En samlet opposition havde stillet spørgsmål til ministeren om den påtænkte de minimis-støtteordning. Ministeren fandt det dog selv nødvendigt, som det første på samrådet, at understrege, at hun hverken har løjet overfor eller vildledt Folketinget i forløbet forud for samrådet.
Bæredygtigt Landbrug er dog fortsat temmelig usikre på, om ministeren har husket det hele, når hun har oplyst Folketinget om sagen hen over foråret. Og selv om vi har forsøgt at få nogle svar fra ministeren, ved at skrive til hende den 29. maj, så har vi fortsat ikke hørt noget fra hende.
Klik her for at læse det åbne brev i medlemsbrevet for uge 21
Spørgsmålene er derfor fortsat blafrende i vinden, uden svar. De helt centrale spørgsmål er fortsat, hvor ministeren har været i stand til at læse, at EU-Kommissionen i februar havde godkendt den danske støtteordning med EU-midler. For som tidligere nævnt i vores nyhedsbreve og på vores hjemmeside, så har EU-Kommissionen tvært imod overfor os den 23. maj skriftligt oplyst, at de aldrig har godkendt ordningen.
 |
Så hvorfor fortæller ministeren så netop det modsatte til Folketinget, helt frem til den 8. maj, hvor hun i stedet pludselig må finde på en anden ordning, som hun nu forsøger at bakse på plads? Og hvorfor har ministeren ikke undervejs i forløbet orienteret Folketinget om, at såfremt EU-Kommissionen fremadrettet skulle kunne godkende en støtteordning, så ville det kræve opfyldelse af mindst fire konkrete betingelser? Hvorfor har ministeren kun nævnt den ene betingelse af de fire, nemlig kravet om gyldige vandplaner?
Hvis vores politikere skal kunne træffe de rigtige beslutninger, så kræver det selvfølgelig, at de har de rigtige og fuldstændige oplysninger. Noget, som ministeren er blevet bedt om at give dem, men som hun efter vores opfattelse ikke har leveret.
Ministeren har også gjort meget ud af ved adskillige lejligheder at garantere, at der vil være kompensation for alle, der udlægger randzoner. Men her er ministeren nu i stedet nået frem til, at der vil være kompensation til næsten alle… Ministeren er for øjeblikket ved at tælle sammen hvor mange der ikke kan få støtte efter den nye de minimis-ordning. Indtil videre er hun nået til tallet 16, men hun antager det kan blive højere. Hvad hun vil forklare til de 16 (og sikkert flere) lodsejere, der troede de kunne få kompensation, og derfor udlagde randzoner, men nu ikke kan få kompensation alligevel, fik vi ikke noget tydeligt svar på.
Erstatning er en bærenede forudsætning for randzoneloven
Hvad man vil kalde det, når en minister lover, at alle kan få kompensation, men efter et stykke tid i stedet fortæller, at det kan alle ikke alligevel, har vi heller ikke fået ministerens bud på. Ud over at hun altså mener, at det ikke er at lyve eller vildlede. Bæredygtigt Landbrug fastholder, at det er en bærende juridisk forudsætning for at udlægge randzoner, at der modtages erstatning for denne. Ellers er det et ekspropriativt indgreb, og det bliver sådan set kun endnu tydeligere, når man end ikke vil udbetale den symbolske kompensation til alle.
Derfor står vi fast på, at randzonernes lovlighed skal prøves for domstolene. For vi er sikre på, at juraen ikke tillader, at en minister kan inddrage folks private ejendom, uden at erstatte den.
Vi har stillet en række spørgsmål om en kommende de minimis-ordning, som vi heller ikke endnu har fået fuldstændige svar på. Men for os virker det som om, at det paniske redningsforsøg ikke er tilstrækkeligt gennemtænkt. Det er heller ikke særligt klædeligt, at et dansk ministerium spiller ud med halve løsninger. Vi har ret til at forvente mere. Ministeren er desværre ikke kommet tættere på troværdighed eller brugbare løsninger. Der er heller ikke for øjeblikket et politisk flertal, der kan hjælpe hende i den rigtige retning. Derfor vil Bæredygtigt Landbrug gøre hvad vi kan for at gøre det tydeligt, hvor ministeren er trådt ved siden af, og hvor hun i stedet bør træde hen.
Da der desværre ikke er stemning for en politisk vurdering af ministerens ageren, så vil vi bede om en juridisk vurdering af sagen. Det betyder, at vi indbringer sagen for ombudsmanden, for at få hans vurdering af, om Folketinget har fået de rette arbejdsvilkår og de fyldestgørende oplysninger. Vi synes det nemlig ikke.
Af Bjarne Nigaard, chefjurist Bæredygtigt Landbrug
