2harer500_560x224

Kære samfund – Tillykke; I har vundet

22. dec 2014 / Af

Af Knud Jeppesen, landmand Jelling

Tillykke med at ”de kloge” på borgen har fået lavet en Naturplan Danmark. Så har vi jo et sted vi kan få tiden til at gå – alle os der bliver tilovers i det ”arbejdende samfund”. 

Jeg er en af de landmænd, der har drevet et konventionelt landbrug i over 30 år. De første 10 år havde vi både køer og grise, men grundet pressede priser på mælk og kød og større krav til dit og dat, solgte vi køerne og lavede plads til en større sobesætning på over 400 søer. Da staldene nu har været nedslidte i nogle år, har vi arbejdet for at få lov at bygge nye. Men de stigende krav til ubetalt dyrevelfærd- og ikke mindst Danmarks skrappe rammevilkår for at drive markerne med krav om fortsat mindre og mindre brug af kvælstof på markerne, har gjort, at vi ikke kunne få ordentlig økonomi i at bygge nye stalde. Måske har jeg heller ikke været dygtig nok, men familien har haft en god tilværelse her på gården.

For mig er langt det overskyggende problem, at vi kun må bruge så lidt kvælstof, at jorden udpines – og selvom min far har knoklet for at aflevere jorden i frugtbar tilstand til mig, ja så er den frugtbarhed også brugt op nu. Jeg har så skullet bruge flere og flere penge på at købe mere korn og protein til at fodre grisene med. Fuldstændig tåbeligt at slæbe proteinrig soja helt fra Brasilien op til vores grise, når jeg kunne have lavet noget ordentligt korn ved at bruge mere kvælstof på mine marker uden at belaste naturen mere.

Det der er allermest frustrerende er nok, at mange af dem der har gået længere tid i skole end mig har siddet på deres kontorer og modelberegnet, hvor meget kvælstof jeg afleverer ud i drænene til vores vandløb her i Jelling. Det vandløb fortsætter i Gudenåen for til sidst at løbe ud i Randers fjord. Hvis de nu havde lettet bagdelen og var kommet ud i naturen, som de ellers er så glade for – så kunne de have målt, hvad der reelt kommer ud af drænrørene.

Man kan endda få måleudstyr, der automatisk tager prøverne, så de ikke får skidt på lakskoene. 100-vis af mine kollegaer har sat sådant udstyr op til mange penge. Rigtig mange af deres vandprøver viser, at der næsten ingen kvælstof er i vores drænvand, ja i de fleste målinger for kvælstof i drænvand er tallene bedre end kravene er til drikkevand.

Så det er nok derfor at mit korn mistrives, står og sulter og mangler op til 40 procent protein. Kornet har jo brugt alt kvælstoffet, og det kvælstof min far havde gemt i jorden til mig er også væk nu. Synd for næste generation – der er udsolgt på nederste hylde.

Men samfundets krav til økonomi og rammevilkår for mit landbrug er langt strengere end i vore nabolande. Det gør, at nu har vi slagtet søerne, så der produceres ikke flere grise her på gården længere. Så de 12.000 grise der kom ud fra vores stalde ”belaster” ikke samfundet længere. Derved har jeg givet en hel masse mennesker tid til overs. Den tid kan de så bruge i Naturplan Danmarks bestræbelser på at få folk ud i naturen. Der står også at planen bygger på en hel del frivillighed. Det tror jeg også der bliver så rigeligt brug for. Regeringen vil jo have mere natur i naturen frem for produktion og arbejdspladser, så det må vi jo så leve af – eller hvad er meningen?

De 2 gode medarbejdere, der passede grisene, er fyret. SPF vognmanden, der hentede grisen, får ca. 3 ugers arbejde mindre om året. Foderfabrikken, der kom med alt soja til grisene, får ca. 2 ugers arbejde mindre. På Danish Crown er der nok en 5-6 medarbejdere, der ikke skal på arbejde længere. Min revisor får også 2-3 ugers arbejde mindre. Alle dem, der servicerede vores produktionsanlæg i staldene, skal jo ikke komme på gården længere: smeden får 1 uges mindre arbejde – elektrikeren får 2 ugers mindre arbejde – ventilationsmanden får ½ uges mindre arbejde – ham der servicerede foderanlæggene får 2 ugers arbejde mindre, ham der bekæmpede rotter sparer også en uges arbejde.  Og så er der alle dem, der servicerer deres biler, og de, der fragter produkterne rundt i ind- og udland bagefter.

