Af Flemming Fuglede Jørgensen, formand
Vi var opdraget til, at kvælstof var et slags giftstof, der i store mængder var lig med overnæring, iltsvind og i værste fald den visse død. ’Kvælstof’, lød det med en svag hvisken, når ordet røg ud over læben til selskaber eller i faglige sammenhænge.
I Bæredygtigt Landbrug har vi aldrig hvisket. Vi har aldrig været bange for at bruge ordet ’kvælstof’, og lige siden vi kom til, har vi sagt højt og tydeligt – så det ikke kunne misforstås – at kvælstof ikke er noget problem. Hverken i grundvandet, drikkevandet, vandmiljøet eller i de danske farvande. Tværtimod har vi, mens visse forskere og myndigheder har rystet på hovedet af os, sagt, at kvælstof er et uundværligt næringsstof til stor gavn. Også for vandmiljøet.
Udpining af markerne
Det hjælper ikke, at vi skærer ned på kvælstof. Og det viser sig da også, at mens danske landmænd siden 80’erne har mere end halveret deres udledning af kvælstof, så har vi stadig lige store problemer med iltsvind. I år er ingen undtagelse.
Miljøet har altså ikke fået det bedre i takt med, at vi i Danmark har skruet ned for kvælstoftilførslen. Tværtimod. Og det eneste, der er kommet ud af den hårde kurs mod landbruget, der blev introduceret tilbage i 80’erne, er, at vi blindt buldrer derudaf på en farefuld færd, hvor vi er godt i gang med at ødelægge vores jord.
Markerne er efterhånden så udpinte og tømt for både kvælstof og kulstof, at det ligner en katastrofe. En ting er, at vi mangler protein i vores høst – en anden, at markerne har tabt den robusthed, der tidligere betød, de kunne modstå både tørke og regn. Det kan de ikke længere.
En kanonhøst af dårlig kvalitet
I disse dage har jeg selv kørt godt 300 hektar brødhvede i hus. Spørgsmålet er bare, om hveden overhovedet kan bruges til brødhvede? For selv med den højere brødhvedenorm er markerne så forpinte, at den ekstra tilførsel knapt virker. Markerne er blevet sløve – og den høst, der høstes nu, er underlødig.
Forleden talte jeg med en anden kollega. En kollega, der også producerer brødhvede. Han havde netop målt sin kvalitet – 8,7 procent i protein, var hvad det kunne blive til. 8,7 procent! For brødhvede! Det er jo en katastrofe. Det er så dumt, at det tager præmien.
I år har været gunstig som aldrig før. Vi har haft masser af sol, og der har været vækstpotentiale til en kanonhøst. Nu laver vi i stedet en kanonhøst, der knapt kan bruges til foder. Og det kun, hvis vi tilsætter dyrt importerede soja fra Sydamerika. Det er så forfærdeligt, som det kan blive.
En enestående mulighed
Her havde vi alletiders chance for at lave noget, der kunne være så godt. Mens vådt korn i Frankrig spirer og går til, kunne danske landmænd have sikret forsyningen med en fremragende høst. I stedet forpasser vi nu en enestående chance og leverer en høst, der knapt kan bruges til foder, og som i flere tilfælde er mere velegnet til brændsel.
Alt sammen på grund af en forfejlet miljøpolitik, der fjerner kvælstof fra marken. Og som har kostet landmændene og samfundet astronomiske milliardbeløb. Det er til at græde over.
Selvom jeg gerne vil være optimist, så frygter jeg, at katastrofen allerede er indtruffet, og at det bliver mere end svært at rette skaden op. Selv med politisk vilje. Og det er ekstremt alvorligt, fordi det ødelægger mulighederne for vores efterkommere.
Så hvis der er nogen, der læser med inde bag ministeriernes tykke mure, vil jeg blot opfordre til, at I hurtigst muligt får fjernet de kvælstofnormer, der med stadig større acceleration er ved at gøre dansk landbrugs storhedstid til en saga blot. At vi genindfører godt landmandsskab, hvor vi landmænd med stolthed kan tilføre planterne den næring, de har brug for. Og hvor en bæredygtig produktion sikrer, at også vores børn og børnebørn kan få glæde af og dyrke den jord, vi selv har dyrket.
Det gavner ikke blot landmændene, men hele samfundet. Og det kan uden problemer ske i respekt for grundvandet, drikkevandet, vandmiljøet og de danske farvande.
Lad det kun gå lidt hurtigt!