Af Vagn Lundsteen, direktør, Bæredygtigt Landbrug
Biologer og lodsejere har de seneste tredive år været uenige om den optimale vandstand i de danske vandløb. Mange biologer ønsker høj vandstand i vandløbene hele året for at styrke biodiversiteten; Lodsejerne ønsker at vandet løber hurtigt væk, så der ikke opstår oversvømmelser på dyrkningsarealet. Men der findes løsninger, der tilgodeser begge parter. Og i enkelte kommuner i Danmark har man allerede gjort sig gode erfaringer med dobbeltprofilvandløb og miniådale, der er blandt de virkemidler, vandrådene i Danmarks 23 vandoplande kan benytte i forbindelse med udformningen af de fremtidige vandplaner. Vandplaner, der er sat i verden for at skal sikre et bedre vandmiljø i de danske vandløb.
 |
Danmark består først og fremmest af fladt terræn, og et fladt terræn er afhængig af afvanding. Kan vandet ikke løbe væk, vil der i løbet af kort tid være meget store land- og byområder, der risikerer at blive oversvømmet. Vi skal ikke mere end små tre år tilbage for at se, hvor galt det kan gå. I 2011 blev Sjælland og Sydhavsøerne ramt af skybrud og ’monsterregn’ med det resultat, at store dele af Lolland og Falster stod under vand. Konsekvenserne var enorme for de lokale beboere, da både huse, erhvervsområder og afgrøder måtte bøde for flere års mangelfuld fokus på, at vandløb skal kunne bortlede vand. Ikke mindst i forbindelse med de stigende nedbørsmængder er der brug for at finde en holdbar løsning, og her er miniådale og dobbeltprofilvandløb svaret på mange af udfordringerne.
Udnyt de eksisterende 2-meter randzoner
På begge sider af alle danske vandløb, med et godt naturligt potentiale, hvilket vil sige cirka 10 procent af de danske vandløb, findes der allerede i dag en 2-meter randzone, der skal sikre, at vandløbene ikke får negative påvirkninger fra de omkringliggende arealer. Zonen sikrer i dag, at køer og får ikke træder brinkerne til vandløbet i stykker, og de sikrer også, at landmanden ikke kommer for tæt på vandløbets kanter med sine store maskiner. Der er også dyr og planter, der trives bedst i overgangszonen imellem vandløbet og den tørre landjord, og det er netop her, dobbeltprofilvandløb og miniådale har sine styrker.
|
|
Dobbeltprofilvandløb og miniådale formes med et smalt vandløb i bunden af en flad ådal på nogle meters bredde, hvor man med grus, sten og opstemninger sørger for, at vandet løber langsomt i perioder med nedbørsunderskud for derved at sikre sig mod at vandløbene tørrer ud. En halv meter over det smalle vandløb graver man kanterne af vandløbene ned i terrænet, så der opstår en intakt overgangszone imellem vandløbet og jordoverfladen, hvor de planter og dyr, der nyder godt af vandmættet jord, kan få ro til at udfolde sig. Når monsterregnen så falder, er der også plads til de ekstra vandmasser i miniådalen uden at de tilstødende arealer oversvømmes.
Omkostningen til miniådalene er relativt høj ved etableringen, men pengene er hurtigt tjent ind igen som følge af begrænset vandløbsvedligeholdelse fra kommunen og en stigende indtjening hos lodsejerne.
Med miniådale og dobbeltprofilvandløb, som en del af virkemiddelkataloget i forbindelse med fremtidens vandplaner, har vandrådene fået redskaberne til at få naturhensyn og lodsejerinteresser til at gå hånd i hånd, så lad os komme i gang, inden regnen igen rammer Danmark.
Læs også: Jan Hjeds til de nye vandråd: Ta’ gummistøvlerne på
