Mette Bock (LA) om nyt kvælstof-lovforslag: “Det er utroværdigt”

Folketinget andenbehandler den 9. april nyt lovforslag, der skal reducere kvælstof og give fødevareministeren flere beføjelser. Mette Bock (LA) kalder forslaget for både utidigt og utroværdigt.

”Fødevareministeren har selv udtalt, hun mener de nuværende gødskningsregler er fuldstændig gammeldags. Derfor er det højst utidigt at komme med sådan et lovforslag lige før, vi får rapporten fra Natur- og Landbrugskommissionen. Vi ønsker jo med Natur- og Landbrugskommissionens rapport at få lagt nogle langsigtede spor i forhold til den politik og den regulering, der skal være fremover. Og så kommer der lige før målstregen et forslag som det her. Det, synes jeg simpelthen, er utroværdigt,” siger ordfører for Liberal Alliances fødevareudvalg Mette Bock tirsdag til bæredygtigtlandbrug.dk.

Lovforslag skaber usikkerhed

Mette Bock og Liberal Alliance er sammen med de tre borgerlige partier Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative enige om ikke at støtte Mette Gjerskovs lovforslag (S), der bl.a. indebærer, at fødevareministeren får udvidet sine beføjelser i forhold til regulering af kvælstofkvoten. F.eks. kan det betyde, at ministeren kan håndhæve, at landmænd får nedsat deres kvælstofkvote, hvis de f.eks. på grund af dårligt vejr ikke kan plante efterafgrøder. Men ellers er der, ifølge Mette Bock, ikke meget i lovforslaget, der står klart.

”Vi synes, det er indholdsmæssigt uklart, hvad forslaget rummer. Og det kan vi jo ikke stemme for. Det er jo et spørgsmål om at åbne en dør, uden at sige, hvad der helt konkret er inde bag ved døren. Det giver ikke tryghed, det er tværtimod med til at skabe større usikkerhed. Og ud over det, så må man jo spørge sig selv, hvorfor i alverden skal det her hastes igennem netop nu. Hvad er årsagen til det?,” lyder det spørgende fra Mette Bock.

Vent nu på Natur- og Landbrugskommissionen

Sammen med de tre andre borgerlige partier taler hun derfor for, at lovforslaget skrinlægges.

”Vi insisterer på, at vi nu må få ro og tage den tid, det nu tager, at få diskuteret de anbefalinger Natur- og Landbrugskommissionen kommer med. Så vi kan få lagt ordentlig op til det paradigmeskift i reguleringen af landbruget, herunder når det drejer sig om gødskning, som vi efterspørger. Vi ved jo, at der i forvejen undergødskes i Danmark. Vi ved, der ligger et kæmpe potentiale for en større produktion, og dette her forslag er i hvert tilfælde ikke noget, der fremmer, at dette potentiale skal udnyttes,” siger Mette Bock, der dog ikke frygter forslaget, der med stor sandsynlighed vedtages i næste uge.

”Jeg synes, det er tåbeligt, og jeg synes ikke, det er med til at styrke regeringens troværdighed på landbrugspolitikken. Tværtimod. Men jeg frygter det ikke, for jeg tror under alle omstændigheder, vi kommer til at lave det her paradigmeskift i forlængelse af, at Natur- og Landbrugskommissionen kommer med sin rapport.”

”Det virker på mig som om alle – uanset om man er i regering eller opposition – er indstillede på, at vi skal væk fra detailreguleringen og anvendelsen af generelle virkemidler og over imod, at vi skal have en output-styring. Og hvis vi laver output-styring, så er sådan et forslag som det her jo uden værdi,” slutter Mette Bock.

Lovforslaget er ikke i tråd med EU

Hos Bæredygtigt Landbrug er chefjurist Bjarne Nigaard enig i Mette Bocks betænkeligheder omkring lovforslaget.

”Hvis man læser betænkningen bag lovforslaget, så anføres det, at ændringen efter ministeriets opfattelse vil bringe de danske regler i overensstemmelse med EU’s Nitratdirektiv. Det mærkelige er bare, at det direktiv har eksisteret siden 1991, og indtil nu har der ikke fra danske myndigheders eller fra EU’s side været påtalt en uoverensstemmelse i, at der kan ske gødskning ud fra konkrete forhold. Tvært imod går EU-reglerne ud på, at der ud fra konkrete vurderinger skal tilføres den mængde kvælstof, som vejr, plante og øvrige konkrete forhold tilsiger er optagelige og brugbare for planten. EU-reglerne laver ikke automat-reguleringer baseret på klimatiske forhold. De tager udgangspunkt i biologiske og faglige forhold. Derfor er det ret overraskende, at ét af argumenterne for at ændre loven er større overensstemmelse med EU-reglerne,” siger Bjarne Nigaard.

Bjarne Nigaard påpeger endvidere, at lige netop denne problematik overordnet er omfattet af det sagsanlæg Bæredygtigt Landbrug har indgivet mod staten i gødningssagen.

”Hvis denne lovændring vedtages, så vil den atter skulle fjernes, når vi forhåbentligt får medhold i vores gødningssag. For ændringen er kun med til at underbygge det forhold, at danske landmænd efter vores opfattelse reguleres for hårdt i forhold til de regler, EU har udstedt.”

FAKTA:

Resumé af lovforslaget ”Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække”

Med lovforslaget ønsker man at sikre, at vandmiljøet ikke bliver ekstra belastet af kvælstof fra jordbruget i tilfælde af ekstremt vejrlig. Derfor foreslås det, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at jordbrugere automatisk får nedsat deres kvælstofkvote, hvis kravet om at udlægge efterafgrøder ikke opfyldes, f.eks. på grund af dårligt vejr. Endvidere indeholder lovforslaget mulighed for, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at efterafgrøder fremover skal indberettes særskilt. Endelig foreslås mindre, tekniske justeringer af reglerne for, hvordan en virksomheds kvælstofforbrug skal opgøres.

For mere information om forslaget KLIK HER

 

Af Tina Krarup, Bæredygtigt Landbrug

Scroll to Top