Det er ikke nogen hemmelighed, at fødevareminister Dan Jørgensen (S) er fortaler for økologi og arbejder for, at danskerne skal købe og spise langt mere økologisk end tilfældet er nu.
Men hvorfor mener ministeren, at det er den rette løsning? I et interview med Politiken, der blev offentliggjort 26. januar 2014, forklarer ministeren, at det blandt andet handler om konkurrencedygtighed – og dyrevelfærd.
”… Der er behov for en massiv indsats for mere økologisk kød på bordene i Danmark. Både på grund af effekten på dyrevelfærden, og fordi et stort hjemmemarked kan være med til at drive udvikling og innovation … ,” er ministeren blandt andet citeret for at sige.
Ministeren taler altså om økologisk kød, som om det automatisk har en positiv effekt på dyrevelfærden. Og så enkelt kan man ikke stille tingene op, mener lektor på Institut for Produktionsdyr og Heste ved Københavns Universitet, Christian Fink Hansen, der mener, at ministerens sammenstilling er for sort/hvid.
”Jeg synes, den er for sort og hvid, for jeg mener også, at den økologiske produktion har nogle problemer,” siger lektoren og fortsætter:
”Mit udgangspunkt, når man skal tage denne diskussion, er, at dyret ikke ved, om det er økologisk.”
Heller ikke fjerkræspecialist og cand.agro. Thorkil Ambrosen kan genkende lighedstegnet mellem økologisk produktion og bedre dyrevelfærd.
”Der er ind til flere dele af den økologiske produktion, som man absolut ikke kan kalde god dyrevelfærd, men der jo også dele, hvor der er tale om god dyrevelfærd, så det er jo ikke sort-hvidt. Der er noget, hvor du kan hævde, at det er bedre og andet, hvor man kan sige det modsatte, men jeg mener ikke, at der er belæg for uden forbehold at sige, at dyrevelfærden er bedre i den økologiske kyllingeproduktion. Og det samme gør sig gældende for det øvrige husdyrhold, langt hen ad vejen,” siger Thorkil Ambrosen.
Fordele et sted og ulemper et andet
Både Christian Fink Hansen og Thorkil Ambrosen kan pege på områder, hvor en økologisk produktion giver bedre velfærd for dyrene, men også steder, hvor det modsatte er tilfældet.
”Dødeligheden i den økologiske produktion er ca. 10 procentpoint højere sammenholdt med den konventionelle, og jeg har et problem med, at man ikke må bruge syntetiske eller kemisk fremstillede aminosyrer i den økologiske produktion,” siger Christian Fink Hansen og fortsætter:
”Jeg ved godt, at de fravender ved højere vægte og højere alder, men de har altså stadigvæk problemer med fravænningsdiaré, og det bliver forstærket af det råvarevalg, de har til rådighed. De fodrer med højproteinblandinger, og det betyder, at grisene får mere mavepine end nødvendigt, hvis man kunne bruge kemisk fremstillede aminostyrer. Det er lidt en diskussion, om det er økologi eller ej. Ud fra den betragtning jeg har, kan man sige, at det er lige så økologisk som alt muligt andet.”
Er der noget, hvor du kan sige, at det er den anden vej rundt?
”De slipper for at få kuperet hale, og forudsat at de op gennem slagtesvineproduktionen har nogle forhold, hvor der ikke bliver udbrud af halebid, vil det være en fordel dyrevelfærdsmæssigt. Det er også en fordel, at de har noget mere plads og der er mere bevægelighedsfrihed for søerne end der i den typiske konventionelle produktion.”
Også Thorkild Ambrosen kan se fordele og ulemper ved de forskellige produktionsformer.
”Hvis man bruger den klassiske med dødelighed, som er et parameter, når man måler dyrevelfærd på slagtekyllinger i Danmark, må jeg sige, at den ligger væsentligt højere, når vi er i den økologiske produktion. Med hensyn til plads og areal at boltre sig på, har den økologiske kylling mere plads end den traditionelle, så der kan man ikke hævde at dyrevelfærden er ringere, den er måske ovenikøbet lidt bedre. Så kan du tage et forhold som trædepudesvidninger, som ligger i den danske lovgivning omkring kyllingeproduktion. I hver flok registrerer man tilstanden på hundrede fødder, og de tal, der ligger for økologiske slagtekyllinger er væsentligt slemmere end dem, der ligger for de konventionelle. Det bliver jo betragtet i en række sammenhænge som et dyrevelfærdsmæssigt parameter. Og der kunne nok nævnes en tre-fire ting også.”
Myte eller fakta?
”Der er et misforhold i, at 67 procent af forbrugerne i en undersøgelse for et par år siden angav, at dyrevelfærd var meget vigtigt for dem, når de valgte fødevarer. Men der er kun en procent, der rent faktisk køber det økologiske kød,” udtalte Dan Jørgensen i Politiken.
Heller ikke den sammenstilling vækker genklang hos Thorkil Ambrosen.
”Det er jo ikke enten-eller, men man har jo formået at skabe en myte, der går på, at når vi taler om dyrevelfærd, er alt, der er økologisk, fantastisk.”
For direktør i Bæredygtigt Landbrug, Vagn Lundsteen, at se, burde fokus slet ikke ligge på økologisk eller ej. Det handler jo om dyrevelfærd, påpeger han.
”Der kan være årsager til at forbrugere vælger økologisk, men dyrevelfærd kan ikke generelt anvendes som argument. Man kan med større rigtighed anbefale at købe dansk, for uanset om folk vælger økologisk eller konventionelt, kan vi forudsætte, at dyrene har haft et bedre liv, hvis de er opdrættet i Danmark,” siger direktøren.
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk