Landmand om modelberegninger: Det er fup og bestilt arbejde

Ifølge Naturstyrelsens modelberegninger udleder landmand Carsten Søborgs marker langt mere kvælstof end tilladt. Men to uafhængige forsøg med målinger fra dræn og minivådområde dokumenterer en udledning langt under, hvad myndighedernes modeller anslår. Det er grotesk, siger landmanden, der på ottende år i træk er miljøreguleret langt strengere end nødvendigt

Hans drænvandsundersøgelser har vist det. Og nu viser dugfriske forsøg fra hans nyetablerede minivådområde det samme; At udledningen af kvælstof fra landmand Carsten Søborgs 80 hektar marker er langt under grænseværdierne for kvælstof i vandløb. Og da slet intet at regne mod den udledning, som miljømyndighedernes teoretiske modeller ellers anslår.

Et slående resultat
Carsten Søborg fra Åbybro i Nordjylland har gennem det seneste år deltaget i et forsøg, hvor forskere fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet har målt drænvandet før og efter gennemløb i det minivådområde, som Carsten Søborg etablerede sommeren ’12.

Gennem et helt år har forskerne hver dag og hver time med stor præcision moniteret, hvor stor en mængde kvælstof, Carstens marker udleder til vandmiljøet.

Og resultatet er slående. For mens myndighedernes modelberegninger gennem en årrække har fastslået en udledning på omkring 15 mg kvælstof per liter, så viser forsøget fra minivådområdet nu en vandføringsvægtet gennemsnitlig udledning på kun 3,9 mg per liter. Svarende til godt en fjerdedel af myndighedernes estimat.

Forventet lav udledning
Men selvom den reelle udledning er meget lavere end modellernes estimater, så kommer de endelige resultater af første års vådområdemålinger, der er så dugfriske, at Carsten endnu kun har fået dem overleveret mundtligt, ikke sønderligt bag på den nordjyske landmand.

”Det er helt utrolig lavt, men det havde jeg sådan set også forventet, ” siger Carsten Søborg med skråsikkerhed i stemmen.

Og forventningen er ikke grebet ud af den blå luft. Carsten Søborg har nemlig tidligere deltaget i et landsdækkende drænvandsforsøg bistået af Videncentret for Landbrug og Bioscience ved Aarhus Universitet, hvor godt 460 landmænd fra hele landet lagde marker og dræn til målingsforsøg. Forsøgene forløb over fem år og blev afsluttet sidste år. Også her viste forsøgene i mange tilfælde overraskende lave kvælstofudledninger.

For Carsten Søborgs vedkommende viste drænvandsforsøgene, at drænvandet i snit over to år indeholdt en kvælstofkoncentration på 4,97 mg per liter, mens nogle af forsøgets sidste måleresultater fra november ’13 og januar ’14 viste en gennemsnitlig udledning på blot udleder 2,30 mg nitrat per liter.

Dermed lå koncentrationen i begge tilfælde langt under EU’s grænseværdi på 11,3 mg per liter og endnu længere under myndighedernes teoretiske modelberegninger, der dikterede en udledning på 15,2 mg per liter.

Drænudløb sommer

Regulering helt hen i skoven
Som følge af modelberegningerne og de – i teorien– høje koncentrationer, betragtes Vendsyssel som værende særligt nitratfølsomt, karakteriseret som ’Nitratklasse 3’. Det har blandt andet betydet, at den miljøregulering, som Carsten Søborg og hans landmandskollegaer reguleres efter, er særlig vidtgående. For eksempel har landmændene i området kun husdyrstilladelse til halvdelen af det antal husdyr, som landmænd må have andre steder i landet.

Men med de mange drænvandsforsøg i ryggen, der viser, at udledningen fra jorden i Vendsyssel er langt lavere end forventet, mener Carsten Søborg, det er på tide, at myndighederne anerkender de nye målingsforsøg og slækker på den stramme regulering.

”Alle de her forsøg viser, at de modelberegninger, vi har haft vores husdyr reguleret efter siden 2006, har været helt hen i skoven. Myndighederne har forudsat, at der var 15,2 milligram kvælstof per liter her i området. Men der er kun 3,9. Og koncentrationen er jo endnu mindre, når det når til fjorden, ” lyder det fra Carsten Søborg, der på spørgsmålet om, hvad han egentlig tænker om reguleringen, svarer med en længere tænkepause.

