Det store folkebedrag

Danskerne tror, at de køber dansk. Men gør de nu også det?

Af Vagn Lundsteen, direktør

Lad mig først kort fastslå: Danske landmænd gøder i gennemsnit 37 procent mindre end vore tyske naboer. Resultatet er lavere udbytter og mindre protein. 

Og hvad skal du så bruge den oplysning til? Jo, det der sker, når det danske korn indeholder mindre protein, er at det bliver sværere at bruge til for eksempel mel. Man kan simpelthen ikke bage af det.

På baggrund af de lave kvælstofmængder kan vi kun producere en lille del af det mel, som bruges i bagerierne og som sælges i melposerne. Et kvalificeret gæt er, at ca. 25 procent af melet er dansk (vi kan ikke få oplyst det rette tal). Resten importeres fra Tyskland, Polen og Sverige. Den danske befolkning tror, at melet er dansk. Kun med enkelte undtagelser (Aldi, Lidl) står det på posen, hvis melet ikke er dansk.

Tysk mel med alt hvad det indebærer
De tyske marker bliver gødet efter tyske normer, og det betyder noget for afgrødernes kvalitet. De bliver simpelthen bedre end de danske, der gødes mindre. Hvis en dansk landmand brugte de samme normer som hans tyske kollega, ville han få en bøde og desuden bliver trukket i EU-støtte, fordi en overtrædelse af gødningsnormen er underlagt krydsoverensstemmelsesreglerne.

Samtidig skal man huske, at det ikke kun er gødningsnormerne, der er forskellige mellem Tyskland og Danmark. Tyskernes pesticid-regler ligner ikke vores. Derfor må tyske afgrøder sprøjtes med midler, der ikke er tilladte i Danmark. Og de tyske landmænd kan anvende stråforkorter, hvis de vil. Det har naturligvis også betydning for den afgrøde, de tyske landmænd producerer og leverer.

Det samme gør sig gældende for de svenske og polske landmænd, der producerer under andre regler og forhold end de danske.

Derfor mener jeg, at det er problematisk, at det danske korn ikke har en høj nok kvalitet til at sikre, at det er dansk mel, forbrugerne køber, når de står i de danske supermarkeder. Og det er problematisk, at danskerne ikke ved, at det ikke er sikkert, at det er dansk mel, de køber. Forbrugeren bedrages til at tro, at det er noget andet, man køber, end det man egentlig får. Forbrugerne er ikke klar over, at hvis melet ikke blev blandet op med udenlandsk mel, ville man slet ikke kunne bage med det.

Vi har en opgave. Vi skal have forklaret de danske forbrugere, at de bliver bedraget. Og så skal vi have politikerne til at forstå, at de danske bønder skal have lov til at producere sunde, velnærede afgrøder af høj kvalitet, som danskerne kan købe.

Scroll to Top