
der er gældende. Du har tidligere udtalt, at der skal være
randzoner langs alle vandløb, så det kan jo ikke være så svært?
Hvis jeg søger randzonekompensation og arealet ikke er
berettiget til kompensation, selv om det ifølge kompensationskortet
er berettiget til det, så har jeg forstået, at jeg overtræder GLM
og må imødese KO-træk i støtten.
Hvis jeg vælger ikke at lave randzoner (selv om der ifølge
kortet skal være det), da jeg har gjort en aktiv indsats for at
fjerne randzonerne og styrelsen har valgt at se bort fra mine
ændringsforslag, hvad så?
Hvad med min MVJ-støtte på arealerne, som indebærer, at
jeg i forvejen ikke må gøde og sprøjte arealerne? Fjerner
randzonerne muligheden for at få MVJ-støtte på de arealer, som nu
alligevel ikke må gødes og sprøjtes?
Omkring det miljømæssige i randzonerne på min ejendom:
Ifølge udtagne analyser fra vandløbet er vandløbet så belastet af
fosfor, organisk kvælstof og miljøfremmede stoffer, at eventuel
tilførsel af overflade-/regnvand kun kan fortynde indholdet i
vandløbet. Er det så ikke vanvittigt at stille krav om
randzoner?
Hvorfor skal der være randzoner langs med vandløb, som kun
er belastet af urenset spildevand?
Som tidligere skrevet, var vandløbet tidligere rørlagt.
Hvorfor skal jeg belastes af, at jeg har gravet det tidligere
rørlagte vandløb op?
Ifølge randzoneloven er der adgang for offentligheden på
randzonen. Men først når arealerne har opnået en naturlignende
tilstand. Hvad menes der med det? Jeg er overbevist om, at vores
arealer er i en naturlignende tilstand, da de bliver afgræsset og
ikke bliver omlagt. Har offentligheden så adgang på vores randzone
nu?
Alle kan gå ind på Miljøportalen og se randzonerne. Så det
vil hurtigt rygtes, at her kan man frit bevæge sig rundt. Er det
rimeligt?
I en eventuel handelssituation vil den offentlige adgang
reducere værdien af vores ejendom væsentligt. Hvor kan jeg søge
erstatning for det værditab, som vores ejendom lider? Har jeg ret
til at afvise og bortvise folk, som ministeren har givet ret til
frit at færdes på vores mark?
Du kan mene, at jeg går i små sko og at det er
uvæsentligt. Men til det kan jeg oplyse dig, at vi har købt denne
ejendom for at nyde roen, naturen og udsigten. Det har vi betalt
for. Vi passer på naturen og miljøet. Takken er, at værdierne
forsvinder, uden nogen mulighed for at få tabet dækket.
Hele randzoneloven er noget makværk. Den er forvirrende og
uforståelig for de fleste lodsejere. Hvorfor tog ministeriet sig
ikke den tid, der skulle til, for at få lavet en ordentlig lov, som
virkede efter hensigten?
Hvorfor skulle det gå så stærkt? Hvorfor ikke vente på kort, der
var rigtige og som definerede randzoner, hvor de eventuelt kunne
have en bevislig effekt?
Til ministerens information bliver her ikke lavet
randzoner, og der bliver heller ikke accepteret offentlig adgang
til arealerne. Det vil jeg kæmpe for, om det så kommer til
Højesteret.
Venlig hilsen Vagn Lundsteen
Klik her for at
hente Vagns åbne brev til Mette Gjerskov (S) som pdf