”Ja, hvad tænker jeg…? Jeg tænker, at det er noget forfærdeligt noget, de har haft gang i, da de introducerede, at vi skulle husdyrsreguleres efter nogle modelberegninger, ” siger Carsten Søborg og løfter låget for den store mistro, han nærer til både miljøministerie og naturstyrelse.

”Det har jo vist sig, at Naturstyrelsen har haft deres egne målestationer ude i vandløbet her i nærheden siden 1996. Og alligevel har de forlangt, at vi skulle reguleres efter modelberegninger, ” siger Carsten Søborg, der har kigget nærmere på Naturstyrelsens målinger.

Ifølge ham har målestationen NOR915 ved Ulvedybet, som også 11 hektar af Carsten Søborgs marker afvander til, i de seneste år også kun registreret en meget lille kvælstofudledning.

Se målestationen NOR915´s målinger fra juli 2014 og et år tilbage på miljøportalen 

”Jeg kan godt nok ikke beregne det vandføringsvægtet, men hvis jeg nu bare tæller målingerne sammen for de sidste 12 måneder og dividerer med 12, så giver det 2,8 milligram per liter. Men det stiger nok en lille smule, når det bliver vandføringsvægtet. Så vil jeg tro, det kommer op omkring 3,3 stykker. Det var så måske en anelse højere i 1996, men ikke meget. Det vil sige, de har haft deres egne målestationer, hvor de har målt koncentrationen i så mange år. Og de tal har de også haft, da de satte Aarhus Universitet til at lave modelberegningerne i 2006, ” lyder det skarpt fra Carsten Søborg, inden han fortsætter:

”Det er simpelthen fup og svindel. Vores udledning har højst sandsynlig altid været lav, og det er kun, fordi vi afvander ud til et Natura 2000-område, at miljøministeriet, og dermed Naturstyrelsen, skulle sikre sig, at der ikke blev for tæt husdyrhold. Men de havde ikke hjemmel til en så stram regulering med deres egne målinger, og derfor blev de nødt til at få Aarhus Universitet til at lave nogle modelberegninger, der viste, at vi var over grænseværdien på 11,3 milligram per liter. Så havde de jo ligesom lovgrundlaget i orden for at kunne pålægge os landmænd, der bor her, nogle specielt skrappe regler. Det er ren og skær bestilt arbejde.”

Ikke noget at komme efter
Selv har Carsten Søborg ikke regnet på, hvor meget den stramme regulering har kostet ham i manglende indtægter. Men med resultaterne fra de to uafhængige forsøg, håber Carsten Søborg, at landbruget snart kan reguleres efter den faktiske udledning. Både når det gælder husdyrgodkendelser og om tilførsel af gødning.

”Jeg har nu eksakte målinger over, hvor meget jeg har udledt hvert eneste døgn, ja, hver eneste time i et helt år. Og der er ikke noget at komme efter, ” siger Carsten Søborg, der har svært ved at se, hvad der står til hinder for en ny regulering.

”Miljøministeren har for nylig sagt, at man ikke kan bruge målinger før i 2017. Men det er der jo længe til. Nu har vi vist, at der ikke er noget at komme efter. Og det er jo grotesk, at vi i den grad tvinges til at have lavere husdyrhold og fortsat at undergødske vores marker. Det viser jo bare, at politikerne må træde i karakter og give os lov til at gøde efter ligevægtsprincippet, så vi tilfører lige så meget, som de planter, der skal gro på marken, har behov for,” slutter Carsten Søborg.

 De nye forsøg
 Aarhus Universitet nu netop afsluttet fem ud af 17 nye forsøg med målinger  af drænvand i forbindelse med etablering af minivådområder. Resultaterne  af de fem forsøg med et-årige målinger er endnu ikke offentliggjort på tryk,  men overleveret til Miljøministeriet.

 

Læs også artiklen ’Landmand tager kvælstofmålinger i egen hånd’

Læs også artiklen ’Sidste etape i drænvandsmålinger: Udvaskning fra mark mindre end fra naturarealer’ 

Af Tina Krarup, tk@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top