Vandet er snart væk, men bakterierne er der stadig

Jens er godt og grundigt træt af kommunen og vandselskabet, for de kan gøre lige som det passer dem, føler han. Der er nemlig ingen, der kontrollerer om der er orden i tingene hos dem, og miljøministeren mener ikke at overløb med spildevand er et stort problem. Så for Gud ved hvilken gang skal landmanden nu rydde op efter spildevandet, og igen vil han gøre sit for at få kommunen og vandselskabet til at gøre noget ved problemet. For det er et stort problem for landmanden. 

Alle fisk i de nærliggende vandløb ved ejendommen i Tårs er for længst skyllet bort med spildevandet. Der var godt nok ved at være en fast bestand af hundestejler for et par år siden, men efter årene 2011 og 2012, hvor der skete overløb fra det nærliggende overløbsbygværk i Tårs mere end 35 gange om året, har vandløbene været golde. Markerne har det helle ikke for godt. Selve rensningsanlæget ligger cirka 12 kilometer væk lige syd for Hjørring.

I år har faktisk været et skånsomt år for Jens Lauritz Jørgensen, for på grund af den tørre sommer har der kun været lidt oversvømmelse med spildevand i foråret, og så altså igen den 15. og 16. oktober hvor det gik helt galt. I løbet af natten til den 16. oktober skød kloakdækslerne af kloakledningerne, der fører spildevand langvejsfra til overløbsbygværket der er placeret klods op af landmandens ejendom i udkanten af Tårs by.

Voksende mængder spildevand
De voksende mængder tilført spildevand giver større risiko for overløb, og derfor har anlægget for nogle år siden fået monteret to overløbsrør med en diameter på 100 centimeter som afløser for det gamle på 45 centimeter. I øvrigt mener Jens Lauritz Jørgensen overløbsbygværket, der altså skal holde spildevandet tilbage når rensningsanlægget ikke kan følge med, er alt for lille.

Røret, der sender spildevand ud fra overløbsbygværket ser voldsomt ud, når man kigger på det uanseelige vandløb for enden af røret, og torsdag morgen væltede spildevandet fyldt med kondomer, hygiejnebind, mennskeafføring og kaskader af bakterier ud over markerne, hvor charolais-kødkvæget har gået og græsset hele sommeren. Torsdag blev køerne sat på stald, selv om det var svært for Jens og familien at få dem jaget fra en ø i spildevandshavet og hjem til stalden. Og der skal de blive vinteren over.

Kvæget skulle egentlig først have været tilbage i stalden om en måneds tid, men på grund af oversvømmelserne, der strakte sig over seks hektar, tør Jens ikke have dem til at færdes på jorden. Sidste år mistede en af køerne sin pels efter at have gået rundt i spildevandet, og landmanden frygter for dyrenes sikkerhed. Han ved ikke hvilke miljøfremmede stoffer, der findes i vandet, og han kan ikke få besked om det fra sin kommune.

Kommunen har tilladelse til at lade spildevand løbe urenset ud i vandmiljøet, og altså ud på Jens Lauritz Jørgensens marker, op til tyve gange om året, dog maksimalt i en mængde på 2.000 liter i sekundet én gang hvert andet år. Det er ikke småting, men om kommunen overholder reglerne, er der ikke andre en kommunen selv, der kontrollerer.

Jens har spurgt vandselskabet om da ikke Naturstyrelsen har tallene for, hvor mange udløb der har været fra renseanlægget igennem de senere år og hvor store mængder spildevand, det drejer sig om. Men det har de ikke, fortæller de til Jens. For de har selv skullet indrapportere tallene, og det har de ikke gjort. Tilsyneladende uden repressalier.

Spildevandsanlægget er ved at blive gjort klar til separat kloakering, og der er endda flowmålere på anlægget, så mængderne af tilført vand skal kunne måles. Men, som Jens siger, så stoler han ikke på tallene, når han efter hvert eneste større regnskyl kan se at kloakdækslerne er skudt af, og det beskidte vand fosser ved siden af rørene og ud på jorden og videre ned i de nærliggende vandløb.

Der er også et andet problem, der bekymrer landmanden. For udover den jord han ejer, og hvor han altså frygter for dyrenes sundhed, så løber spildevandet også ofte ind på en lokal kildeplads, hvorfra der pumpes drikkevand op til brug i nærområdet. Men det undrer ikke Jens Lauritz Jørgensen længere.

”Kommunen og vandselskabet kan gøre som det passer dem. Der er ingen, der kontrollerer dem,” lyder konklusionen fra Jens Lauritz Jørgensen.

Klik for at se video fra Jens Lauritz Jørgensens marker efter oversvømmelsen 16. oktober

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk