Ligesom de tre borgerlig partier Venstre, Konservative og Liberal Alliance mener Dansk Folkeparti med fødevareordfører René Christensen i spidsen, at Mette Gjerskovs lovforslag, der i disse dage behandles i Folketinget, kommer på et yderst dårligt tidspunkt.
”Jeg er så ked af, det kommer nu, for det betyder, vi starter rigtig dårligt op på diskussionen omkring Natur- og Landbrugskommissionen. Det skulle have været skudt til efter offentliggørelsen af Natur- og Landbrugskommissionens rapport,” siger René Christensen til Bæredygtigtlandbrug.dk.
”Natur- og Landbrugskommissions rapport er lige på trapperne, og den har jeg – og vi i Dansk Folkeparti – store forventninger til, så vi kan diskutere det stille og rolig, fagligt og fremadrettet, så vi kan få et erhverv, som kan udvikle sig i en positiv retning i samklang med natur og miljø og borgerne på landet.”
Undergødskning og dobbeltstraf
Lovforslaget, der i går blev andenbehandlet på Christiansborg, giver bl.a. fødevareministeren bemyndigelse til at straffe landmænd, der ikke sår efterafgrøder pga. vejr eller andre specielle forhold. Og det er et indhold, René Christensen er imod.
”Jeg forstår ikke, man vil gå ind og lave sådan en dobbeltstraf. Man fjerner jo undtagelsesreglen. Jeg er enig i, at den lov der er vedtaget – ligegyldig hvem der har vedtaget den – at den skal man overholde. Men der er jo situationer, f.eks. pga. noget vejrlig og andet, som er helt specielle. Fremover kan man med denne lov ikke få en undtagelse, og derfor vil der være nogle landmænd, der vil få en dobbeltstraf ved først at få en rigtig dårlig høst det ene år, og så skal de saftsuseme også straffes næste år,” siger René Christensen, der mener, danske landmænd i forvejen er urimeligt udfordret, når det handler om gødskning.
”Vi undergødsker jo voldsomt i forvejen. Og nu vil der være nogen, som skal minus, minus gødske året efter pga. af vejrligt, som der ikke er nogen, der er herre over, ” lyder det fra ordføreren, der mener straffen dermed bliver ualmindelig hård.
”Jeg synes, det er en hård straf for, at der har været dårligt vejr. Det vil jo svare til, man gik ud og sagde til murere og tømrere; ‘vi fjerner det fleksible arbejdsmarked for jer. Det nytter ikke, i bliver fyret om vinteren og går på fagforeningen, fordi det er dårligt vejr.’ Det er jo nøjagtig det samme, og det er der jo ikke nogen, der kunne finde på at foreslå herinde i Folketinget. Men det foreslår man overfor landmændene; ‘hvis det er dårligt vejr, så skal i have en straf, fordi det er dårligt vejr.’”
Lov problem for demokratiet
Selvom René Christensen frygter, at loven, der forventes vedtaget i næste uge, kan bruges til at straffe landmænd på deres kvælstofkvoter, så mener han også, loven er udtryk for et generelt problem med de stadig større magtbeføjelser, der tilfalder ministre og ministerier.
”I dette forslag er der en tre-fire beføjelser. Og det er jeg modstander af. Ikke kun fordi det er Mette Gjerskov, der er minister – det ville have været det samme, hvis det havde været en blå minister, der sad der. Men det er en tendens, der kommer fra ministerierne, og det er jo også nemt for embedsværket at lægge en linje ind, at ministeren får beføjelser til det ene eller det andet, for så skal det jo ikke i Folketingssalen, og så kan man jo bare klare det over ministerierne. Men nu er vi jo sådan set 179, der er valgt, fordi vi har en mening om det her også….,” siger René Christensen.
Og ifølge ham er de større magtbeføjelser til ministrene desuden et problem, der rækker langt ud over blot landmændene.
”De her forslag trækker gang på gang mere magt over på ministerierne og over på ministrenes skriveborde – og det er ikke kun i fødevareministeriet – og ud af Folketingssalen. Det er et problem for demokratiet, at man fjerner debatten fra Folketingssalen. Og det er vi meget imod i Dansk Folkeparti,” lyder det fra René Christensen, der mener det aktuelle lovforslag helt burde tages af bordet.
”Det virker nærmest, som en øvelse i at vise; ‘ja, nu skal vi nok vise, hvad flertallet kan bruges til’. Og sådan er det jo med et flertal; man kan jo vedtage de mest tåbelige love med et flertal. Og det mener jeg faktisk, man gør her,” slutter René Christensen.
Se V, KF og DF´s indlæg under 2. behandlingen af lovforslaget om kvælstof i Folketingssalen 9. april herunder.
|
Fakta: Med lovforslaget ønsker man at sikre, at vandmiljøet ikke bliver ekstra belastet af kvælstof fra jordbruget i tilfælde af ekstremt vejrlig. Derfor foreslås det, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at jordbrugere automatisk får nedsat deres kvælstofkvote, hvis kravet om at udlægge efterafgrøder ikke opfyldes, f.eks. på grund af dårligt vejr. Endvidere indeholder lovforslaget mulighed for, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at efterafgrøder fremover skal indberettes særskilt. Endelig foreslås mindre, tekniske justeringer af reglerne for, hvordan en virksomheds kvælstofforbrug skal opgøres. |
Læs også Altinget.dk´s artikel: Auken trækker lovforslag efter protester
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