Hvis jeg så var den eneste landmand der er ramt. Men der er mange. Jeg får selv et ½ års arbejde tilovers, det andet ½ år bruger jeg til at passe markerne. Men som I kan se, bliver der mange personer, der får mange ledige uger, der kan bruges til at hjælpe i naturen.

Der står desværre ikke meget om økonomi i Naturplanen – og slet ikke hvor meget det koster, eller hvor pengene skal komme fra. De kommer nok ”naturligt”. Men en ting der er helt klart; for os 15-20 mennesker der indtil nu har fået penge ud af den produktion, jeg havde før – vi bidrager i hvert fald ikke så meget til samfundets fælleskasse længere.

Det er katastrofalt, at de der gik længere i skole end mig, ikke har opdaget det endnu. Det er jo da reelt os, der skal tjene penge til deres høje lønninger. Det er også mærkeligt, at de ”kloge” ikke interesserer sig mere for gode vilkår for de ældre i vores samfund – nogle af dem får da nok brug for det inden så længe.

Tænk sig, at vi bor i så rigt et samfund, at vi hellere vil bruge penge på at en sjælden salamander har det godt i et eller andet mosehul, end at vores nabokone kan få sig et bad på plejehjemmet, før vi kommer hen og besøger hende! Tænk sig, at hun skal spise vakuumpakket mad, for at staten har råd til at købe nogle kreaturer, som vi så kan låne til at græsse noget natur af, så det ser pænt ud. Så ’sjældne’ dyr og planter har det godt. Det kan vi simpel hen ikke være bekendt.

Økologi – hvorfor?
Man snakker så meget om, at alt landbrug skal være økologisk. Hvorfor foreslår man så ikke også, at alle børnehaver laves om til naturbørnehaver med cykelstier til og fra stedet? Så kunne alle de mennesker, der undersøger indeklima, laver ventilationsanlæg, laver kvalitetssikring mm. komme med ud og lege med børnene – og alle var jo så ude i den der natur. Problemet bliver nok, at det ikke kan ses i tv. For alle de fine journalister i tv med jakkesæt, hvid skjorte, slips og laksko kan jo ikke komme uden for ring 1 i KBH. De kunne jo få skidt på skjorten og slipset kunne jo hænge fast i en gren.

Faktisk er det utroligt, hvad journalister kan slippe afsted med at videregive uden at de sætter sig ind i tingene. Tag nu bare mediedebatten om MRSA. Alle journalister – og dermed politikere – siger konsekvent Multi-resistent stafylokok. Ikke een gider slå op på ordet MRSA – for så ville de se at det betyder Methicillin resistent. Derfor kan den sagtens behandles bare med andet pencillin. Men det er nemmere og sige multi og det lyder også mere farlig.

På det sidste har jeg mødt mange personer, der godt kan se miljødebatten – og især miljøtiltagene – er blevet helt afsporet. Mange er kommet og spurgt om samfundet virkelig har råd til alle de tiltag?

Svaret er simpelt: NEJ, DET HAR VI IKKE.

Selv nogle politikere er ved at opdage det – senest er LA og VKO kommet med forslag om, at vi selvfølgelig skal have samme rammer og vilkår som vore kollegaer i vore nabolande. Igen brillerer journalister med ugidelighed, og man læser ikke VKO-forslagene igennem inden man interviewer Dan Jørgensen på direkte i tv. Ministeren får igen og igen lov at fortælle nødløgne om, at det går ud over dyrevelfærd med flere grise i staldene.

Enhver kan gå ind og læse punkt 2: Harmonikrav for slagtesvin i DK hæves fra 1,4 til 1,7 dyreenheder pr hektar jord. Det betyder bare at kravene til hvor meget jord gyllen fra grisene fordeles på nu er de samme som økologernes krav. (Så må det da være godt DAN). Og hvis samfundet har indset, at jorden udpines og mangler næring, er det da fornuftigt at bruge mere gylle, så man ikke skal importere så meget gødning.

Den vinkel er der ikke een journalist, der har set eller gidet sætte sig ind i. Så selvom Dan Jørgensen tror at han kan redde hele verden (og stemmer til dig selv) med økologi og dyrevelfærd, så har harmonikrav INTET at gøre med, hvor mange grise der går i de enkelte stalde – og dermed dyrevelfærd. Men journalisterne lader ham slippe af sted med det gang på gang og får lov at udstille landmænd som idioter, der vil have flere grise i stierne, når nu de alligevel ikke kan sælges pga. uoverensstemmelser med Putin mfl.

Og det blot fordi man ikke gider sætte sig ind i tingene. Så kære journalister, når I nu ikke gider/kan sætte jer ind i landbrugsstof, så find da en ekspert til at lave de interviews. Det går da fint hver gang der sker noget i USA eller Mellemøsten – der har vi da betalt til masser af veluddannede eksperter, der står i kø for at fortælle os det, I ikke selv ved.

”Nej lad os stille om til Christiansborg – der må være en der har en kommentar derfra. ”

Det er også blevet in at sige, at vore dyrearter er truet. Alle nævner haren som eksempel, og til tider nævnes storken. Sjovt nok er det altid de pæne mennesker på kontorerne, der nævner det. Der skal godt nok mange harer og storke til, for at de kan se dem ud af deres fine vinduer på kontoret. Jeg ser da flere harer næsten hver dag – en af dem løber over gårdspladsen og om i haven det meste af sommeren; Vi har MASSER af harer, for de vil gerne være på markerne og ikke i krat og skov som bymennesker bildes ind.

Hvem bestemmer egentlig, hvornår vi har harer nok?? Hos os har vi rådyr, der går gennem haven. Vii har fasaner, der overnatter i træerne. Vi har egern, der løber over terrassen og vi har agerhøns ned langs alleen. Og vi har mere end det.

SÅ KOM NU LIGE IND I KAMPEN OG KOM UD TIL DYRENE – de tager altså ikke bussen ind til byen og elevatoren op på kontoret. De er derude, men det kræver man kommer ud af døren.

Det er utroligt, at de såkaldte ’naturelskere’ og andet godtfolk går så meget op i, vi at skal have storke igen. Ved de ikke, at storke spiser FRØER – dem vi gør alt for at frede og lave plads til i naturen. Er storken så uønsket, hvis den spiser en fredet frø – eller skal der net over frøen?

Hvorfor er der aldrig nogen, der kan glæde sig over alle de dyr vi har, i stedet for at brokke sig over forholdene for dem, der ikke er så mange af?? På vores gård har vi da over 50 par svaler, der yngler om sommeren – og det er en kæmpe glæde og fornøjelse at følge deres liv og især deres flyvefærdigheder.

Det er også blevet en kæmpe floskel, at alle snakker om sammenhængende natur – eller manglen på samme. Alle dem, der ”er noget ved musikken”, bilder hinanden ind, at naturen ikke hænger sammen, og at dyr og planter ikke kan finde rundt. MAGE TIL VRØVl SKAL MAN LEDE LÆNGE EFTER.  

Vi har een natur som vi alle lever mere eller mindre i. Noget af naturen er vore marker, men der er hegn, diger, mergelgrave, moser, vandhuller og småskov rundt om og i det hele. Andet af naturen er strand, hede, skov, enge, søer, krat og anden urørt natur. Det værste er nok det, vi kalder urørt natur – der hvor der tidligere gik kreaturer og græssede det ned.

Hvis man kommer mange af de steder i dag, er det fuldstændig groet til – så der kommer hverken dyr eller mennesker. Det er så det, vi skal have 25.000 ha mere af, selvom vi hverken har råd eller tid til at passe det vi har i forvejen. Meget mærkelig form for logik. Tænk hvis man havde en kommune, der havde en idrætshal man ikke brugte nok og dermed lod den forfalde. Så ville det være mærkeligt hvis byrådet bare bevilgede en ny hal for på den måde at tro, tilstanden blev bedre!!

Det er en udbredt misforståelse, at naturen passer sig selv. Naturen gror til, hvis den ikke passes. Og alle de mennesker, der bor inde i byen, bor jo selv i noget der engang var smuk natur – det er nu bare klistret til med huse, belægningssten og asfalt! Så der kan dyrene jo så ikke være længere.

Godt vi har plads og husrum til dem i vores natur her hvor vi bor. Og vi nyder dem. Tak for det.

Så endnu engang tillykke til samfundet – I vandt første sæt – håber I får råd til at spille næste sæt.

Venlig hilsen

Knud Jeppesen, landmand, Jelling

Læs også: DCE spiller hassard med miljøet

Hare februar 2012