Det bekræfter den viden, som vi hele tiden har holdt fast ved: Nitrat er vigtig for at opretholde den økologiske balance i økosystemet. Det giver ingen mening at fjerne alt nitrat fra vandmiljøet. Hvad skal planterne, herunder ålegræsset, så leve af? Og hvis der ikke er noget at leve af for planterne, er der heller ikke noget at leve af for fiskene.
Det fik mig til at ”fiske” en gammel planche frem, som vi lavede for et år siden. På planchen kan man se udviklingen fra første vandmiljøplan i 1987 i kvælstofindholdet i de indre fjorde (blå). Ålegræsset (grøn) og landinger af fisk (rød) i de indre danske farvande. Der er vist tale om en klar tendens: Jo mindre kvælstof i de indre farvande, jo mindre fødegrundlag for fiskene, jo færre fisk.
Hvad er det, vi har gang i, spørger jeg bare. Vi begrænser kvælstof. Det koster landbruget milliarder. Samtidig fjerner vi levegrundlaget for planter og dermed fisk i vore indre fjorde.
Men det kunne jo være, at det kun gælder for verdenshavene?
Måske er sagen en helt anden i de danske fjorde? Jamen lad os da kontrollere nitratindholdet i for eksempel Roskilde Fjord. Roskilde er en af de mest ”belastede” fjorde i Danmark. Der er i vores tid, sjældent iltsvind i Roskilde Fjord længere. Til gengæld er der heller ikke meget liv. Roskilde Fjord mangler nemlig kvælstof. I hvert fald nitrat!
De nyeste analyser fra Roskilde Fjord viser et indhold af Nitrat-N på 4,1 mikrogram pr. liter. Det svarer til 0,3 promille af indholdet i drikkevand. Altså 3000 gange mindre end i drikkevand. Til sammenligning er totalfosfor- indholdet (TP-indholdet) aktuelt på 30 mikrogram/liter. Altså mere end syv gange højere end nitratindholdet.
Og så påstår man, at der er for meget nitrat i Roskilde Fjord! Forskerne skulle skamme sig.
Vi er nede på et niveau, hvor det er svært at måle det. Alligevel skal landbrugsarealerne, der afvandes til Isefjorden, begrænses i kvælstof. Ekstra efterafgrøder, randzoner, stigende harmonikrav. Begrænse noget, der ikke findes! Det er jo galimatias.
Hvad med de andre fjorde?
I Limfjorden ved Nibe og Gjøl Bredning, er Nitrat N-indholdet aktuelt under 24 mikrogram pr. liter. Hvilket også er meget lavt og i hvert fald ikke belastende for vandmiljøet.
I Lovns Bredning, hvor der hvert år er iltsvind i stor stil, er nitrat N-indholdet p.t. under 500 mikrogram. Det kan synes af meget i forhold til de to andre fjorde. Til gengæld er TN (totalkvælstof) ca. 800 mikrogram, hvilket er usædvanligt højt i forhold til Nitrat-N. Det tyder for mig på, at der ligger enorme mængder gammelt organisk materiale i Lovns Bredning, som miljøet hvert år kæmper med.
Uanset hvad årsagen er, har vi en opgave med Lovns Bredning og Skive Inderfjord. Jeg mener, at landbruget skal deltage aktivt i at få analyseret årsagerne til det høje indhold af næringsstoffer i fjordene. Det er bemærkelsesværdigt, at fjordene blandt andet afvander fra et stort naturareal (Hjelm hede) og store arealer med plantager.
Her burde Fiskevandsdirektivets 14 parametre være anvendt for mange år siden, så årsagen til at Lovns Bredning og Skive Inderfjord opfører sig anderledes end de andre danske fjorde kunne være belyst. Vi vil gerne være med til at løse problemerne i de danske fjorde, hvis problemerne skyldes landbrugsdriften. Men det skal forskerne kunne dokumentere. Vi i landbruget vil ikke være med til at reparere noget, der ikke er gået i stykker.
Kvælstof er ikke bare kvælstof
Som jeg også vil komme ind på til mødet i Agerskov 3. juni, er kvælstof ikke bare kvælstof.
Planterne der gror på markerne er næsten ligeglade. De kan optage nitrat, ammonium, amid (urea) og sågar ammoniak i små doser. Men er der et overskud, som planterne ikke bruger, fra omsætning af rødder og andet organisk materiale, udvaskes det som nitrat. De andre kvælstofkilder udvaskes ikke, men bindes til jorden, hvor bakterier nedbryder dem. Overskuddet udvaskes som nitrat.
Derfor er det relativt simpelt at finde ud af, hvor kvælstof kommer fra. Hovedparten af nitrat kommer som tab fra landbruget, andre kvælstofformer kommer fra spildevand og industrien.
Hvorfor er det væsentligt? Jo, fordi nitrat tilfører ilt og liv til vandløbene. De andre kvælstofformer fjerner ilt fra vandløbene. Derfor er det problematisk udelukkende at fokusere på at begrænse nitrat, som er den ”gode” form for kvælstof, uden samtidig at fjerne de andre kvælstofkilder. Det medfører vandløb med mere uklart vand og mindre ilt. Planterne (grøden) i vandløbene kan fint leve af organisk kvælstof. Men det kan fiskene ikke. Hvis der ikke er nitrat i vandløbene, forsvinder ilten, og så dør fiskene.
