Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Bæredygtigt Landbrug
Gødskningsprincipper handler om faglighed og miljøansvarlighed, og derfor anbefaler Bæredygtigt Landbrug at den fremtidige regulering af landbrugets gødningsforbrug kommer til at ske ud fra det biologisk og fagligt betingede ligevægtsprincip, som det også er forudsat i nitratdirektivet.
 |
Ligevægtsprincippet er den faglige og biologisk betingede ramme for, hvor meget gødning en plante må tildeles. Den skal ikke have for meget, da det giver udledning af nitrat, men heller ikke for lidt, da det udpiner planten. Planten skal have opfyldt sit behov og dermed have lige tilpas med gødning.
Det er til at forstå, når børnene skal forklares, hvordan de passer tomatplanterne på terrassen. Det er samme princip som enhver med grønne fingre benytter hjemme i forbindelse med potteplanterne i vindueskarmen. Det er sund fornuft. Og det kan såmænd både beregnes og måles.
Ligevægtsprincippet er opfundet i og af EU, og står i nitratdirektivets bilag III. Både de politiske instanser og domstolen i EU har flere gange konstitueret princippet.
Det gælder fx, da et medlem af Europa-Parlamentet i 2011 sendte et spørgsmål til EU-Kommissionen med overskriften: ”Implementering af ligevægtsprincippet i Nitratdirektivet”.
Den 4. april 2011 svarede Kommissionen på spørgsmålet, ved bl.a. at skrive:
”… Ifølge nitratdirektivet (91/676/EØF) skal der ved tilførsel af gødning til jorden tages hensyn til de særlige forhold i det pågældende sårbare område såsom jordbundsforhold, jordtype, arealhældning, klimaforhold, afgrødens forventede kvælstofbehov og kvælstoftilførslen til afgrøden fra jorden. Ifølge direktivet skal der være ligevægt mellem de disponible kvælstofkilder og afgrødens kvælstofoptagelse for at minimere kvælstofoverskuddet i jorden og dermed minimere risikoen for vandforurening. … ”
Der står ikke et ord om økonomi. Ikke et ord om bundlinje og indtjeningsoptimering. Der står til gengæld, at der skal være ligevægt mellem disponibelt kvælstof og afgrødens kvælstofoptagelse; altså ligevægtsprincippet.
Og hvem var for resten spørgeren, der jo allerede med sin overskrift til spørgsmålet anerkender eksistensen af ligevægtsprincippet? Ja, han hedder Dan Jørgensen og er dansk Socialdemokrat.
Det handler om biologi
At bruge økonomisk optimum som ydre ramme for gødskning, betyder med sin ”profit før miljø”-tilgang en risiko for miljøbelastninger, og dermed alvorlige ridser i landbrugets troværdighedslak. Men det betyder også, i ’normalsituationen’, som vi har vænnet os til de sidste to årtier, at der ikke gives mulighed for at tildele jorden den mængde gødning, der er behov for i den nuværende situation.
Vi er ikke kun 18 procent bagud i forhold til bundlinje. Vi er ca. 40 procent bagud i forhold til natur og virkelighed. At beregne biologisk behov ud fra markedsøkonomi er et fejlskud.
Juraprofessor Peter Pagh advarede i Jyllands-Posten den 22. september 2014 mod en regulering med baggrund i en beregning baseret på begrebet økonomisk optimum.
”At man lige er landet på 18 pct. er en politisk beslutning – man kunne også være landet på 5, 10 eller 15 pct. Det er fuldstændig ubegribeligt, at vi som landbrugsland overhovedet kan havne i den situation, at der sidder nogen og laver beregninger, der ender med, at vi importerer korn. Der burde sidde nogle embedsmænd med meget røde ører et sted, for jeg har svært ved at finde gode undskyldninger for, at reglerne er blevet, som de er. Ud over at det selvfølgelig er nemmest at administrere og få ind sit Excel-ark, hvis hele landet bliver udlagt som nitratfølsomt område,” fortalte Peter Pagh til Jyllands-Posten.
‘Nogle embedsmænd burde have meget røde ører’,JP 22. september, Erhverv, s.7
Som navnet yderligere indikerer, er det en norm baseret på, at landmanden skal kunne øge sin indtjening. Det forekommer ikke sympatisk eller miljøbevidst.
Selvfølgelig vil enhver fornuftig landmand, indenfor rammerne af ligevægt, økonomisk vurdere, om det på den konkrete mark giver mening at investere i mere gødning. Hvis ikke, så lader han være. Men i dag kan han ikke skønne, at han gerne vil give mere. Han må ikke give den ekstra gødning, der skal sikre jordens liv.
Eller for at sige det i forretningstermer; han må ikke give gødning på en måde, så han sikrer jordens ’egenkapital’, altså sikrer noget at stå imod med til dårligere tider. Han investerer med andre ord ikke i jordens kvælstofpulje. Det vil han heller ikke kunne med økonomisk optimum. Her er det afregningspriser og ikke fremtidsinvesteringer, der afgør gødningsmængden.
Vi undergøder i Danmark. Det er organisationerne bag de forskellige gødskningsmodeller enige om. Men målet for hvor meget der skal tildeles skal indledningsvist være baseret på faglighed, med respekt for miljøet, og først derefter ud fra hvad der betaler sig. Kun at skele til pengepungen er uansvarligt for sagen og for kommende generationer, der skal overtage jorden.
Hvis alene markedskræfterne bestemte mængden af gødning, der kan tildeles, så vil et drastisk fald i gødningsprisen jo betyde, at vi bare ville kunne gøde løs, så længe der var profit at hente, uden tanke på en eventuel ekstra belastning af miljøet.
Ligevægtsprincippet betyder, at man tildeler gødning efter planternes behov, samtidig med at man forsikrer sig imod udpining af jorden. Gødskning efter ligevægtsprincippet sikrer danske råvarer i køleskabet, samtidig med at belastningen af naturen holdes på et minimum. Men vi har alt for længe svigtet planterne, og det kræver op mod 40 procent mere gødning før end jorden igen kommer i ligevægt.
(Foto af Bjarne Nigaard: Kristian Brasen)
