Spring de ligegyldige mellemregninger over: Brug ligevægtsprincippet.

15. jun 2014 / Af

Af Bjarne Nigaard, Adm. direktør Bæredygtigt Landbrug 

De organisationer, der har fokus på miljøet, er nervøse for øget miljøpåvirkning på grund af øget dyretryk og mere gødning, og de organisationer der har fokus på erhvervet, håber på gennemførelse af Venstres forslag, men vil også gerne mere end det.

Det kan hurtigt blive en teknisk og derfor svært gennemskuelig debat, når omdrejningspunktet handler om dyreenheder, arealkrav og dyretryk.

Og uanset så er det kun en lille del af en ellers mere relevant drøftelse; hvordan skal vi gøde i Danmark?

Bæredygtigt Landbrug tillader sig at foreslå, at vi springer alle de lidt ligegyldige mellemregninger over, og i stedet gør direkte til kernen: I Danmark skal vi gøde efter ligevægtsprincippet. Vi skal bruge den EU-standard for gødning, som vore nabolande også bruger, og som EU’s nitratdirektiv har fastlagt.

Ligevægtsprincippet er en relativ simpel og ret logisk tilgang til at bruge gødning; Planterne skal have den mængde de rent naturligt/biologisk har behov for og kan optage. Ikke for meget, ikke for lidt, men lige tilpas.

Netop fordi planterne ikke får for meget, men alene det, de kan optage, sker der ikke en yderligere miljøpåvirkning i forhold til i dag. Faktisk tvært imod, fordi de danske regler i dag gør, at man langt fra må tildele det, en plante har behov for, og dermed kan optage.

Husdyrgødning og handelsgødning skal selvfølgelig ikke belaste miljøet. Det skal alene sikre vækst. For planter og for landbrug, og dermed for hele Danmark. 

Læs også: 
Tyskland og Holland må tilføre mere gødning, hvis grænseværdien på 11,3 mg/Nitrat-N i vandløb overholdes 

Ligevægtsprincippet
Ligevægtsprincippet, der i flere omgange er fortolket af EU‑domstolen, betyder, at der ikke må tilføres mere gødning end afgrøderne bruger. Hensigten hermed er, at hindre udvaskning af mere gødning end nødvendigt. Den gødningsmængde som den enkelte landmand lovligt kan anvende efter nitratdirektivet, svarer således til den mængde, som den pågældende afgrøde opsuger under de givne geologiske, nedbørsmæssige og andre forhold (fx skråninger mv.). Kilde: Europa-parlamentet