Der tales meget om vandmiljøets tilstand – og om, hvilke faktorer, der har indvirkning på denne tilstand. Hos Bæredygtigt Landbrug både deltager man i og følger debatten med spænding, for der er stor forskel på konsekvenserne for landbruget af de forskellige bud på, hvordan vi opnår et godt vandmiljø.
”Et godt vandmiljø skal vi have. Det har vi forpligtet os til i EU-samarbejdet, og vi skal selvfølgelig leve op til vores forpligtelser som land. Og landbruget vil gerne bidrage, hvor vi kan,” siger direktør Vagn Lundsteen og understreger samtidig:”Vi vil ikke yde en indsats for indsatsens skyld. Der skal være faglige argumenter og logik bag de tiltag, der bruges og igangsættes for at sørge for et godt vandmiljø.”
Spildevand i fokus
Netop de faglige argumenter har Vagn Lundsteen og Bæredygtigt Landbrug af og til følt, at der skulle ses langt efter. Landbruget har reduceret udvaskningen af kvælstof til vandmiljøet med op mod 40 procent på landsplan, men det har ikke haft en synlig effekt på for eksempel ålegræs eller antallet af iltsvindstilfælde.
Derfor mener direktøren, at det er på tide, at fokus skifter i debatten. Han beder om et fokus, der giver resultater.
”Menneskets adfærd påvirker naturen og vandmiljøet. Det er et faktum. Den industrielle revolution for næsten 150 år siden har haft enorm betydning, fordi belastningen fra den menneskelige ageren steg. Jeg argumenterer ikke for, at vi skal slå ud med armene og sige, at menneskelig påvirkning af vandmiljøet er en kendsgerning, og det er der ikke noget at gøre ved. Slet ikke. Jeg argumenterer for, at vi skal se på os selv og hinanden og vurdere, hvilken adfærd, der har indvirkning og så sætte ind der.”
Ud over H2O indeholder vand en lang række stoffer, som har været i vandet altid. Det gælder kalk, jern,
nitrat, fosfor, kalium, magnesium og mikronæringsstoffer som mangan, silicium, molybdæn og natrium. Disse stoffer kan vi ikke undgå i vores vandmiljø.
Men med industrialiseringen – også af landbruget – kom nye stoffer, der ikke naturligt forekommer i vandmiljøet. Såkaldte miljøfremmede stoffer. Dem vil Vagn Lundsteen gerne have fokus på.
”Det er nødvendigt med et fokus på spildevandet. Selvom vi renser vores spildevand, kan vi ikke fjerne alt. For eksempel udledes stadig ca. 10 procent af visse østrogene stoffer. Især medicinrester, antibiotika og præparater til kemobehandling på sygehusene er ikke nedbrydelige på rensningsanlæggene og udledes stort set ubehandlet til vandmiljøet,” siger Vagn Lundsteen.
”Hvis det gav et bedre vandmiljø at reducere udledningen af kvælstof yderligere, ville vi støtte det, men det er der intet, der tyder på. Derfor mener vi, at man skal se på spildevandet og vurdere, om vi kan ændre vores indsats der.”
Gylletanke som en mulig løsning
Direktøren opfordrer til yderligere debat, og håber, at man kan gå sammen om at finde gode, solide løsninger, der gør en forskel.
”Det handler om at få gode idéer, der virkelig kan rykke, og hvis vi får dem i fællesskab, er vi alle ansvarlige og har en interesse i, at tingene kører som de skal,” forklarer direktøren, der allerede har en idé, der kunne præsenteres for og diskuteres med andre interessenter på området.
”I Danmark er det områder, der ikke er kloakeret, og der findes tomme gylletanke rundt på gårdene. Ved at tømme de ikke-kloakerede områders septiktanke i gylletankene, kan der skabes lokale anlæg til opbevaring af spildevandet, inden det køres på markerne. Der er også mulighed for at landbrugsbesætninger med husdyr leder husholdningerne i nærområdets spildevand op i eksisterende gylletanke, så det biologiske materiale fra dyrebruget kan medvirke til at nedbryde de miljøfremmede stoffer i spildevandet,” siger Vagn Lundsteen, der har talt med geolog og komposteringsekspert Erling Fundal om en sammenblanding af husholdningsaffald og gylle.
”Ifølge Erling Fundal er der ikke noget, i vores husholdningsaffald, der ikke kan komposteres. Hvis komposteringen er god, altså iltet ved hævet temperatur, kan alle ’almindelige’ stoffer, fra for eksempel sæbe og hvad folk ellers kan vaske af, fra husholdningen nedbrydes. Også de hormonforstyrrende stoffer,” beretter Vagn Lundsteen og fortsætter:
”Det er da en idé, man kan se nærmere på. Måske kan forskere eller folk fra Danmarks Naturfredningsforening se noget godt i den og bygge videre, så vi kan få sat gang i nogle tiltag, der virkelig ændrer noget.”
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk