Af Alfred Olesen, bestyrelsessuppleant
Landbruget har desværre ikke selv evnet at få fakta synliggjort. Eksempelvis blev Ægte Grøn Vækst konstrueret uden nogen form for faktuel viden blot for at lukke munden på de Grønne Organisationer. Det har været en meget dyr imagekampagne, som dansk landbrug fortsat kæmper med skaderne af.
Men politikerne har muligheden for at give dansk landbrug troen på fremtiden tilbage. Men det kræver, at de folkevalgte på alle planer, fra kommunalbestyrelser til Folketinget, tager magten tilbage; at embedsmandsvældet standses, så det er de folkevalgte, der bestemmer kursen for Danmark.
I en række styrelser politiseres der voldsomt, ikke mindst hvad angår miljøspørgsmål. Landbruget oplever, at der i høj grad tage særhensyn til DN og Økologisk landsforening, og det selvom en organisation som DN har stadig mindre folkelig opbakning, med en årlig tilbagegang i medlemsskaren på cirka 5.000 medlemmer. Med en strategi baseret på følelser og ikke fakta, har man påført landbruget enorm skade.
Målinger er ikke til salg
Hos Bæredygtigt Landbrug er kemiske formler ikke til salg, til stor ærgrelse for mange – ikke mindst forskere, som lever af at modelberegne den danske natur. BL vil have reguleret ud fra fakta og ikke modelberegninger. Langt hen ad vejen er miljø- og landbrugspolitiken i Danmark baseret på skræmmescenarier, hvor man altid forholder sig til, at for en sikkerheds skyld må vi nok regulere mere end der reelt er nødvendigt. Men vi kan ikke regulere eksempelvis kvælstofudledningen længere ned, og insisterer man alligevel på at gøre det, så er det slut med landbrug i store dele af Danmark, og om få år vil man opdage, at det har været til ingen verdens nytte.
Har du aldrig stillet dig selv spørgsmålet – hvorfor hjælper alle disse tiltag ikke? Vandmiljøplan 1 virkede efter planen, og ifølge forskerne bag den seneste rapport omkring vandmiljøets tilstand i Danmark, kaldet NOVANA, skete der fra 1990 til 2003 en reduktion af udvaskningen med kvælstof fra landbrugsjorden på 43 procent. Siden 2003 skriver forskerne, at der ingen ændring har været.
Klik her for at hente hele NOVANA 2015 (udvikling for 2013) : NOVANA
Med andre ord har Vandmiljøplan 2 og 3 i bedste fald været spild af enorme ressourcer. Alene landbruget mangler hvert år indtægter for mere end 5. milliarder kroner med baggrund i danske særregler på kvælstofområdet. Regler man ikke kender i landene omkring os, og det selvom deres vandløb havner de samme steder som vores, og selv om deres landbrug ikke belaster vandmiljøet mere end vores.
Ser man på målinger fra NOVANA-rapporten, så har udvaskningen af kvælstof fra landbruget altså ikke været ændret i ti år. Men er det overhovedet realistisk at tro, at et åbent vandmiljø alene bliver påvirket af Danmark?
Kvælstof stammer ofte fra udlandet
Vidste du, at 95 procent af al den kvælstof, der er i de Østjyske fjorde kommer ind med saltvandet via Golfstrømmen? Vidste du, at på grund af kvælstof, der flyder til andre steder fra, skal danske landmænd nogle steder mere end halvere produktionen? Vidste du, at man i styrelserne smider alle de vandprøver, der er ikke viser tegn på store mængder kvælstof væk, så du får et falsk billede af virkeligheden?
I vore nabolande, blandt andet Tyskland, fungerer systemet til vandprøveudtagning i vandløbene fint. Det har det nogle steder gjort siden 1980 – men ikke i Danmark. Her holder vi fast i usikre modelberegninger, som EU slet ikke havde intentioner om skulle etableres.
Faktisk gør vi ofte det stik modsatte, end EU foreskriver. Eksempelvis har vi i Danmark klassificeret vandløbene modsat forskrifterne. Naturstyrelserne hævder i Danmark, at 90 procent af de danske vandløb er naturlige og 10 procent kunstigt anlagte – fakta er lige modsat. En kort granskning af vandløbene i grænselandet giver syn for sagen, og man kan i dag finde eksempler på vandløb, der på danske side er klassificeret som naturlige, imens de tyske myndigheder kalder dem kunstige, og bedømmer dem derefter. Der er tale om åbenlys konkurrenceforvridning, for konsekvenserne er store for landmanden på den danske side. Lovene tilsiger målinger og tiltag til regulering af landbruget, som forud er belyst med beregninger. Alt dette er i Danmark sprunget over og erstattet af modelberegninger.
Hvad ville du som borger sige til, at når du opsøger din læge, så fik at vide, at du fejler dette og hint fordi statistikken forudsiger det med din givne alder, vægt og højde? Det ville du nok ikke mene var i orden. Du vil nok forlange en blodprøve – og en diagnose , så du kan få vished for sagen med viden om de faktuelle forhold. Den viden ser Bæredygtigt Landbrug også gerne man opnår på landbrugs- og miljøområdet. Der skal tages målinger i vandløbene, så vi kan spore kilden til evenutelle problemer, og løse dem, hvor de er. I dag straffes alle danske landmænd over en kam, selvom det sjældent er landbrugsproduktionen, der udgør et problem.
Det er på tide, at ansvarlige politikere tager magten tilbage, og kræver at også Danmark lever op til EU-reglerne. Demokratiet har aldrig været svagere end nu, og det kræver politisk handling, hvis der skal være en fremtid for danske landbrugsfamilier og de 170.000 beskæftigede i fødevareklyngen.
