Alpereglen ikke ændret

Den udskældte regel om at landmænd ikke frit må dyrke jorden på arealer, der hælder mere end 12 grader bliver nu til virkelighed, til trods for at forskere har svært ved at se det videnskabelige grundlag. Hos Bæredygtigt Landbrug fortsætter man kampen for at få reglen fjernet

Det halter meget med de videnskabelige argumenter bag Alpereglen, der fra denne høst gør det ulovligt for danske landmænd med bakkede marker at dyrke jorden, som de finder det bedst. Det er bekymrende, mener man hos Bæredygtigt Landbrug.

Alt i alt er Alpereglen ikke sagligt begrundet, lyder det fra jurist i Bæredygtigt Landbrug, Nikolaj Schulz.

Nikolaj Schulz

”Den bagvedliggende videnskab, herunder forståelsen og anvendelsen af bl.a. risikobegrebet er misforstået. Det er en videnskabelig fejlopfattelse, at hældningen skal udgøre en selvstændig betingelse, da det allerede er indeholdt i modellen,” siger Nikolaj Schulz med henvisning til WATEM-modellen, der ligger til grund for vurderingen af erosionsrisiko, der benyttes af forskerne på Aarhus Universitet.

Arealstørrelsen er nu 5.000 og ikke som tidligere 2.000 kvadratmeter. Kort fortalt betyder det, at før var det ”kun” 2.000 kvadratmeter landbrugsjord, der skulle hælde mere end 12 grader, fremover er det 5.000 kvadratmeter. Det er selvfølgelig godt nyt for landmanden, da det betyder, at mindre jord er omfattet af reglen.

Arealkravet er nok det væsentligste krav i relation til, hvor stort et areal, der samlet set er omfattet af reglen. Arealstørrelsen er imidlertid administrativt fastsat og har ikke noget som helst med videnskab at gøre, mener Nikolaj Schulz.

Nikolaj Schulz kritiserer skarpt, at arealstørrelsen af ministeren fremhæves som videnskab, når det på ingen måde er tilfældet.

Forklaring på ændringen fremgår af høringsnotatet og lyder således:

”[…]Arealstørrelsen er hævet til 5.000 m2 for at gøre det lettere for de berørte landmænd at tage højde for kravet i den daglige drift.[…]”.

”Begrundelsen om, at det er lettere at være landmand med 5.000 kvadratmeter stejle bakker i forhold til 2.000 kvadratmeter er noget decideret sludder, og mangler i den grad videnskabelig rygdækning,” lyder det fra juristen.

Forsker i jorderosion ved Aarhus Universitet, Goswin Heckrath, har tidligere til baeredygtigtlandbrug.dk udtalt, at blandt andet den arealmæssige afgrænsning på 5.000 kvadratmeter, der er en del af Alpreglen, ikke er en del af de videnskabelige modeller, forskerne benytter sig af.

NaturErhvervstyrelsen laver fejlslutning
Der har tidligere været problemer med vinderosion i Danmark, men det har landbruget selv taget hånd om ved plantning af blandt andet læhegn og afgrøder, der kan hindre jordflugt. Men i et svar til Bæredygtigt Landbrug afviser NaturErhvervstyrelsen, at erosionsreglerne skal gælde andet end vanderosion, hvilket ellers ikke har været et problem i Danmark.

”[…]NaturErhvervstyrelsen bestrider ikke, at vinderosion har været et problem, og at der i løbet af årene er taget væsentlige skridt til at imødegå dette problem, da det medfører udbyttetab og forringelse af jordens frugtbarhed……[…]…..Bestemmelsen sigter mod forringelse af jordens frugtbarhed og dyrkningssikkerhed ved at nedbringe risikoen for erosion forårsaget af vandafstrømning…..[…]…..Anvendes eksisterende egnede nationale regler skal disse krydsoverensstemmelsesbelægges. NaturErhvervstyrelsen har vurderet, at der ikke på nuværende tidspunkt er nationale bestemmelser, der er tilstrækkeligt egnede til at opfylde målet”.

