Landmand om gødning efter ligevægtsprincippet: Jeg gjorde det ganske simpelt, fordi vores planter sultede

I medierne er de omtalt som ’gødningsbanditterne’. Og selv i egne kredse har kolleger vendt ryggen til og hængt dem ud som uhæderlige med et lemfældigt brug af kvælstof. Men hvorfor valgte 187 landmænd for tre år siden at åbne en smule mere for gødningssprederen? Bæredygtigt Landbrug har talt med en af landmændene, der mener,

Egentlig ville han allerhelst stå frem. Med navn, bopæl, rank ryg og hele baduljen. Men selvom landmanden på ingen måde mener, han handlede forkert, da han i sæsonen ’10 spredte mere gødning end tilladt, så ønsker han alligevel at forblive anonym. For som han siger; ’stikker du næsen frem, skal du regne med ekstra kontrol – og de bliver ved, til de finder noget at klandre dig for’.

Derfor træder den pågældende landmand heller ikke frem med navns nævnelse i denne artikel. Hans identitet er dog kendt af redaktionen. Du får landmandens version af sagen her.

Udpining af jorden
Selvom den såkaldte ’gødningssag’ i nogle medier er fremstillet som spektakulær, er der ikke noget umiddelbart spektakulært over den ene af sagens hovedpersoner. I virkeligheden er han en ganske gennemsnitlig landmand med en jysk bedrift på omkring et par hundrede hektar med planteproduktion, en årlig produktion af 10.000 smågrise og et væsentligt bidrag til den danske velfærd.

Alligevel valgte denne helt almindelige landmand tilbage i 2010 at trodse myndighedernes grænse på 140 kg kvælstof per hektar, og skrev sig dermed ind i en uafsluttet historie om gødning og godt landmandsskab, der har trukket overskrifter som ’Gødningsmafia bryder miljølov’ og ’Gødningsmafia sælger ulovlig gødning’.

Selv genkender hovedpersonen ikke billedet af et lyssky gødningskartel, hvor landmænd på kynisk vis har gødet uhæmmet og dermed udsat vand og miljø for fare. Faktisk mener han ikke, han har begået noget ulovligt. 

”Kort fortalt, så kunne jeg se, at jeg med gødningsnormerne ikke kunne gøde optimalt. Jeg kunne ikke give planten det, den havde behov for, ” siger landmanden til baeredygtigtlandbrug.dk om den beslutning, der fik ham til – i lighed med flere hundrede andre landmænd – at træffe beslutningen om at give mere gødning.

”Det var meget utilfredsstillende, hvis man skal betragte landbrug som et håndværk. Det svarer jo til at være tømrer, der skal lægge et tag med hul i. Der var helt klart et potentiale for at nå et bedre udbytte; det lå lige til højrebenet. Og der var ikke fagligt belæg for ikke at bruge den gødning, som skulle til – og som kunne forhindre at udpine jorden på sigt. Og derfor valgte jeg at bruge mere kvælstof. Det gavnede planten. Og det gavnede min bundlinje, ” lyder den simple forklaring fra landmanden, der som 186 af sine kollegaer er politianmeldt for ulovligt køb og brug af gødning. 

Manglende næring
Men ifølge landmanden var det nødvendigt at tildele den ekstra kvælstof. Og han mener, det især er Vandmiljøplan I og II’s stramme kvælstofregulering op gennem 80’erne og 90’erne, der i dag har efterladt afgrøder og jord udpint og uden tilstrækkelig næring. Og med et stort behov for ekstra kvælstof.

”Jeg gjorde det ganske simpelt, fordi vores planter sultede. Det var jo et spørgsmål om, at jeg fornemmede, at planterne ikke var forsynede med gødning indtil i modningsfasen. Og jeg kunne især se det om vinteren, efter jeg såede raps. Planten havde intet at leve af, og den skal altså have lidt kvælstof i efteråret. Men der var totalt spist op efter den forudgående kornafgrøde. Og de indikationer sagde mig, at vi sultede vores marker. Der var ganske enkelt ikke mere at hente. Der var spist op.”

Ifølge landmanden kunne end ikke bedre teknikker og anden dyrkningsoptimering kompensere for det manglende kvælstof.

”Jeg kunne bare se, at selvom vi fik bedre teknikker, mere viden, nye og bedre sorter med større udbytter og bedre plantebeskyttelsesmidler, så oplevede vi alligevel, at udbytterne faldt. Og sådan skulle det jo ikke være. Det var simpelthen madpakken, der var spist op. Der var bare ikke mere næring at hente.”

 ”Samtidig kunne vi også se, at der, hvor vi havde overlapning med gødning i marken, var både afgrøder og udbytter helt i top. Så det var simpelthen mangel på næring, der var den begrænsende faktor, ” fortæller landmanden om årsagen, der førte til beslutningen om at tilføre mere gødning.

Ingen forbrydelse
Selvom danske landmænd ikke må gøde mere end 140 kilo N per hektar, så mener den anonyme landmand ikke, han kunne have handlet anderledes. Marken havde desperat brug for den ekstra næring, og han føler derfor ikke, at han har begået noget ulovligt.

