Kortet, der toner frem på computerskærmen er netop blevet offentliggjort, da den sjællandske landmand Søren Helmer den 5. maj er inde på NaturErhvervstyrelsens hjemmeside for at se, om der der stadig er røde prikker på skærmen, der indikerer, at netop hans jord fortsat er ramt af alpereglen.
Røde prikker er en indikation af, at Søren Helmer efter årets høst ikke længere må pløje dele af sine marker. En restriktion på dyrkningen, som landmanden mener er et brud på Grundlovens paragraf 73, der omhandler den private ejendomsret. Fødevareminister Dan Jørgensen (S) har bekræftet, at de berørte landmænd ikke vil få kompensation for dyrkningsrestriktionerne på markerne, og vælger Søren Helmer ikke at følge loven, så vanker der et træk på 20 procent i EU-støtten.
Og de er der stadig. De røde aftegninger. ”Lige på tværs af marken,” lyder det over telefonen fra landmanden, da baeredygtigtlandbrug.dk har den sjællandske bjergbonde i røret kort efter NaturErhvervstyrelsen har offentliggjort det reviderede kort. I løbet af aftenen finder Søren Helmer ud af, at han fremover ikke må pløje mere end ti hektar af den jord, han dyrker, og ifølge NaturErhvervstyrelsen betyder det, at Søren alene bærer fire procent af byrden for alpereglen, der samlet set direkte rammer 236 hektar dyrket landbrugsjord.
Har aldrig oplevet jorderosion
Søren Helmer, og hans far Peter Helmer før ham, har aldrig oplevet problemer med erosion på markerne ved Ugerløse på Sjælland, men nu kan han se, at der alligevel er indtegnet 14 store røde felter på kortet over Bredebjerggårds jorde. Pletterne er blevet mindre efter fødevareministeren den 26. marts kort før et åbent samråd ændrede reglerne, så arealerne med en stigning på mere end 12 grader nu skal fylde 5000 kvadratmeter imod tidligere blot 2000 kvadratmeter for at tælle med, men for landmanden betyder dyrkningsrestriktionerne, uanset størrelsen på de ramte områder, krav om en ændret jordbearbejdning, og det kan mærkes på pengepungen.
”De trækker noget jord ud, og bestemmer ihvertfald, at sådan her, sådan skal det dyrkes; der er kun en måde at dyrke det her jord på, og det er ved at harve. Det er ihvertfald sket med pløjningen, det er helt sikkert,” fortæller Søren Helmer til baeredygtigtlandbrug.dk, og landmanden er helt uforstående overfor, at Dan Jørgensen blankt har afvist, at de ramte landmænd skal have kompensation for pløjeforbuddet.
”Det, der er fuldstæning hen i skoven, det er, at man ikke bliver kompenseret for, at man får noget trukket nedover ørerne. Det er jo stadigvæk hammer-træls. Det er jo bare ikke i orden. De vil rigtig gerne gøre noget smart, men så gør det dog så dem, det går ud over, de bliver kompenseret på en eller andet måde. Det her, det er ikke i orden.”
Ministeren skal i gummistøvlerne
Under et åbent samråd om alpereglen den 26. marts i Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri slog Dan Jørgensen fast, at der i de reviderede 12-gradersregler kun er medtaget arealer, hvor jorderosion er et problem, og at det er videnskabelige data, der danner baggrund for reglen:
”Det er ikke bare teori, det er ikke bare skrivebord. Det er folk, som har haft gummistøvler på, som har været ude og konstatere, at det her er et problem, ” lød svaret fra ministeren under samrådet, og ved samme lejlighed forsikrede ministeren, at der ikke var tale om et nyt erosionsfænomen, og at reglen skam havde basis i saglighed. Han henviste i den forbindelse til undersøgelser udført af forskere fra Aarhus Universitet. Og netop de forskere opfordrer Søren Helmer nu til at komme på besøg på Bredebjerggård.
”De her forskere fra Aarhus, de må rigtig gerne komme herud og kigge på det her, og så vise, hvor det her erosion er henne, og så forklare, hvordan det egentlig hænger sammen. Og hvis de kan forklare os, hvordan det hænger sammen, så vil det da være til at forholde sig til.”
Alpereglen er ekspropriation
Landbrugsorganisationen Bæredygtigt Landbrug har søgt aktindsigt i den seneste dialog mellem NaturErhvervstyrelsen og henholdsvis Landbrug & Fødevarer og DCA (Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug), da foreningen er blevet nægtet aktindsigt i dialogen mellem styrelsen og ministeriet i forbindelse med 12-gradersreglen med henvisning til den nye offentlighedslov.
Men selvom Bæredygtigt Landbrug endnu ikke har haft mulighed for at se, hvilket videnskabeligt grundlag Alpereglen bygger på, så langer foreningens jurist Nikolaj Schulz hårdt ud efter loven, som Bæredygtigt Landbrug anser for at være et skræmmeeksempel på, hvor langt embedsværket er væk fra virkeligheden ude på de danske gårde.
”Det nye kort, styrelsen har offentliggjort, demonstrerer meget fint, hvor fortænkt og akademisk en regulering kan blive. Alpereglen bliver umulig at overholde. Fødevareministeren er ved at løse et teoretisk ikke-problem med voldsomt indgribende regler, der reelt er tilfældig braklægning på bakketoppe,” forklarer Nikolaj Schulz og fortsætter sin kritik af 12-gradersreglen.
”Der er tale om klokkeklar ekspropriation. Staten bør betale landmanden for den jord, han nu ikke længere må dyrke,” siger Nikolaj Schulz.
Læs rapporten omkring jorderosion i Danmark fra Aarhus Universitet:
Threats to soil quality in Denmark
Læs mere om Sørens Helmers problemer med Alpereglen via linket:
Søren Helmer om Alpereglen: Landmandens faglighed har man skøjtet henover
Fakta: Ifølge NaturErhvervstyrelsen har 12-gradersreglen direkte betydning for 236 hektar dyrket landbrugsjord. Søren Helmer dyrker 550 hektar jord, og ifølge Alpereglen må landmanden på 10 hektar af jorden, fordelt på 14 områder, ikke længere pløje jorden. Det betyder, at 4,23 procent af det samlede areal Alpereglen omhandler befinder sig på den jord, den sjællandske landmand dyrker. |
Af Lene Skriver Bak, lsb@baeredygtigtlandbrug.dk & Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk