Af Vagn Lundsteen, direktør Bæredygtigt Landbrug
Siden 1978 har Danmark implementeret Fiskevandsdirektivet ulovligt. Det vil sige allerede inden den første vandmiljøplan i 1987 kunne vi have analyseret vore vandløb korrekt og derved afvist, at kvælstof fra landbruget var et problem for vandmiljøet.
Det daværende miljøministerium løb om hjørner med landbruget, som sov tornerosesøvn.
Dansk Vandløbs Fauna Indeks (DVFI)
I Danmark har Miljøministeriet udviklet sin egen måde at kontrollere vandmiljøet på. I daglig tale kaldet DVFI.
Metoden går ud på at konstatere, hvilken økologisk tilstand vandløbene er i, ud fra en personlig bedømmelse af de insekter og smådyr, der er i vandløbet.
Se vejledningen fra Miljøstyrelsen
Spark-med-støvle og pilletesten
Da vi ikke har kunnet finde en video på internettet og ej heller kunnet finde biologer, der havde lyst til at vise, hvordan testen udføres, har jeg på baggrund af instruksen i den ovenstående publikation udført testen i vort lokale vandløb.
Herunder er en artikel, der dokumenterer den store forskel, der er på den måde de danske myndigheder håndterer Fiskevandsdirektivet og hvordan man burde have gjort det.
Naturstyrelsen var vidende om, at den implementerede direktivet forkert
I 2007 spurgte daværende EU-parlamentariker Niels Busk (V) EU-Kommissionen om den danske implementering er lovlig.
Herunder er svaret: Nej.
Danmark må gerne anvende DVFI, men kun som et supplement til de fysisk/kemiske analyser, som skitseret i Fiskevandsdirektivet. Alligevel fortsatte de danske myndigheder med at anvende den danske metode.
Der blev også svaret: Indtil Rådets direktiv 78/659/EØF ophæves pr. 22. december 2013, er det fortsat gældende og skal overholdes frem til denne dato.
Analyseparametrene i Fiskevandsdirektivet gælder stadig
Fiskevandsdirektivet var kun gældende til 22. december 2013. Hvorfor så bruge så mange kræfter på fortiden?
Fiskevandsdirektivets analyseparametre gælder stadig, selv om Fiskevanddirektivet blev implementeret i Vandrammedirektivet ved nytår. Det vil sige, at myndighederne stadig skal tage de fysisk/kemiske analyser i vandløbene.
Se side 88-89 i Vandrammedirektivet
Det vil sige, at ikke nok med at de danske myndigheder har implementeret Fiskevandsdirektivet forkert, til trods for, at det tydeligt fremgik af svaret til Niels Busk, at man ikke kan springe de fysisk/kemiske analyser over. Man er fortsat med at implementere vandrammedirektivet ulovligt, fordi der stadig ikke tages de lovpligtige analyser af vore vandløb.
Hvorfor så stor ståhej?
Fordi dette er grundlæggende for hele den danske vandmiljøpolitik. I stedet for at analysere vandløbene for blandt andet kvælstof, fosfor, organisk materiale (BI5), samt en lang række andre stoffer, bruger vi den danske DVFI-metode.
Den siger ikke noget om landbrugets påvirkning af vandmiljøet. De insekter og smådyr, der lever i vandløbene, er bedøvende ligeglade med, hvor meget kvælstof, der tilføres til vandløbet. Alligevel giver Naturstyrelsen landbruget skylden for det ”dårlige” vandmiljø.
Derfor skal vi have etableret målestederne
Derfor kæmper vi for at få den ny regulering, der bygger på analyser, som dem, vi burde have haft siden 1978. Hvorfor skal vi kæmpe for det? Det er da så åbenlyst, at den eneste måde at regulere produktionen på, er ved analyser. Er der et problem, eller der ikke et problem? Er der noget, der skal reguleres, så regulerer vi det. Er der ikke noget problem, så regulerer vi ikke. Vi skal jo ikke reparere noget, der ikke er i stykker.
Denne måde at regulere landbruget er så indlysende, at jeg ikke fatter, hvorfor den ikke bakkes op fra alle sider. Alligevel arbejdes der på i Naturstyrelsen, NaturErhvervstyrelsen, DCE og fra Videncentret (VfL) på at lave en særdeles kompliceret model for en fremtidig regulering.
Se artiklen ’Hvad skal retentionskortlægningen bruges til?’
Robuste og sårbare arealer
Til trods for, at man fra Videncentret afviser, at det er den model, man arbejder ud fra, er det alligevel det, man gør. Det er ikke acceptabelt. Det skal stoppes.
Landbrug & Fødevarer og Videncentret skal holde op med at samarbejdet med styrelserne og DCE omkring modellen.
Bæredygtigt Landbrug anerkender ikke modellen med sårbare og robuste jorde
Vi forlanger analyser og ikke andet. Vi forlanger, at de mennesker der arbejder med denne model, bliver taget fra bestilling. Jeg er da ligeglad med, om der er bevilget millioner af landbrugets egne promillepenge til formålet. Det skal stoppes nu.
Appel til alle, der har noget at skulle have sagt: Stop vandviddet!
Landbrugsfamilierne skal ikke endnu en gang spændes for en vogn, der ingen vegne fører hen. Vi vil have lov til at dyrke jorden, som vi vil, så længe vi ikke forurener omgivelserne.
Væk med embedsfolk, forskere og vore egne ansatte, som er ligeglade med landbruget, men kun tænker på sig selv.
Skal vi ikke love hinanden, alle sammen, at dette vanvid skal have en ende, inden det begynder? Jeg appellerer til alle jer derude: I må hjælpe os. Det her går galt. Man siger, at skal tro det bedste om folk, til det modsatte er bevist. Det har vi rigeligt med beviser på er sket tidligere. Det må ikke ske igen. Der sidder nogle mennesker og spiller med landbrugsfamiliernes liv for landbrugets egne penge. Vågn op! Ellers går det helt galt.
Vi får ikke lov at tjene flere penge, det bliver bare mere besværligt
Til trods for de gode intentioner i Natur-og Landbrugskommissionens anbefalinger omkring en ny regulering, er det slet ikke det, der bliver arbejdet med. Se nederst side 42 i Natur- og Landbrugskommissionens rapport ‘Natur og Landbrug – en ny start’.
Her står: Det bør være målet, at den ændrede kvælstofregulering hurtigst muligt baserer sig på målte udledninger af næringsstoffer fra dyrkningsarealerne.
