nikolaj-schultz-hjemmeside_300x120

MFO-implementeringen er en beregnet dødssejler

12. feb 2015 / Af

Betydningen af de danske regler på MFO-områder (Miljø Fokus Områder) er, at danske landmænd har fået stærkt begrænsede muligheder for at opfylde MFO-kravene. Slutresultatet er bl.a., at brak vægter med en faktor 1,0, mens randzoner vægter med en faktor 1,5. Til sammenligning arbejder man i Sverige med, at 1 meter randzoner langs vandløb skal tælle med en faktor 9.

En MFO-randzone bidrager til at opfylde forordningens formål, mens en ’normal’, dansk randzone er tænkt til særligt at reducere udledningen af nitrat. Samme navn, men vidt forskellige formål.

Inde under motorhjelmen på randzoneloven er der foretaget en afvejning ift. ejendomsrettens ukrænkelighed. Hvis en landmand har mere end 5 procent randzoner, så reduceres bredden af randzonen. Landbrugsforordningerne havde ifølge Nikolaj Schulz, chefjurist i Bæredygtigt Landbrug, nok ikke forestillet sig, at MFO-kravene skulle være så indgribende, at de faktisk kommer i konflikt med ejedomsrettens ukrænkelighed.

”Hvis nu en landmand ønsker at bruge randzoner til at opfylde MFO, og landmanden pga. randzoneloven har fået reduceret sin randzonebredde til 7 meter. I det tilfælde, så tæller 2-7 meter med faktor 1,5, mens 7-9 meter tæller med hvilken faktor? Faktor 1,5 som en randzone eller 1,0 som brak? Hvad er begrundelsen og hvad er retsgrundlaget? Det er jo naturligvis fuldstændig uklart, og i realiteten noget som NAER og deres supercomputer i fællesskab sidder og fifler sammen, ” lyder kritikken fra Nikolaj Schulz, som mener der er tale om administrativt gætværk, hvor politikerne sikkert har svært ved at overskue implikationerne og ressourceforbruget på at holde reglerne i luften og virkeligheden på afstand.

Kan man have MFO-randzoner ud over 9 meter?
Randzonerne har i mange tilfælde i betydelig grad besværet markdriften, så når man alligevel er i gang, så opfordrer Bæredygtigt Landbrug til at reglerne laves meget mere fleksible.

”Måske kunne det for nogle være attraktivt at lave en MFO-randzone på 20 eller 50 meter. Men kan man nu det, eller vil alt uden for de 9 meter tælle som brak? Hvad er egentlig gældende ret? ” siger Nikolaj Schulz og sender hermed spørgsmålet videre til NaturErhvervstyrelsen.

”I NaturErhvervstyrelsen og i regeringen skal man huske på, at randzoneloven trods alt ikke er andet end en national lov, og at loven intet har at gøre med opfyldelse af forordningerne på landbrugsområdet. Med andre ord, så har jeg svært ved at se, hvorfor det ikke skulle være muligt at udlægge uendelige randzoner til opfyldelse af MFO-kravet. Muligvis også i sjove geometriske former, hvilket jo er virkeligheden, fordi markerne som bekendt ikke altid firkantede, ” siger chefjuristen om kortmaterialet, der alt for ofte efterlader jordstriber på få meters bredde, som ikke er mulige for landmanden at drive rationelt.

En supercomputer og danske regler i skøn sammenblanding giver cocktailaffekt
En cocktaileffekt består i, at kendte stoffer får nye farlige og uforudsigelige egenskaber, når de blandes sammen. Og det er nøjagtig det, der sker, når danske regler blandes sammen med EU-regler og supercomputeren i fødevareministeriet også kommer ind over lyder kritikken fra Bæredygtigt Landbrug.

Ifølge Nikolaj Schulz var supercomputeren oprindeligt designet til at holde styr på landbrugsarealerne og tager altså udgangspunkt i EU’s landbrugsstøtte. Nu håndterer den også danske særregler. Her udover, så blander man nu også normale randzoner og MFO-randzoner sammen.

Nikolaj Schulz

”Politikerne bør tage handling og sikre, at supercomputeren kommer ”back to basics”. Er der noget sted, der burde have en begrænsning på behandlingsindeks, så er det mest oplagte jo ikke pesticider, men embedsværkets adgang til at blande forordninger og regler sammen og på den baggrund skabe en kunstig simuleret verden i en supercomputer. ”

I det omfang, det er muligt, så opfordrer Nikolaj Schulz landmændene til at være opmærksomme på, at de på forskellig vis skal kunne dokumentere, at de har handlet som en god og ansvarlig landmand nu engang gør i forbindelse med etablering af MFO. Bæredygtigt Landbrug mener ikke, at landmænd kan trækkes i støtte efter krydsoverensstemmelsesreglerne, hvis de har udvist godt landmandsskab i forbindelse med etablering af afgrøden. Kontrollen har ifølge Bæredygtigt Landbrug bevisbyrden, og derfor er det staten der skal påvise, at reglerne er brudt forsætligt eller uagtsomt.

Fakta:
Link til Jordpbruks Verket: Minst 5 procent av din åkermark ska vara ekologiska fokusarealer

Af Nikolaj Schulz, nsc@baeredygtigtlandbrug.dk og Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk