Mange steder var årets høst kun lige kommet i hus før de tunge regndråber fugtede jorden og satte en mudret stopper for en tør sommer, der ellers har gjort høsten til en af de bedre af slagsen for de danske landmænd. Men med regnen kommer problemerne, og hvor der før stod sirlige rækker af hvede og byg, pibler det nu frem med vand, når markens dræn ikke kan komme af med vandet. Andre afgrøder som gulerødder, kartofler, roer og majs står stadig på markerne, og her venter der store økonomiske tab, når vandet stiger i op i jorden.
Problemet opstår i vandløb og større grøfter når store mængder vandplanter og aflejringer af sand og mudder i løbet af sommeren har vokset sig så store, at kapaciteten i vandløbet er skrumpet ind. Når regnen sætter ind i de våde efterårsmåneder får det vandløbene til at stige markant, og det betyder, at marker og naturarealer sættes under vand, eller at vandstanden stiger så langt op i jorden, at rødderne rådner af planterne.
I kandidatspecialet ”Afdræning og høstudbytter” fra februar 2013 konkluderer Mille Krambeck Mørk Hansen og Kasper Jakob Jensen, at udbyttet fra vandlidende jord på en forsøgsmark lå 25 procent under udbyttet fra marker, hvor drænene kunne komme af med vandet til det nærliggende vandløb. Men nok lige så markant var udregninger, der viste, at op mod 30 procent af kvælstoffet i den vandlidende jord fordampede op i atmosfæren, og for en stor del var det i form af lattergas, der hører til blandt de farligste klimagasser. De store konsekvenser af for dårlig vandløbsvedligeholdelse får planteavlsrådgiver og direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, til at opfordre vandløbsmyndighederne til at oprense vandløbene nu, hvis det altså ikke allerede er sket.
”Hvis planterne står i dårligt drænet jord, så udnytter de ikke næringsstofferne optimalt, og derudover så sker der en fordampning af lattergas, en klimagas der anses for at være op til 298 gange mere skadelig for atmosfæren end CO2. Man har altså noget jord, der ikke kan komme af med drænvandet, hvilket betyder, at afgrøden ødelægges, og at produktionen sker med for store omkostninger og et for lille udbytte. Men det giver også et tab af kvælstof op i luften i form af lattergas (N2O) – og det er den farligste klimagas, så det er altså også et alvorligt klimaproblem, når jorden ikke kan komme af med vandet.”
Kommunernes ansvar
Ifølge Vandløbsloven er det kommunerne, der er vandløbsmyndighed, og dermed dem kommunen, der har ansvaret for at vandet kan løbe frit, men ifølge en række landmænd Bæredygtigt Landbrug har talt med, lever mange kommuner ikke op til det store ansvar. Hver kommune har sit eget vandløbsregulativ, og det er derfor meget forskelligt, hvor grundigt og hvornår vandløbsvedligeholdelsen udføres. Starter rensningen af vandløbene først efter de første store regnskyl har ramt landet, så er det ofte for sent for afgrøderne, og det kan betyde store tab for landmændene.
”Landbrugsjorden stiller det krav, at der skal være en meter fra jordoverfladen og ned til det øvre grundvand. Vandet skal kunne løbe frit ud af drænrørene og ud i vandløbene, så ikke de stoppes til af sand og mudder. Og drænrørene skal kunne løbe frit i hele markplanternes vækstperiode, og vækstperioden slutter altså først omkring 1. december, og den starter igen omkring 1. marts,” lyder det fra planteavlsrådgiveren.
I de tre måneder henover vinteren kan planterne ifølge Vagn Lundsteen godt leve med en midlertidig grundvandsstigning, men når planterne skal vokse, så skal vandet være væk i rodzonen, og det kræver altså ifølge planteavlskonsulenten, at der er en meter fra jordoverfladen og ned til et øvre grundvand.
For at marker og naturområder i de kommende måneder kan forblive tørre og fri for fordampning af klimaskadelige gasser, så kræver det ifølge Vagn Lundsteen, at kommunerne trækker i gummistøvlerne og tager vandløbsvedligeholdelsen alvorligt.
”Kommunerne skal leve op til deres ansvar og få vedligeholdt åerne og vandløbene i rette tid og ifølge regulativerne, og er der tvivl om, hvor der skal sættes ind, så lyt til de lokale landmænd”.
De nye vandplaner, der er i høring i dette efterår, arbejder med nedsat vandløbsvedligeholdelse på store arealer, hvilket vil betyde hyppigere oversvømmelser af arealerne langs vandløbene. Det vil få store økonomiske konsekvenser for den enkelte landmand, men det vil altså også gøre stor skade på klimaet, når den våde jord frigiver enorme mængder klimagasser til atmosfæren.
I oktober 2012 overfløj Bæredygtigt Landbrug Nordjylland for at dokumentere problemerne med det højtstående grundvand, og Vagn Lundsteen håber, at et lignende scenarie kan undgås i 2013.
Læs også: Vandløbsvedligeholdelsen dumper igen
Se video fra overflyvningen af Nordjylland fra oktober 2012 herunder
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk