Jeg har forstået strategien fra Landbrug & Fødevarer omkring dialogens vej. Dialog er genvejen til forståelse. Så langt er vi enige. Dialog kræver dog, at sender og modtager er stillet ind på samme kanal. Jeg oplever imidlertid ikke, at det, som fødevareministeren og miljøministeren udsætter landbruget for, har noget tilfælles med dialog. Det er monolog og i bedste fald diktat og dekreter.
Ude på landet opleves den dialogsøgende linje som et knæfald for usaglige og ufaglige love og regler. Landbrugserhvervet tvinges i knæ af nye regler og afgifter. Regeringen har nedsat en natur – og Landbrugskommission som skal fremkomme med forslag til en fremtidig regulering. Men ikke engang dette vil ministrene vente på.
Senest har fødevareministeren endnu en gang skærpet kvælstofreglerne hen over hovedet på et måbende erhverv. Jeg er derfor uforståelig over, at Landbrug & Fødevarer gang på gang føler sig forpligtet til at rose ministrene i forskellige anledninger. Jeg vil her nævne tre eksempler kun fra dette år:
- 8.februar. ’Landbruget glæder sig over ny sprøjtemiddelaftale’. Sådan er overskriften i Landbrugsavisen til trods for, at der er indgået en aftale om, at brugen af pesticider skal skrues ned med 40 procent over de næste tre år. Glæden er uforståelig, al den ting at aftalen er lavet på et forkert grundlag.Miljøministeren iværksatte sidste år en undersøgelse over årsager til lukkede vandboringer. Resultatet skulle komme her i april. Hvorfor ikke vente på resultatet i stedet for at lovgive på ukendt grundlag?
- 11.marts. ’Grønt lys for kompensation for randzoner’. Hos L&F finder man det tilfredsstillende, at der nu er sikkerhed for, at der bliver udbetalt kompensation. Men man kontrollerer ikke, hvad der står i brevet fra Kommissionen. Havde man gjort det, ville man ikke have meldt det ud på den måde. Svaret fra Kommissionen er nemlig alt andet end et grønt lys. Alligevel stod overskriften på L&F’s hjemmeside, på Videncentrets samt på en lang række landboforeningers i flere uger efter.
- 5.april. ’Regeringen giver boost til svinesektoren’. 150 mio. kr. til miljøvenlige staldanlæg. » Fødevareministeren fortjener ros for det målrettede initiativ. Det kan være med til at få sat gang i investeringerne ude hos landmændene, så vi kan sikre råvaregrundlaget til vores slagterier. Sammen med regeringens Vækstplan Danmark vil det bidrage til, at fødevaresektoren kan være med til at trække Danmark ud af krisen,« siger formand for Landbrug & Fødevarer Martin Merrild.
Igen må man undres. Hvad er det, som ministeren skal roses for? Lige siden sin tiltræden har ministeren iværksat det ene erhvervsfjendtlige forslag efter det andet. Som ”holdkæftbolsje” får ”hunden” en godbid, i form af sin egen hale. Efter at være blevet slået og skamferet, logrer den med halen og glemmer alt det onde, den blev udsat for.
Jeg vil ydmygt anmode L&F om at lære et nyt ord. Det hedder nej. Smag på det. Det ligger godt i munden. Det er til at forstå for modparten. Love og regler skal bygge på fakta og dokumentation.
Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug
