Landmand før 3.behandling af randzonelov: ’Nu får jeg dobbelt så mange randzoner’

Tidligere skulle han udlægge godt to hektar til randzone. Med den nye randzonelov, der træder i kraft 1. august 2014, skal landmand Martin Bundgård i stedet udlægge fem hektar randzone. Det er på ingen måde en lempelse af loven, der foreskriver en halvering af randzonearealet, siger landmanden, der fremover vil være tøvende overfor kravet om

Mens Folketinget, onsdag d. 11. juni, for tredje gang skal behandle og vedtage en ny udgave af randzoneloven, har også landmand Martin Bundgård i disse dage den store tommestok fremme. Og det viser sig, at det, der på papiret skulle være en mere lempelig udgave af den udskældte lov, for hans vedkommende bliver værre end frygtet.

For mens Martin Bundgård de seneste to år har måttet afstå godt to hektar landbrugsjord til randzoner, kan den 33-årige landmand fra Øster Hurup fremover se frem til at skulle anlægge ikke mindre end fem hektar god landbrugsjord med randzone.  

Det sker primært, fordi kommunale smågrøfter og paragraf 3-områder fremover indgår i den nye udgave af randzoneloven. Og da Martin Bundgårds 105 hektar store bedrift ligger i et område med mange af den type smågrøfter, rammer den nye randzonelov ekstra hårdt.

“Det er jo helt galt. Før havde jeg udlagt godt 2 hektar. Nu skal vi så lægge 3 hektar oveni, så det er mere end en fordobling, ” siger Martin Bundgård, der fra august skal udlægge mere end fem hektar randzoner. 

Martin Bundgård 1

Randzoner ved vandløb uden vand
På Martin Bundgårds ejendom er markerne og landskabet – som ofte i kommunen – præget af kilometer efter kilometer med meget små grøfter. Grøfter, der med en halv meters dybe er designet til at aftage overfladevand fra årets vådeste vintermåneder. Og det er netop mange af disse offentlige vandløb og smågrøfter, der fremover er indbefattet af randzoneloven, der i teorien skal halvere arealet med randzoner fra 50.000 til 25.000 hektar. Et tiltag, der dog ikke giver meget mening for Martin Bundgård.

”Jeg har de sidste to år lavet randzoner op til de vandløb, som er vandførende året rundt. Men de andre smågrøfter er jo så tørre, at vi kan gå i dem med badesandaler hele sommeren uden at få sorte tæer, ” lyder indvendingen fra Martin Bundgård, der har svært ved at se fornuften i den kommende lov.

”Denne lov bliver bare værre og værre. Vi skal ikke have randzoner på så små grøfter, der er under en meter dybe, og som er tørre det meste af året, eller som er groet til i græs om sommeren … Det er jo helt tosset. ”

Rammer hårdt
Selvom meget tyder på, at den borgerlige fløj, trods protester, vil stemme for lovforslaget ved tredjebehandlingen af randzoneloven, har Martin Bundgård for sit eget vedkommende svært ved at se, hvordan en fordobling af randzonearealet skal kunne hænge sammen.

”Det kan vi jo ikke. Vi kan jo ikke bare smide så mange hektar ud. Vi kan jo ikke undvære dem. Altså, jeg har jo betalt for det eller er ved at betale min gæld for det areal, og så lige pludselig, kan jeg ikke dyrke det. Og værdien forsvinder jo på de arealer. Det nedskriver jo ens egenkapital. Det er jo nul kroner værd, hvis det fortsætter. Og jeg har da givet over hundrede tusinde for det, ” siger Martin Bundgård og tilføjer, at jordpriserne i området ligger omkring 160.000 kroner per hektar.

For Martin Bundgårds vedkommende betyder fem hektar randzone ikke kun tab på de arealer, der fremover ikke længere kan dyrkes. Med den nye lov rammer randzonerne som ramlende dominobrikker bundlinjen på flere områder.

”Jeg har jo 160 køer. Og jeg ejer kun 105 hektar. Og jeg har en gylleaftale for lige at kunne supplere op med det sidste, men jeg har kun lige nok areal til foder. Og det kniber også med harmoniarealet. Det er altså ikke sådan, at jeg bare lige i morgen kan tage ud og købe fem hektar. For de er ikke til salg. Det er bare ikke at finde… Det er jo ikke sådan bare lige at finde et erstatningsareal.”  

Så er alternativet vel at gå ned i besætningsstørrelse?

”Ja, men det har jeg jo ikke økonomi til. Nu har jeg kun haft min gård i fire år, jeg har udvidet med 40 køer, har bygget ny ungdyrsstald og bygget ny plansilo på 3.000 m2, og så er man jo sat op på en gæld. Så har man jo ikke økonomi til at bare lige pludselig at sætte 10 køer inklusiv opdræt ud. Slet ikke. Det hele er jo bundet op på, at jeg har den produktion, ” siger Martin Bundgård, der i alt driver omkring 120 hektar, og som nyetableret ung landmand har en gæld på den anden side af 40 millioner.

Ingen randzoner fremover
Martin Bundgård er, ifølge eget udsagn, en af de få landmænd på Mariagerfjord-egnen, der hidtil har valgt at følge reglerne og udlægge randzoner. Fremover er det dog langt fra sikkert, at der bliver randzoner på Martin Bundgårds bedrift.  

”Jeg er en af de få herude, der har anlagt randzoner. De fleste har ingenting gjort. Jeg ville jo helst ikke have lagt randzoner, men af økonomiske årsager, og hvis de skulle til at give os bøder, så valgte jeg at lægge randzoner. For jeg havde som nyetableret simpelthen ikke råd til bøder, ” siger Martin, der endnu ikke ved, om han fremover har råd til at etablere randzoner.

”Nej, man ligger jo sådan lige midt i. Nu skal man måske sidde og regne på, hvad der bedst kan betale sig, ” lyder det fra landmanden.

Cirkusset fortsætter
Hos Bæredygtigt Landbrug er jurist og administrerende direktør Bjarne Nigaard langt fra imponeret over regeringens – og efter alt at dømme – nu også opinionens håndtering af randzoneloven. En lov, der i den kommende version blot gør ondt værre for flere landmænd.  

”Martin er desværre et af flere eksempler på, at randzonecirkusset fortsætter med uformindsket styrke. Det, der skulle være en lettelse og en halvering, bliver til over en fordobling. Det, der skulle skabe klarhed, giver i stedet usikkerhed og utryghed. Jeg forstår ikke, at minister og myndigheder kan få sig selv til at tage endnu en runde i manegen med sådan noget klovneri, ” lyder reaktionen fra Bjarne Nigaard.

”Ud over at randzonerne ikke har nogen miljøeffekt, og i øvrigt er ulovlig ekspropriation, så er der stadig ikke styr på hvor og hvor mange randzoner, der skal udlægges, endsige hvilken bredde de skal have for at vi ikke samlet kommer over 25.000 hektar. Vi kender ikke de endelige vandplaner, som skal bruges til at udpege efter. Og kommunale vandløb og grøfter skal nu også pludselig have en randzone, som de ikke skulle før, ” siger Bjarne Nigaard om loven, der i dag fremstår som blot en yderligere skærpelse fremfor en lempelse.  

”Det er godt nok svært at indrette sig efter sådan en lovgivning, så jeg kan ikke bebrejde Martin, eller andre, at de bare bruger deres sunde fornuft, ” slutter Bjarne Nigaard.

Folketinget tredjebehandler en revideret udgave af randzoneloven onsdag d. 11. juni. Loven træder i kraft 1. august og vil fremover omfatte alle offentlige vandløb, paragraf 3-områder og vandløb med i forvejen to meters bræmmer, der er regelmæssigt vandførende. Martin Bundgård har tidligere forsøgt at få de små grøfter på sin bedrift privatiseret med det vedligehold, der deraf følger. Det lykkedes kun for en strækning på 300 meter. Mariagerfjord Kommunes argument for ikke at privatisere var, at kommunen ikke må nedklassificere vandløb, når de figurer som paragraf 3-vandløb.

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top