På almindeligt dansk betyder ovenstående, at NaturErhvervstyrelsen siger tak til landbruget for den frivillige indsats, hvor læhegn og vinterafgrøder har reduceret vinderosionen, så det ikke længere vurderes at være et problem.

Danmark kan kun opfylde forordningen, hvis der er regler for kravet, fordi overtrædelser skal KO-belægges. Når nu landbruget har løst problemet med vinderosion, så er der ifølge juristen ikke behov for Alpereglen.

”Nu laver ministeren en regel om vanderosion, og denne regel kan KO-belægges, og dermed opfylder Danmark forordningen. Voila! Moralen er desværre, at landbrugets frivillige tiltag med læhegn og vinterafgrøder er så effektive, at der skal opfindes nye problemer,” lyder kritikken fra Nikolaj Schulz.

Ifølge Nikolaj Schulz er der tale om en logisk fejlslutning, fordi NaturErhvervstyrelsen naturligvis bør vurdere det forhold, der har størst potentiale og det er formentlig vinderosion. Spørgsmålet er så om NaturErhvervstyrelsen nogensinde har vurderet potentialet i vinderosion.

Alpereglen mangler proportionalitet
”[…]NaturErhvervstyrelsen har med den nuværende udformning af bestemmelsen tilsikret proportionalitet mellem de afledte konsekvenser af reguleringen og omfanget af erosion i Danmark[…]”.

”Det er positivt, at styrelsen anerkender, at der skal laves en proportionalitetsvurdering. Det er bare ikke tilstrækkeligt, at styrelsen påstår, at reglerne er proportionale. Kravet er, at der er foretaget en faktisk vurdering. Normalt vil en sådan foreligge på skrift, så den kan efterprøves. I en sådan vurdering må det være et krav, at potentialet for vinderosion også indgår i vurderingen. Vi opfordrer til, at styrelsen fremlægger denne vurdering snarest,” siger Nikolaj Schulz.

Hos Bæredygtigt Landbrug vil man fortsat arbejde for at Alpereglen ophæves og erstattes med en rimelig regel, der angår vinderosion og vinterafgrøder på sandede jorde, så de danske erosionsregler omhandler reelle udfordringer, i stedet for en alperegel, der angår et fiktivt problem.

Ved fødevareminister Dan Jørgensens seneste udlægning af Alpereglen på Christiansborg den 26. marts, blev det gjort klart, at det er videnskabelige data, der ligger til grund for Alpereglen, og at forskere fra Aarhus Universitet har været i gummistøvlerne for at se, om der er et problem med jorderosion på arealer, der er underlagt Alpereglen.

De berørte landmænd bæredygtigtlandbrug.dk har talt med om sagen har dog aldrig haft besøg af forskerne.

Fakta: “Alpereglen” har ophav i forordning 73/2009

Inden for fællesskabsretten er en “forordning” en generel retsakt, der er bindende i alle enkeltheder og gælder i hver medlemsstat. Forordninger inden for rammerne af EF-traktaten kan vedtages enten af Europa-Parlamentet og Rådet eller af Rådet eller af Kommissionen. Forordninger er et instrument, der hyppigt anvendes i forbindelse med samarbejde på det civilretlige område. Forordninger er karakteriseret ved at finde direkte anvendelse, dvs. at de ikke skal transformeres til eller gennemføres i national lov, men direkte giver rettigheder eller pålægger forpligtelser.

Inden for fællesskabsretten er et “direktiv” en retsakt, der er bindende for de medlemsstater, som det er rettet til, forstået på den måde, at de forpligtes til at nå de opstillede mål, men selv kan bestemme, hvorledes de vil nå dem Et direktiv inden for rammerne af EF-traktaten kan vedtages enten af Europa-Parlamentet og Rådet eller af Rådet eller af Kommissionen. EF-institutionerne anvender, når det drejer sig om samarbejdet på det civilretlige område, i højere grad forordninger end direktiver. Når et fællesskabsdirektiv er vedtaget, skal det “transformeres” af hver af medlemsstaterne, dvs. gennemføres ved national lov.

Kilde: http://ec.europa.eu/civiljustice/glossary/glossary_da.htm#Directive

 

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top