Fødevarevareminister Mette Gjerskov udtalte den 7.juni i Landbrugsavisen, at ’Hvis jeg skal trække randzoneloven tilbage, så skal jeg at skrue på N-normen i stedet’.
Nej fru Gjerskov, det skal du ikke. Nu skal jeg forklare dig, hvad du skal gøre:
- Først undersøger du om Grøn Vækst-reduktionsmålet på 9.000 tons kvælstof inden 2015 allerede er nået (det er det).
- Dernæst undersøger du via målinger, om det kvælstof (nitrat), der kommer fra landbruget, er et problem for recipienten (de indre fjorde). Vi skal jo ikke reparere noget, der ikke er gået i stykker.
- Så kan du vurdere, om der er behov for yderligere begrænsninger i landbrugsproduktionen for at opnå reduktionsmål (det er der ikke)
For at vurdere og forstå belastningen fra vore erhverv, er ministerierne nødt til at gå ud af kontorerne og væk fra modelberegninger og fornemmelser, og i stedet bevæge sig ud i naturen, tage gummistøvlerne på, og analysere vandkvaliteten i recipienten.
Det er da meget interessant, at Gudenåen, som er Danmarks længste vandløb, og som afvander det største landbrugsområde i Danmark, har et nitratindhold på 1/10 af grænsen for drikkevand. Og at Skive Inderfjord og Mariager Fjord, har et højt indhold af kvælstof, til trods for at landbrugsoplandet er meget små til disse fjorde.
Der er behov for at få dokumenteret sammenhænge imellem den førte politik og effekten på vores vandmiljø. Det er muligt at nogle forskere fortæller fødevareministeren noget om sammenhænge mellem nitrat og vandmiljø, men det passer bare ikke med virkeligheden.
I Bæredygtigt Landbrug tager vi udgangspunkt i virkeligheden og faktiske målinger frem for teoretiske beregninger. Det vil vi også anbefale ministeren at gøre fremover.
Vi skal ikke reparere noget, der ikke er gået i stykker.
Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug