Naturstyrelsen fravælger bevidst målinger som redskab

Det er nu 14 år siden vandrammedirektivet satte krav om, at der skal foretages målinger af miljøfremmede stoffer i vandmiljøet. I Danmark er målingerne endnu ikke taget i brug, og det skyldes embedsmisbrug i Naturstyrelsen mener næstformand i Bæredygtigt Landbrug, Peter Rosendal

Af Peter Rosendal, næstformand i Bæredygtigt Landbrug og medlem i Vandløbsforum

Der findes i de danske vandløb mindst ti forurenende stoffer, som spildevandsrenseanlæggene ikke kan rense fra i en grad, så vandkvaliteten lever op til ’kvalitetskrav for vandmiljøet’, som det i 2010 blev formuleret i Miljøministeriets rapport ”Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder”. 

Der findes altså minimum ti forurenende stoffer i vores vandløb over grænseværdierne. Men hvor de miljøskadelige stoffer forefindes, og i hvor store mængder, det ved ingen, for i Danmark har Naturstyrelsen bevidst valgt at udlade at tage de målinger, der kan give os alle vished om vandets kvalitet. 

Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen (NST) har gentagne gange udtalt, at man i NST medtager relevante analyser i arbejdet med vandplanerne, men det er ikke korrekt.

Naturstyrelsens kontorchef har udtalt, at de relevante prøver er udtaget, men når fakta skal indarbejdes i vandplanerne er der sjovt nok ikke udtaget nok prøver, og man må derfor forholde sig til værdier anslået på baggrund af modelberegninger. Man afstår simpelthen fra at forholde sig til virkeligheden i vandmiljøet.

Som udgangspunkt i EU´s krav til vandplaner skal der udtages vandanalyser som klarlægger om der er en eventuel overskridelse af et næringsstof, hormon eller miljøfremmede stoffer. Dette er et helt grundlæggende element i vandrammedirektivet og fiskevandsdirektivet. Dernæst skal de målte værdier fremlægges sammen med et ønske om en fremtidig tilstand, der er sammenlignelig med resten af EU´s mål. En logisk og god fremgangsmetode, som må være forståelig for både biologer, embedsfolk og landmænd.

Fejlslagen politik fastholdes

Spildevand

Men her kortslutter fremgangsmetoden i Danmark. Naturstyrelsen siger, at man udtager analyser, men at man ønsker ikke at benytte dem. Der er flere grunde til at antage, hvorfor fakta for nogle er uønsket i vandplanerne, for kun ved at se bort fra fakta kan NST fastholde den fejlslagne politik overfor politikerne. Ved at fastholde den nuværende regulering med baggrund i modelberegninger fjerner man også fokus for vandmiljøets helt overvejende problem; Spildevand. Der er enorme problemer med vandmiljøets indhold af miljøfremmede stoffer, og at fastholde den nuværende regulering fjerner fokus fra spildevandet.

Der er også et ansvar, der skal placeres for at Danmark i 14 år ikke har formået at leve op til EU’s krav til målinger, og hvilke embedsmænd har forsømt at udarbejde regler for udtagning af relevante målinger, og hvem har efterfølgende udarbejdet en basisanalyse, der ikke indeholder de krævede faktiske målinger?

DCE udarbejdede til vandløbsforums gruppe 3 notatet ”Beskrivelse af elementer til inddeling af

vandløbsstrækninger i forskellige klasser med henblik på en prioritering i forhold til vandplanerne”, der skal benyttes som rettesnor i forhold til arbejdet i vandløbsforum. Men der har indsneget sig en stor fejl i oplægget. Punkt 9 mangler, et punkt der specifikt handler om kemi og tilstandsklasse i vandløbene.

Citat fra punkt 9 i det oprindelige oplæg:

”Imidlertid har det forelæggende datagrundlag ikke et omfang, der gør, at de vandkemiske forhold kan inddrages på en meningsfuld måde”

Undgå fakta, undgå vandanalyser – og fjern derefter udsagnet. Det har desværre været den lyssky metode embedsværket i Naturstyrelsen har benyttet for at fjerne fokus fra bevidst at have set bort fra EU’s krav om målinger i vandmiljøet igennem 14 år.

Der er i de danske vandløb ingen vandanalyser der viser, hvilke kemiske stoffer der udledes fra rensningsanlæg. Jeg vil bruge Kolding Spildevand som eksempel. I Kolding Spildevands årsrapport fra 2012 ’Miljøredegørelse 2012 – Kolding Spildevand A/S’ kan man på side 12 læse følgende udsagn:

”Der stilles ikke krav i udledningstilladelserne til måling af miljøfremmede stoffer. ” 

Der er altså ingen kontrol med hvilke farlige stoffer der udledes til vandløbet, og dette faktum indgår i Koldings Spildevands tilladelse til at drive virksomhed, som rensningsanlægget har fået fra Miljøcenter Ribe. 

Målinger et krav fra EU

Vandprøve Tempelvej juni 2013

Det fremgår af vandrammedirektivet, at der skal indgå faktiske målinger i basisanalysen. Det har Naturstyrelsen ikke gjort i Danmark, og det svigt er helt utilgiveligt. Samtidig påstår Thomas Bruun Jessen fortsat, at der er medtaget vandanalyser i basisanalysen. Men det er der ikke. 

Jeg ved ikke, hvad man kalder denne form for forvaltning, men jeg vil som borger langs et vandløb mene, at inden vandrammedirektivets krav til analyser af vandet indgår i arbejdet i vandløbsforum kan jeg ikke se det fornuftige i at gøre tiltag til at forbedre de økologiske forhold i vandløbet.’ 

I dag måles vandløbenes kvalitet efter hvilke smådyr der findes i vandløbene. Det sker efter den udskældte, ’støvlesparksmetode’, eller DVFI (Dansk Vandløbs Fauna Indeks), som er det formelle navn. Men om et bestemt insekt er fraværende på grund af østrogener og tjæreforbindelser fra spildevand eller på grund af iltsvind forsaget af mangelfuld vandløbsvedligeholdelse ved ingen. 

Det er jo komplet tåbeligt at sikre smådyr et godt miljø, og så bagefter udlede diverse kemikalier fra et kommunalt rensningsanlæg og ødelægge arbejdet i vandløbet ad den vej. Vi er kort sagt nødt til at vide, hvad der er årsagen til problemer i et vandløb, før vi går i gang med indsatsplaner til millioner af kroner. Det burde være logik for de fleste, men i Naturstyrelsen nægter man fortsat at se realiteterne i øjnene. 

Fakta:
Forurenende stoffer fra overløbsbygværker fra fælleskloakerede områder

For det store flertal af stoffer for hvilke der foreligger gældende eller foreslåede kvalitetskrav for vandmiljøet vurderes det, at overløbsepisoder ikke i almindelighed vil give anledning til overskridelse af kravværdierne efter initialfortynding i det modtagende vandområde. For i størrelsesordenen 10 af stofferne vurderes det dog, at der vil kunne forekomme større eller mindre overskridelser enten i ferskvandsmiljøer eller i det marine miljø. Det gælder stofferne:

– Bly og blyforbindelser (foreslået nationalt krav) – næppe indgreb alene for bly

– Kviksølv og kviksølvforbindelser (EU-krav) – næppe indgreb alene kviksølv

– Nikkel og nikkelforbindelser (foreslået nationalt krav) – marine udledninger

– Kobber (EU-krav) – der kan være indgrebsbehov

– Zink (foreslået nationalt krav) – både ferskvand og marin

– 17β-østradiol (foreslået nationalt krav) – alle overløb

– Bisphenol A (EU-krav) – marine udledninger

– Di(ethylhexyl)phthalat – DEHP (EU-krav) – ferskvand

– 4 PAH-forbindelser (EU-krav og foreslået nationalt krav) – ferskvand

Scroll to Top