Mens alle med interesse for nærringstofkoncentrationer i dansk overfladevand i dag har adgang til Naturstyrelsens fysisk-kemiske målinger via programmet ODA på Danmarks Miljøportal, så var situationen – for blot kort tid siden – en helt anden. Man skal nemlig ikke længere end halvandet år tilbage, før disse målinger var lukket land for mening mand. Det var i hvert tilfælde den oplevelse af fuldkommen utilgængelighed, der mødte landmand Peter Rosendal fra Jordrup ved Kolding, da han i december ’11 første gang søgte indsigt og adgang til de målinger, der kunne fortælle hvor meget kvælstof, han udledte fra egne marker.
”Det er sådan, at jeg i december ’11 bliver bekendt med, at der er et direktiv, der hedder Fiskevandsdirektivet, hvor der bør ligge nogle målinger på, hvordan vores vandløb rent fysisk har det, altså nogle rigtige målinger og ikke bare modelberegninger,” husker Peter Rosendal, da han genfortæller forløbet med den svære adgang til Naturstyrelsens målinger til baeredygtigtlandbrug.dk.
Ingen adgang
I håbet om at få adgang til analyserne fra sine egne og flere lokale vandløb kontaktede Peter Rosendal Naturstyrelsen og bad om at få analyserne. Men det skulle hurtigt vise sig at blive en udfordring af de større at få adgang til måleresultaterne.
”Da jeg ringede første gang, fik jeg bare at vide, at det kunne jeg ikke få. Men jeg bliver ved med at ringe rundt og får til sidst at vide, hvem der har tallene. Det var Naturcenter Ribe. Dem ringede jeg så til, men her fik jeg bare at vide, at jeg var for dum, og at det ville være for svært for mig at arbejde med tallene. Jeg fik også at vide min computer ikke var stor nok, og der var i det hele taget mange sjove undskyldninger for, at det her ikke skulle lykkes. Og det eneste de egentlig skulle, det var at give mig en kode ligesom de har i kommunerne, så kunne vi selv gå ind og trække det på databaserne,” fortæller Peter Rosendal, der fik hjælp af en række § 20-spørgsmål i miljøudvalget til at komme videre.
”Jamen, så er der jo nogen, der stiller nogle § 20-spørgsmål til Ida Auken, hvor de spørger om det kan være rigtigt; ’at alle databaser er lukkede, og om de fysisk-kemiske målinger ikke er tilgængelige for offentligheden?’ For når man kiggede på listerne fra dataansvarsaftalen, så kunne man jo se, hvilke områder, der var tilgængelige. Og der var bl.a. hele bilag 2 lukket for offentligheden – og det var netop det, der drejede sig om vandløb, søer og det maritime. Men heldigvis svarer Ida Auken, at hvis man spørger pænt, kan man altid få adgang til det.”
Aktindsigt nødvendig
Men selvom Peter Rosendal nu har et svar fra miljøministeren, der giver adgang til måleresultaterne, er det alligevel en vej belagt med forhindringer, inden Peter kommer et skridt nærmere måleresultaterne.
”Det kunne bare ikke lade sig gøre. Selvom jeg har fået det svar fra ministeren, og jeg efterfølgende ringer derind, så kan det stadig ikke lade sig gøre. Først da jeg søger om aktindsigt, og fortæller dem, at det bliver de nødt til, da de jo skal agere i forhold til ministerens svar i udvalget, får jeg endelig adgang,” husker Peter om den besværlige adgang.
”Pludselig kan det så godt lade sig gøre, og vi får tilsendt alle filer. Og efterfølgende har vi fået udleveret en adgangskode til at gå ind og kigge i Miljøstyrelsens database, der betyder, at vi så kan gå i gang med at arbejde med dem.”
Vandløbene ikke så ringe
Peter Rosendal får adgang til resultaterne omkring 18. januar 2012, hvilket er lige nøjagtig et par dage for sent til, at han kan klage over tilblivelsen af vandplanerne og over, at der ikke havde været adgang til de data, der kunne sige noget mere præcist om, vandløbenes tilstand og dermed berettige indsatsen af den nye version af vandplanerne.
”Vi var jo ikke af den opfattelse, at vores vandløb var så ringe. Vi kunne simpelthen ikke forstå, at der ikke skete noget, når vi reducerede så meget kvælstof. Vi kunne jo ikke se nogen effekt derude, men vi havde jo ikke noget konkret at hænge vores formodninger op på. Men så fik vi endelig adgang til tallene, og de viste jo også nogle helt andre resultater, der var langt lavere end de tal for kvælstoftab, som modelberegningerne sagde,” siger Peter Rosendal, der mener, at den svære adgang har gjort det nemmere at skjule Danmarks overimplementering på miljøområdet.
”Man siger; ’vi skal leve op til direktiverne’, og man laver en overimplementering på nogle miljømål. Samtidig registrerer man overhovedet ikke, om det virker. Og hvis Danmark overimplementerer, så burde det da ikke være noget problem at trykke på en knap og finde ud af, hvad vandanalyserne siger, og så have det liggende klart og være klar til revision. For hvis det skal være videnskabeligt og redeligt, det der bliver lavet, så skal man da selvfølgelig være klar til at alle og enhver skal kunne kigge på det. Og hvis der er en fejl, så må vi have den rettet. Det er da i borgerens og miljøets bedste interesse. Men jeg oplever det som om, der er nogen der kører deres egen dagsorden, og derfor har forment offentligheden adgang til de faktuelle målinger i meget lang tid,” lyder kritikken fra Peter Rosendal, der i bakspejlet er rystet over de tidligere så utilgængelige måleresultater.
”Jeg blev altså noget rystet, da jeg gik i gang med det. Det var noget bøvlet noget. Jeg kan ikke forstå, det skulle være så bøvlet. Og det er også derfor, jeg er så sur på de der embedsmænd, fordi der render rundt og siger; ’jamen, vi spiller ikke med lukkede kort’. Jeg stoler dem ikke over en dørtærskel, det gør jeg simpelthen ikke, når det skal være så vanskeligt at få bare en analyse af mit eget vandløb.”
I dag, halvandet år efter Peter Rosendals aktindsigt i Naturstyrelsens databaser, er det nu muligt selv at trække de tidligere ikke offentlige tilgængelige måleresultater. Det kan gøres på sitet www.miljoeportal.dk
Læs også
:
Offentlig adgang gælder kun for eksperter
Jagten på grundlaget for vandplanerne
Politikere er blevet embedsmænd – embedsmænd er blevet politikere
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk
