Jurist: Alpereglen bliver umulig at overholde i praksis

Fødevareministeren har ændret på reglen bag den såkaldt ’alperegel’, men ændringen har ikke betydning for de konklusioner, jurist Nikolaj Schulz kommer frem til: Reglen savner stadig videnskabeligt belæg og den er i tilgift umulig at overholde

Med et snuptag forsøgte fødevareminister Dan Jørgensen (S) at imødegå den kritik, der havde regnet ned over den såkaldte ’alperegel’, da han kort inden et åbent samråd om netop denne omstridte regel, meldte ud, at man ville ændre på indholdet i reglen.

Men ændringen har ikke betydet, at kritikken er forstummet. Jurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz, er stadig mere end betænkelig.

”Den nye alperegel savner stadig videnskabeligt belæg, selv om det var det Dan Jørgensen lagde vægt på, da han ændrede reglen. Der er grundlæggende ikke noget problem med jorderosion i Danmark, og fokus på skråninger savner i den grad videnskabeligt belæg,” siger Nikolaj Schulz og uddyber:

”Hvis der endelig skulle diskuteres en erosionsudfordring, så burde det være vinderosion på sandjorde eksempelvis i Vestjylland. Dette er i vidt omfang imødekommet med læhegn og vinterafgrøder. Fødevareministeren burde rose landbruget for at have løst de væsentligste udfordringer i stedet for at opfinde nye fortænkte problemer.”

At reglen sigter mod at afhjælpe problemer, juristen simpelthen mangler videnskabelig dokumentation for eksisterer i Danmark, er imidlertid ikke det eneste problem med den.

”Det nye kort, styrelsen har offentliggjort, demonstrerer meget fint, hvor fortænkt og akademisk en regulering kan blive. Alpereglen bliver umulig at overholde. Fødevareministeren er ved at løse et teoretisk ikke-problem med voldsomt indgribende regler, der reelt er tilfældig braklægning på bakketoppe,” forklarer Nikolaj Schulz.

Alpereglen er ekspropriation
Et helt tredje problem med reglen, som den er nu, er af økonomisk art. Det er nemlig sådan, forklarer juristen, at hvis staten tvinger en landmand til at tage jord ud af drift, må de også kompensere for det.

”Der er tale om klokkeklar ekspropriation. Staten bør betale landmanden for den jord, han nu ikke længere må dyrke,” siger Nikolaj Schulz.

Bæredygtigt Landbrug har søgt aktindsigt i den seneste dialog mellem NaturErhvervstyrelsen og henholdsvis Landbrug & Fødevarer og DCA, da foreningen er blevet nægtet aktindsigt i dialogen mellem styrelsen og ministeriet.

”Vi vil have alpereglen helt fjernet, og vi fortsætter kampen til det lykkes, selvom myndighederne forsøger at stikke os en kæp i hjulet.”

Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top