Randzoneloven har været en torn i øjet på Bæredygtigt Landbrug siden den blev vedtaget i 2012. Igen og igen har foreningen påpeget fejl og problemer i loven, der først lå i endelig form dagen før den trådte i kraft 1. september 2012.
”Listen over problemer med den her lov er alenlang. Der er ikke styr på kortmaterialet eller kompensationsordningen, den miljømæssige virkning er i bedste fald tvivlsom, implementeringen er forfejlet både i forhold til vandrammedirektivet og vandløbsloven og desuden er loven i strid med proportionalitetsprincippet, som vi kender fra EU-retten. For nu at nævne nogen,” siger chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.
En helt anden ting er, at målsætningen som randzonerne skulle hjælpe med at opfylde i 2015 allerede blev nået tilbage i 2012.
”Vi har flere gange gjort opmærksom på, at den ønskede målsætning om kvælstofreduktion allerede er opnået. Det er blevet bekræftet af Videncenter for Landbrug ud fra tal fra Aarhus Universitet. Senest har vi set en rapport fra DCE, der viser nøjagtigt det samme – at målet er nået. Hvorfor så fastholde randzonerne og alt det bøvl, der følger med?”
Netop rapporten fra DCE er grundlaget for onsdagens åbne samråd i Folketinget, hvor Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har kaldt både miljøminister Kirsten Brosbøl (S) og fødevareminister Dan Jørgensen (S) ind for at redegøre for, hvorfor regeringen ’finder det nødvendigt at opretholde de gældende regler om randzoner’, som der står i beskrivelsen af samrådet.
Chefjurist Bjarne Nigaard har i forbindelse med samrådet set på problemerne med randzoneloven og implementeringen af denne.
Først og fremmest påpeger han, at loven er i strid med tre regler eller regelsæt; Menneskerettighedskonventionen, EU’s charter om retten til sin ejendom og Grundloven.
Se hvilke problemer, chefjuristen fremhæver
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk
