Vi kommer omkring

Det blå Danmark har nu for alvor meldt ud om fremtiden for dansk landbrug, som de ser det. For et par uger siden var det Liberal Alliance, der spillede flot ud, og i sidste uge kom så turen til et samlet udspil fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti (samlet VKO)

Af Bjarne Nigaard, adm. direktør Bæredygtigt Landbrug

Andre end jeg må afgøre, om jeg har ret i følgende påstand:
Hvis ikke BL de seneste fem år havde brugt hver en vågen stund, hver en snak med en politiker og hvert et debatmøde rundt i Kongeriget på at fortælle, at vi trænger til nye og bedre rammevilkår, en miljøregulering baseret på virkelighed frem for teori, og ensartede vilkår for landbruget i EU, så tror jeg faktisk, at VKO ville have spillet anderledes ud.

Måske en landbrugspakke end ikke havde været på dagsordenen i en valgkamp, hvor der er risici forbundet med at blive bebrejdet ligegyldighed overfor miljøet.

Tænk bare tilbage på hvordan ”Ægte grøn vækst” blev spillet på banen overfor en borgerlig regering i 2009.

Hvis man gennemgår de 16 konkrete forslag i udspillet fra VKO, og hvis man samtidig har tiden til at gennemgå historiske artikler på vores hjemmeside, så ville man adskillige steder finde fælles tankegods og meget nærtbeslægtede formuleringer.

Klik her for at læse FØDEVARE- OG LANDBRUGSPAKKE FRA V, KF OG DF

Lad mig fx fremhæve dette afsnit om en kommende miljøregulering:

”… Der iværksættes hurtigst muligt et omfattende måleprogram for at tilvejebringe det nødvendige vidensgrundlag om transporten af kvælstof i alle relevante vandoplande og delvandoplande til brug for fuld implementering af den målrettede arealregulering fra 2016. Målinger og indsats startes, hvor risikoen vurderes størst. Måleresultaterne bruges således til at sikre et fortsat overblik over udvaskningen til de danske kystområder. …”

Recipienttegning Julius

Det er jo utrolig glædeligt, at en af vore absolutte mærkesager, nemlig at der de rette steder skal ske konkrete målinger af tilstandene i vandmiljøet, nu har vundet så meget genklang, at en enig blå blok står bag metoden.

Vi har længe og vedvarende sagt, at den nuværende miljøpolitik, baseret på modelberegninger og teorier, ikke viser den virkelighed vi er en del af.

Som det heller ikke kan komme bag på nogen, så er vi tilsvarende rigtig godt tilfredse med, at randzonerne nu entydigt foreslås helt fjernet. Men det kan vi måske levere tidligere end en evt. ny blå regering, for vi kæmper selvsagt kampen videre ved domstolene.

Og det er selvfølgelig rigtig dejligt, at harmonikravene ’harmoniseres’ med nitratdirektivet, og dermed rammer samme niveau som resten af EU.

Ligesom det er en rigtig beslutning at foreslå de ekstra 60.000 virkningsløse hektar med efterafgrøder væk, så fagligheden og virkeligheden fremover skal bruges som rettesnor, i stedet for datoen 1. november, når det skal vurderes, hvornår jorden må dyrkes.

Men sjældent findes der roser helt uden torne.

Gødning efter ligevægt
Vi er ikke helt entydigt i mål endnu, hvad angår muligheden for at gøde efter planternes biologiske behov. Det som også hedder ligevægtsprincippet.

Om dette skriver VKO i sit udspil:

”… der påbegyndes en gradvis udfasning af reducerede gødskningsnormer i tre faser, så de reducerede gødskningsnormer på ca. 15-20 pct. begrænses med en tredjedel om året i 2015, 2016 og 2017, så det med virkning fra 2017 er tilladt at tilføre den landbrugsfagligt optimale mængde kvælstof under hensyntagen til forpligtigelserne i nitratdirektivet. …”

Formuleringerne er på flere måder meget interessante. Om end ikke helt ’i mål’ endnu, så interessante.

Det positive først; der er nu enighed om, at der skal tilføres mere gødning end i dag. At dagens niveau har medført undergødskning til skade for både planter og økonomi. Dernæst er til lejligheden ’opfundet’ et nyt begreb om det kommende slutpunkt, nemlig ’landbrugsfaglig optimal mængde’. Hvad er mon det?

Ja, det er selvfølgelig en åben politisk dør, der gør det muligt i den kommende tid at finde nærmere ud af, om der skal stoppes ved Økonomisk Optimum, eller om man tør at tage skridtet fuldt ud og indføre fagligheden via ligevægtsprincippet.

Læg her mærke til, at man ikke skriver, at der skal gødskes som foreskrevet i nitratdirektivet. Nej, man skal gødske ’… under hensyn til forpligtelserne i nitratdirektivet…’ Dvs. i hvert fald ikke ud over direktivets rammer. Men muligvis ud fra politisk vurdering under ligevægtsprincippet.

Her har vi altså en fortsat opgave ude ved debatmøderne og sammen med politikerne. Ligevægtsprincippet skal stadig med overbevisning fremføres, så det bliver endestationen. Så vi ikke i stedet kommer til at nøjes med regnemaskine-modellen Økonomisk Optimum som slutmål, uanset om det iklædes et nyt navn.

Når dette er en reel risiko, så skyldes det flere ting i den ovenfor citerede sammenhæng.

For det første beskrives det, at det er reduktionen af gødningsnormerne, der skal udfases. Selve normen skal altså ikke væk. Kun reduktionen.

På den måde vil der være tale om, at man fastholder normen i form af Økonomisk Optimum. Og dermed undlader man i så fald paradoksalt nok at indføre en egentlig målrettet og individuelt baseret regulering, fordi man fastholder en landsdækkende gennemsnitsbetragtning som udgangspunkt.

For det andet er reduktionsmålet angivet til 15 – 20 procent. Og stemmer derved ganske godt med den i dag gældende reduktion fra Økonomisk Optimum på 18,2 procent. En optrapning af gødskningen bliver derfor sikkert på seks, så 12, og slutteligt 18 procent i alt over de tre år. Hvis bare forslaget i stedet gik ud på at optrappe med først seks, så yderligere 12, og til sidst yderligere 18 procent, så var vi næsten i mål.

Hvis man tror på, at det ikke vil være et miljøproblem at gøde 18 procent mere om tre år, så er det selvsagt heller ikke et problem at gøre det nu. Derfor er der ikke nogen faglighed i optrapningen, og risikoen er den åbenbare, at et hårdt trængt erhverv når at miste for mange af sine gode landmænd, fordi gennemslagskraften af de ændrede regler først kommer, når det er for sent for mange.

Det har vi selvfølgelig været ude for at appellere til partierne bag landbrugspakken, at de indtænker i deres beslutningsforslag. Gode intentioner for fremtiden skaber ikke bundlinje til at betale næste termin.

Årsagen til denne fremgangsmåde er formentlig en politisk kalkule, hvor man på den ene side ikke vil have embedsværket imod sig, og derfor peger på en model, der i det mindste ikke er fuldstændig ny, men kan virke bekendt for de, der skal administrere den. På den anden side vil man, som kommende ny regering, om muligt ikke have for meget ballade med oppositionen, og det prøver man at tage brodden af ved at tage ’små skridt’, altså kun op til Økonomisk Optimum, og så i øvrigt fordelt over tre år, i en indfasningsperiode.

Hvis balladen ikke bliver for stor, står beslutningen både stærkere overfor vælgerne, og den vil nemmere kunne overleve, når magtbalancen om føje år måtte pege den anden vej, end det ser ud til at den kommer til ved det snarlige folketingsvalg.

Hvis man ikke laver brede forlig, så risikerer man, at oppositionen ruller tingene tilbage, når den kommer til magten. Man kan forsøge at afbøde dette ved at lave mindre ændringer frem for store reformer, for de forsvinder lettere ’under radaren’ ved et magtskifte. VKO prøver altså at gardere sig imod, at vælgerne reagerer for skarpt imod forslaget, så de kan vinde magten ved det kommende folketingsvalg, og imod at Socialdemokraterne med følge laver om på reglerne, og fører dem tilbage til nuværende stramme, eller måske endnu strammere kurs, hvis de om føje år atter kommer til at danne regering.

Så, set fra mit bord, er fagligheden nu taget lidt som gidsel af de politiske realiteter. Men jeg har håbet om, at vi kan overbevise politikerne om, at faglighed og politisk mod godt kan give langvarige resultater.

Derfor er opgaven nu: Vi skal holde fast i og med endnu højere stemme bede om ligevægtsprincippet, fordi det fagligt og miljømæssigt er den rigtige løsning. Både overfor politikere, ved debatmøder og i retssalen, hvor vi stadig fastholder, at nitratdirektivets krav også skal være gældende i Danmark.

Scroll to Top