Selvom miniådalen er et relativt ukendt miljøredskab for mange, så er netop ådalene ganske kendt i Næstved Kommune. Her har man i de seneste fire-fem år både gravet ned og gravet ud og derved tilføjet kilometervis af miniådale til eksisterende vandløb. Og det er en god løsning, både i forhold til afvanding og miljø, siger biolog, vandløbsforvalter og projektleder i Næstved Kommune, Søren Madsen.
”Fordelen ved miniådalene er, at man får en bedre afvanding, når man har en stor vandføring. Det vil sige, alt vandet faktisk kan løbe her oppe, hvor jeg står nu, ” forklarer Søren Madsen og signalerer med en hånd på hoften, hvor højt vandet under en spidsbelastning kan løbe i den øverste del af miniådalen, det såkaldte øvre profil.
”Derved kommer det ikke ind på marken og oversvømmer der,” lyder det fra biologen, der i dag viser Bæredygtigt Landbrugs udsendte rundt ved en række miniådale ved Åside syd for Næstved.
To fluer med ét smæk
Ved at udgrave åen så den løber i bunden af en ådal og tilføje et stort åbent bassin eller øvre rende i toppen – det øvre profil – er resultatet en markant adskillelse af vandløbsmiljø og marker. Og det er en efterspurgt løsning, ikke mindst i kølvandet på de seneste års stadig hyppigere hændelser med ekstremnedbør.
”Herved får man begge principper opfyldt. Nemlig på den ene side, at man gerne vil have veldrænede marker, samtidig med at man også gerne vil have noget miljø nede i vandløbet. Det er nogle af de ting, som vi synes, vi kan klare med de her miniådale, som er et kompromis mellem forskellige interesser – mellem miljø og dræning,” siger Søren Madsen, der efterhånden har flere års erfaring med både dobbeltprofil vandløb og miniådale.
Dobbeltprofil og ådale
I miljøminister Kirsten Brosbøls seneste virkemiddelkatalog indgår både miniådale og dobbeltprofil vandløb, og der er en tendens til at skære de to virkemidler over én kam.
”Der er nogen, der også kalder det (miniådalen, red.) dobbeltprofilvandløb, der er snoet. Men vi kalder det for miniådale, fordi nogle dobbeltprofiler har vist sig ikke at holde så godt. Men vi kalder det også miniådal, fordi vi vil godt sige, at det er hernede, at vandløbet er, ” siger Søren Madsen og understreger, at virkemidlet egner sig bedst til mindre vandløb.
”Vi tager udgangspunkt i, hvor meget skal et vandløb snos. Og det viser sig at være 14 gange vandløbsbredden. Og det vil sige, at hvis du har et to meter bredt vandløb, jamen, så skal du så op i tredive meter ådal. Det betyder så også, at lige så snart man kommer op i store vandløb, så vil metoden med miniådale ikke kunne bruges. Så det kan ikke bruges alle steder, men nogle steder vil den være et rigtig godt alternativ til andre metoder, ” lyder det fra Søren Madsen, der glæder sig til, at erfaringerne med miniådalene bliver evalueret.
Initiativerne med miniådale i Næstved Kommunes startede for fem år siden. Man har dog endnu ikke lavet endelige målinger, der konkluderer på hvilke punkter, vandmiljøet med indsatserne har fået det bedre. Ifølge Søren Madsen sker det i løbet af den kommende tid.
Se og hør Søren Madsen fortælle om erfaringerne med miniådale i Næstved Kommune i denne video
Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk