Ifølge Danmarks Miljøportal er der de seneste 10-15 år sket en markant reduktion i antallet af de målestationer, der rundt omkring i landet måler på blandt andet kvælstofudledning fra landbruget. Fra 400-500 målestationer i perioden 1990-2005 til godt 200 målestationer i dag.
Læs også artiklen DCE: Antallet af målinger halveret
Denne samme udvikling gør sig gældende, når man ser på antallet af enkeltmålinger, der tidligere lå på omkring 10.000 målinger per år. I dag ligger det tal på mellem 5-6.000 målinger. Og den halvering giver ifølge Mette Bock, fødevareordfører for Liberal Alliance, ikke mening i en tid, hvor der stilles stadig større krav til konkrete og målbare reduktioner fra landbrugets side.
”Jamen, det er jo helt vanvittigt. Det er jo kun en tredjedel, der er tilbage, og det er jo helt stik modsatrettet den diskussion, som jo gerne skulle underbygges af en faglighed. Det kan man jo ikke, når man i samme periode reducerer antallet af målestationer og målinger til halvdelen, af hvad det var tidligere. Og det har jo faktisk haft den betydning, at der er nogle landmænd, der er begyndt at foretage deres egne vandmålinger rundt omkring i landet,” siger Mette Bock til baeredygtigtlandbrug.dk.
Målinger for egne midler
Målinger er ifølge fødevareordføreren det nødvendige grundlag for fremtidens miljøregulering. Men det skal være målinger, der udføres af staten, siger Mette Bock, der mener det er helt uhørt, at det er landmændene, der selv i desperation over manglende målinger og på, en ofte teoretisk udledning, må bekoste kvælstofmålinger.
”Nej, det er jo bestemt ikke rimeligt,” lyder det fra fødevareordføreren.
”Hvis man fra statens side stiller nogle meget kvantificerbare krav, så må man forvente, at der også bliver gennemført målinger, som kan underbygge – dels at de virkemidler, man tager i brug faktisk har en effekt, og dels at man ikke iværksætter tiltag, der hvor det viser sig, at der ikke er en effekt. Hvis vi skal kunne blive overbevist om, at man faktisk mener det alvorligt, at når man iværksætter virkemidler, så er det fordi, det har en effekt, så skal vi jo også have dokumentation for, at effekten faktisk er der. Og når man så reducerer antallet af målestationer fra 400 til 200 samtidig med, at man iværksætter flere og flere tiltag, som går ind og regulerer generelt, og som påvirker stort set alle landmænd, så er det en absurditet, som jeg ikke mener hører hjemme i et retssamfund,” siger Mette Bock.
”Det virker jo helt hen i vejret. Altså, vi må være enige om, ’hvad er det, vi skal måle på? Og hvordan skal vi måle?’. Altså, hvad er det, der skal til for at vi kan sige, at her har vi et fagligt belæg for at gennemføre tiltag eller fjerne tiltag, som er blevet gennemført, og som har vist sig ikke at have en effekt.”
Flere målinger ønskes
Hos Liberal Alliance samt flere af de borgerlige partier, er der stor opbakning til en ny regulering af landbruget, hvor det er output fremfor input, der skal styre reguleringen. Og med en sådan regulering er det, ifølge fødevareordføreren, en logisk forudsætning, at man ikke reducerer men derimod opruster på antallet af målestationer i vandmiljøet.
”Foreløbig har vi Natur- og Landbrugskommissionens rapport liggende, og der vil jeg da bare sige, at den jo klart har den her anbefaling om et paradigmeskift fra generelle til målrettede virkemidler og fra input til output-styring. Og der må man jo så sørge for, at der rent faktisk er noget, der kan måle på output’et. Og det er jo ikke tilfældet, når man har reduceret så markant, som man har gjort her.”
Derfor opfordrer Mette Bock til at man fremover øger antallet af målestationer.
”Det må man hurtigst muligt få rettet op på. Og det er altså ikke noget, som skal vente på forskning eller yderliggere undersøgelser. Det skal simpelthen i gang. Og det skal være nu,” slutter Mette Bock.
Læs også artiklen DCE: Antallet af målinger halveret
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk