Store mængder vejsalt på vej mod grundvandet

I denne tid, hvor det fryser og vejene er glatte og farlige, mindes vi om effekten af salt. Salt sænker frysepunktet i vand, så det ikke fryser under normale forhold. På de danske veje redder salt uden tvivl mange menneskeliv hvert år. Men trafiksikkerheden har bivirkninger for miljøet

Af Vagn Lundsteen, direktør i Bæredygtigt Landbrug 

Ved normale danske vintre er forbruget af vejsalt i størrelsesordenen 300.000 tons pr. år. I enkelte vintre, for eksempel vinteren 2011/2012 nåede forbruget af salt ifølge GEUS et niveau på næsten 1 million tons salt. Salt er naturligt forekommende i naturen. Havene og fjordene er salte, lige som der findes naturlige salthorste, f.x. ved Limfjorden, mellem Skive og Viborg.

Læs rapporten: Vurdering af danske grundvandsmagasiners sårbarhed overfor vejsalt

Når salt findes i betragtelige mængder uden for det naturlige miljø, er salt et miljøfremmed stof. Salt i store mængder i vandløb ødelægger mikrofloraen, lige som ferskvandsfisk og ferskvandsplanter tager skade af store koncentrationer af salt. Og du har nok også set, hvordan vejtræer i vintermånederne er pakket ind, for at undgå det skadelige salt. 

Stedsegrønne planter tåler ikke ret meget salt
Mange planter, især stedsegrønne som nåletræer er meget følsomme over for salt. Man ser det langs motorvejene, hvor de visne fyrretræer og grantræer står som sørgelige mindesmærker for vores uvidenhed. Selv op mod 50 meter væk fra vejene, kan man se at nåletræerne er påvirkede. I starten rødlige, derefter brune og til sidste visne. Jeg vurderer at der gået millioner af nåletræer til de seneste år.

Hvad der er endnu værre er dog, at store mængder salt er på vej ned mod grundvandet.

Salt er meget vandopløselig. Både natrium og klorid, som salt består af, udvaskes nemt til grundvandet. Da salt i stor stil anvendes på veje uden kloakering, vaskes den koncentrerede salt direkte ned i grundvandet. Koncentrationen er høj – især i perioder med megen nedbør. Der findes ikke afgrøder langs vejene, der kan nedbryde eller optage salt og fjerne den. Tværtimod har de ellers salttålsomme græsarter langs vejene meget svære vilkår. Mange steder går græsset ud og står vissent tilbage. Der sker ingen nedbrydning, optagelse eller fjernelse af natriumklorid. 

Voldsomme mængder salt på vej mod grunvandet
Der bevæger sig årligt omkring 150-300.000 tons salt ned mod vores grundvand. Til sammenligning anvendes ca. 300.000 tons kvælstof til gødskning af de danske marker. Men i modsætning til salt anvendes gødningen på markerne i perioder, hvor planterne vokser og helt eller delvist dækker jorden. Dernæst anvendes gødningerne på et meget stort areal, i størrelsesorden 2,5 millioner hektar, i modsætning til salt, der påvirker et areal på i omegnen af 10.000 hektar. Den koncentrerede mængde salt, der er på vej mod grundvandet, er derfor et reelt problem og en tikkende bombe mod vores drikkevand. 

Vi kender alle konsekvensen af at drikke saltvand. Den dag vores grundvand er salt, er vi virkelig på den. Og truslen er ikke tom. Faktisk er der allerede mange steder problemer med salt i grundvandet – og problemet er stigende. I et dokument fra GEUS med titlen Er vejsalt en trussel for drikkevandet?  fastslår forskerne, at problemet med vejsalt i drikkevandet er stigende og alvorligt. 

I konklusionen hedder det blandt andet: Det øverste danske grundvand er opvirket af kloridkilder på jordoverfladen. Truslen mod grundvandet er reel og overhængende. Vi skal handle nu. 

Brug urea i stedet for salt
Vejsaltens skader på de danske veje, bygninger og den danske bilpark er enorme og løber op i milliarder af kroner hvert år. Det er myndighederne opmærksomme på. Omkring historiske bygninger, og på broer som Storebæltsbroen og i flere lufthavne, anvendes der ikke længere salt, på grund af risikoen for saltskader på murværk og metal. 

Her bruges urea. Urea er oprindelig en kvælstofgødning, udviklet til at gøde landbrugsmarkerne. Den anvendes over hele kloden, som en af de største kvælstofkilder. I Danmark anvendes urea stort set ikke som gødning på markerne. Til gengæld anvendes urea i stor stil til glatførebekæmpelse. 

Ifølge oplysninger fra SKAT, blev der i 2010 anvendt  ca. 1.000 tons kvælstof i form af urea som glatførebekæmpelse. Til sammenligning skal landbruget begrænse udvaskning af kvælstof med 9.000 tons inden 2015. 

Jeg formoder, at man fra myndighedernes side har vurderet, at urea ingen skadelig effekt har på vandmiljøet og grundvandet, siden urea er tilladt at anvende i så stor stil. Det harmonerer fint med vores viden. Ingen steder kan man se en positiv effekt af, at landbruget har halveret anvendelsen af kvælstof til vandmiljøet.   

I modsætning til salt udvaskes urea ikke til grundvandet, ligesom kvælstof heller ikke er et miljøfremmed stof i vandløbene. Der har altid været kvælstof i vore vandløb. Kvælstof er ikke et miljøfremmed stof, i modsætning til salt. For at beslutte at erstatte salt helt og generelt, skal myndighederne gøre op med fortidens fordomme omkring kvælstof. kvælstof er ikke et skadeligt stof, hverken for grundvandet eller for vandmiljøet. Kvælstof er et naturligt stof, som atmosfæren for 78 procents vedkommende består af.

Randzone 15 januar med sne

Scroll to Top