”Nej, det gør jeg bestemt ikke. Jeg mener ikke, jeg har begået nogen forbrydelse – jeg har hverken kørt for stærkt eller haft fingrene nede i en kagedåse. Jeg har såmænd bare forsøgt at optimere min produktion for at kunne servicere mine kreditorer – og så selvfølgelig for at få et udkomme af den beskæftigelse, som jeg bruger mit liv på, og som giver velfærd til samfundet, ” lyder det fra landmanden, der mener, danske landmænd bør kunne gøde som kollegaerne i EU.

Mark1majdug

”Man kan sige, hvis mit postnummer lå på den anden side af grænsen, så var det, jeg har gjort, bare at betragte som ganske simpelt og godt landmandsskab. I Tyskland er det jo ikke ulovligt at tilføre mere næring, ” lyder det fra landmanden, der i samme ombæring undrer sig over, at man for landmænd under brødhvedeordningen tillader en højere tilførsel af kvælstof.

”Når man tillader, at nogle danske landmænd kan give mere gødning, så erkender man jo også, at vi faktisk ikke kan lave brødhvede, hvis vi ikke giver noget mere kvælstof. Og hvis kvælstof var så skadelig, så er det da underligt, at man er villig til at acceptere skadeeffekten på så stort et areal. Eller forurener det måske ikke?, ” lyder det spørgende fra landmanden, der mener, det er tid at gøre op med holdningen om, at kvælstof skader mere, end den gavner.

”Det er på tide, vi får afmystificeret kvælstof. Det er jo bare et nærringstof, som indgår i et naturligt kredsløb, som både vi selv og atmosfæren består af. Det er jo ikke farligt. Det er jo bare et virkemiddel til at dyrke jorden.” 

Ingen risiko for vandmiljø
Selv om det er tre år siden, at brevet med anmeldelsen med indstilling fra det daværende Plantedirektorat dumpede ind ad brevsprækken hos ’vores anonyme landmand’, er der indtil videre ikke rejst sigtelse eller en egentlig anklage mod gruppen af landmænd, der har gødet for meget. Og det er der heller ingen grund til, mener landmanden.

”På det tidspunkt, hvor jeg gav ekstra gødning, var jeg temmelig sikker på, at det ikke var til skade for vores vandløb eller vores miljø. Jeg er så senere blevet bekræftet i, at der overhovedet ingen risiko er ved at bruge væsentlig mere, så længe man udviser godt landmandsskab og gøder efter ligevægtsprincippet. Det viser de målinger, vi har taget i vores drænløb og andre steder. Der er jo ingen problemer i vores drænafløb eller i de bække og åer, som afleder vandet fra markerne.”

Derfor mener han, det er på tide, at man fra myndighedernes side slipper den stramme regulering og lader afgrøderne få den næring, de har behov for.

”De danske myndigheder har valgt en linje, der ikke optimerer landbrugsdriften. Og hvis hensigten er, at det skulle gavne miljøet, jamen, så har man skudt forbi, ” slutter landmanden, der håber, den kommende retssag om de danske gødningsnormer vil ændre den nuværende regulering.

”Jeg håber, der kommer en dag, hvor vi kan sidde og grine af alt det her. Jeg håber, den sunde fornuft vil sejre, og at vi fremadrettet kan gøde som for eksempel tyskerne. Jeg vil ikke vove at påstå, at det kan redde dansk landbrug, men når man tænker på, hvad ændrede normer kan bidrage med fra hver enkelt bedrift, jamen, så er det så absolut et godt bidrag. Både til landbruget og til samfundet”. 

Mark1 Tina

Fakta:
Protein og udbytte relaterer til hinanden. Alt andet lige, så giver et højere udbytte i mængde en lavere proteinprocent i kernen. I Danmark har kornproducenterne formået stort set at fastholde udbytterne på 1998 niveau, og det har været muligt på grund af sortsforædling, fokus på præcision og kulturteknik. Til gengæld er proteinprocenterne faldet og faldet. Fra et niveau på ca. 12 procent protein i hvede i starten af halvfemserne til et niveau på ca. 9 procent i 2009-2011.  

Normalt hænger højere udbytter og faldende protein, alt andet lige, sammen. Det bemærkelsesværdige i den nuværende situation er, at proteinindholdet i afgrøderne falder, samtidig med at udbyttet er stagneret. Udviklingen er fortsat frem til i dag, og indholdet af protein er fortsat i frit fald.

1 kg N til 5,7 kilo protein
Ifølge udregninger fra Videncentret for Landbrug anvendes der 1 kg N til at lave 5,7 kilo protein. Klik her for at se udregningen

Ved 70 hkg hvede pr. hektar med 12 procent protein produceres der altså (7000 x 12 %) = 840 kilo protein. Her bruges der altså 147 kg kvælstof til at producere protein. Ved 70 hkg hvede med 9 procent protein er der produceret 630 kilo protein pr. hektar. Her er anvendt 110 kg kvælstof til at producere protein. Det betyder altså, at det manglende protein har optaget 37 kilo kvælstof mindre pr. hektar.  Da udviklingen tilsyneladende fortsætter med et lavere proteinindhold år efter år, er det faldende proteinindhold et udtryk for den undergødskning, der i praksis finder sted.

 

Læs mere om gødningssagen, som Bæredygtigt Landbrug kører på vegne af samtlige medlemmer: Gødningssagen

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top