De nuværende gødningsregler skal væk nu

Natur- og Landbrugskommissionen (NLK) siger det klart: Den nuværende gødningsregulering virker ikke. Læs hvorfor Vagn Lundsteen kræver, at de danske særregler på kvælstofområdet bliver ophævet.

I 25 år har vi haft en miljøregulering, der ikke har virket. Ingen steder er vandmiljøet blevet bedre af, at landbruget har halveret kvælstofforbrug og tab til omgivelserne. Hvorfor? Fordi vi i Danmark aldrig har haft et problem med kvælstof. Vi er blevet trukket rundt i manegen til historiens største illusionsnummer. Vi er blevet slået oven i hovedet med EU-direktiver, der ikke siger det, som vi er blevet fortalt.

 

Grænseværdier som ikke findes
Gennem arbejdet med den store gødningssag er vi kommet i besiddelse af så mange dokumenter og dokumentation, der alle bekræfter, hvilket blufnummer danske politikere er blevet udsat for. Og hvad der er endnu værre: Uden at det på nogen måde er blevet imødegået af landbrugets organisationer.

Vi er blevet tudet ørerne fulde af, at grundvandet skulle overholde en grænseværdi på 50 mg nitrat/liter.

En sådan grænseværdi findes ikke! Hverken i Drikkevandsdirektivet, Fiskevandsdirektivet, Nitratdirektivet eller i Vandrammedirektivet er der nævnt en grænseværdi på 50 mg nitrat/liter, som vandet skal leve op til.

50 mg nitrat/liter kan føre til monitorering, men det er ikke noget krav
Det eneste sted, der står noget om 50 mg nitrat/liter er i Nitratdirektivet fra 1991, hvor der i bilag 1 er nævnt:

BILAG I

KRITERIER FOR KORTLÆGNING AF DE I ARTIKEL 3, STK. 1, OMHANDLEDE OMRÅDER

A. Ved kortlægning af vand som omhandlet i artikel 3, stk. 1, lægges bl. a. følgende kriterier til grund:

1) hvorvidt det ferske overfladevand, især overfladevand, der bruges eller er beregnet til at blive brugt til indvinding af drikkevand, indeholder en højere nitratkoncentration end den, der er fastsat i direktiv 75/440/EOEF, eller kan komme til at indeholde en sådan højere nitratkoncentration, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5

2) hvorvidt grundvandet indeholder mere end 50 mg nitrat pr. liter, eller kan komme til at indeholde mere end 50 mg nitrat pr. liter, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5

3) hvorvidt naturlige ferskvandssøer, andre ferskvandsområder, flodmundinger, kystvand og havvand er eutrofieret eller i nær fremtid kan blive eutrofieret, hvis der ikke træffes foranstaltninger i henhold til artikel 5.

B. Ved anvendelsen af ovennævnte kriterier skal medlemsstaterne også tage hensyn til:

1) de særlige fysiske og miljømæssige kendetegn ved de pågældende vand- og landområder

2) den nyeste viden om kvælstofforbindelsers adfærd i miljøet (vand og jord)

3) den nyeste viden om virkningerne af de foranstaltninger, der træffes i henhold til artikel 5.

Der har derfor aldrig i Nitratdirektivet været krav om, at Danmark eller andre medlemsstater skulle indføre kvælstofnormer og en lang række andre produktionsbegrænsende tiltag. Det eneste, EU-Kommissionen krævede af medlemslandene, var, at man kortlagde områder, hvor der var et indhold på mere end 50 mg nitrat/liter eller var risiko for i fremtiden at være det.

Danmarkskort (IKKE top)

Danmark som et stort nitratfølsomt område

Danmark valgte at udpege hele landet som sårbar zone som følge af Nitratdirektivets artikel 5, stk. 2.

Som konsekvens heraf valgte det danske Folketing at fastsætte en grænse på 140 kg kvælstof i husdyrgødning/ha eller 1,4 DE/ha. I stedet for at fastlægge nitratfølsomme zoner og lave specifikke indsatsplaner her, med risiko for at enkelte blev hårdere ramt end gennemsnittet, valgte man ”den laveste fællesnævner” og belastede hele landbrugsarealet ens.

Danmark har efterfølgende alligevel udpeget nitratfølsomme zoner 
Imidlertid har Danmark alligevel udpeget nitratfølsomme områder og lavet begrænsninger i form af øget harmonikrav. Således bliver der i forbindelse med husdyrudvidelser i nitratfølsomme områder, der kræver nye godkendelser, stillet krav om et stigende harmonikrav, i form af for eksempel 1,05 DE/ha.

Uddrag fra notat om overholdelse husdyrsgodkendelseslovens beskyttelsesniveauer:

”Fastsættelsen af vilkår med henblik på overholdelse af beskyttelsesniveauerne for nitrat og fosfor foretages i praksis ved at beregne et vægtet gennemsnit af beskyttelsesniveauerne på bedriftens forskellige delområder. Hvis f.eks. en ansøger har et udbringningsareal på 100 ha og et generelt harmonikrav efter husdyrgødningsbekendtgørelsens regler på 1,4 DE/ha, vil der være skærpet harmonikrav på 1,05 DE/ha, hvis de 50 ha ligger i nitratklasse 3. 

Der vil således skulle stilles krav om, at der højst må udbringes husdyrgødning fra 1,05DE/ha/år på bedriftens harmoniarealer. Ansøger kan dog vælge mellem tre forskellige virkemidler, der begrænser kvælstofudvaskningen (efterafgrøder, ændret standardsædskifte og reduceret kvælstofnorm) og derved få mulighed for alligevel at udbringe husdyrgødning til den generelle harmonigrænse. Hvis ansøgerbruger virkemidlerne, skal der fastsættes vilkår herfor. Disse vilkår stilles også på bedriftsniveau, idet kontrollen sker ved hjælp af gødningsregnskabet. 

For fastsættelsen af vilkår for fosforoverskud gælder tilsvarende, at der beregnes et vægtet gennemsnit af beskyttelsesniveauerne på bedriftens forskellige delområder, og at vilkår stilles på bedriftsniveau, fordi de ellers ville være for vanskelige at kontrollere.”

Til trods for at Danmark, i forbindelse med implementeringen af Nitratdirektivet, valgte at lade hele det danske landbrugsareal være særligt sårbart areal, har man efterfølgende udpeget områder, der er nitratfølsomme og yderligere her lagt yderligere krav om et mindre husdyrtryk.

Den danske implementering er skrappere end oplægget i Nitratdirektivet. Direktivet lægger op til et generelt harmonikrav på 1,7 DE/ha eller 170 kilo organisk kvælstof pr. hektar. De udpegede nitratfølsomme områder, primært valgt ud fra et drikkevandskriterie, kunne så have været belagt med særrestriktioner, for eksempel 1,4 eller 1,0 DE/ha.

Man kan ikke både først udpege hele det danske landbrugsland som særligt følsomt område, med de begrænsninger, det indebærer, og så efterfølgende udpege yderligere særligt følsomme områder, med yderligere begrænsninger.

Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark er kommet igennem med denne særregel. Men det er sådan i EU, at medlemslandene kan komme igennem med mange nationale tiltag, så længe, der ikke er nogen, der har klaget over dem. Det er tilsyneladende aldrig sket før nu.

Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug

Scroll to Top