Sig ”natur” eller sig ”økologi” – det er et valg

Det står skidt til med den åbne debatkultur på dagbladet Politiken. Debatredaktør Mette Højbjerg skrev den 12. marts en signatur med baggrund i Danmarks Naturfredningsforenings oplæg ’Kan Danmark blive 100 procent økologisk? ’, men redaktøren har valgt ikke at bringe et modsvar til signaturen fra Bæredygtigt Landbrug

Læs her, hvorfor Poul Vejby-Sørensen, faglig rådgiver i Bæredygtigt Landbrug, mener, at debatredaktørens indlæg tager udgangspunkt i fri fantasi og propaganda, og læs hvorfor en 100 procent omstilling til økologi i Danmark ikke vil gavne hverken naturen eller klimaet. Skal økologi være bæredygtigt, så mener Poul Vejby-Sørensen, at produktionen skal kunne afsættes på markedsvilkår. 

I sin signaturartikel 12. marts: ”Total omlægning til økologi i 2040 må være målet” får Mette Højbjerg, debatredaktør på dagbladet Politiken, demonstreret, hvor meget vildledning og naivitet, der kan flyde fra en velsmurt, men ukritisk pen. 

MH starter med at konstatere, at det går skidt for den danske natur, og hun bygger det på en rapport fra EU’s miljøagentur, som viser, at vi i Danmark gøder, sprøjter og forurener mere end de fleste andre EU-lande. Har man hørt den slags før? 

Ja, allerede i 1990’erne havde Miljøministeriet meldt ind til EU, hvor frygteligt det hele var i Danmark. Og når man lavede nogle ”konstruerede” sammenligninger af f.eks. vandløb, kunne man få Danmark rangeret på linje med Rumænien – og det var et effektivt skræmmebillede på de tider. Men det blev villigt refereret i den danske verdenspresse med kilder i Miljøministeriet. Ingen fortalte, at det er utopi at holde andre landes rislende bjergbække med rent smeltevand op imod danske lavlandsvandløb med helt naturlig og uundgåelig tilførsel af næringsstoffer fra både dyrkede og udyrkede arealer og desværre med tilførsel af problematisk spildevand fra de kommunale renseanlæg. Dengang kunne man ikke få materialet at se i sin helhed. Det ville åbenbart svække skræk-historierne. Det var politisering af værste skuffe fra Miljøministeriet. Og sådan har det været siden. 

MH fremhæver videre ”landbrugets elendige økonomiske situation”, hvor færre mennesker arbejder i branchen. Men hun refererer ukritisk
Danmarks Naturfredningsforenings budskab om, hvor godt alt vil blive, hvis det samlede landbrug over 20-30 år bliver omlagt til 100 procent økologi: Samme beskæftigelse og indtjening i landbruget som i dag, men med fordele for natur, miljø og klima og dyrevelfærd.

Det er pinligt, Mette Højbjerg! 

Realiteten er, at budskabet bygger på Naturfredningsforeningens fri fantasi og propaganda, som kun naive sjæle falder for: I virkelighedens verden vil 100 procent økologi være et kæmpestort tilbageskridt – ikke kun for samfundsøkonomien og fødevareforsyningen – men også for naturen, miljøet og klimaet. 

Det er jo ikke tilfældigt, at generationer har kæmpet for at effektivisere fødevareproduktionen gennem de seneste 100 år. Det er heller ikke tilfældigt, at de Nobelpriser, der er kåret til at have betydet mest for menneskeheden, er tildelt forskere, der har bragt fødevareproduktionen videre fra det primitive og utilstrækkelige ”økologiske” niveau, verden befandt sig på for 100 år siden. Kunstgødning, kemiske hjælpemidler og planteforædling har reddet milliarder af mennesker fra sultedøden.

 MH refererer Naturfredningsforeningen for, at en omlægning til økologi vil betyde, at svineproduktionen vil blive reduceret til under en tredjedel. Ja vel. Det bliver de nok glade for i slagteribranchen… Og hvad mon finansministeren siger?

I stedet for at producere 19 millioner svin om året, mener MH, at vi kun skal producere knap 6 millioner, som vil give samme indtjening, fordi ”priserne er 3 gange højere”. Kan MH ikke selv indse, at analysen er rablende gal?
 

MH stoler med religiøs blindhed på et propaganda-indslag fra FN’s øko-fanatiker, Ulrich Hoffmann, som har fortalt, at omkostningerne forbundet med forurening fra konventionelt landbrug betyder, at økologiske fødevarer reelt er de billigste. Sådanne fiktive omkostninger eller gevinster er velkendte prokuratorkneb i økologiske kredse. Ellers kan man simpelt hen ikke regne sig frem til de efterspurgte konklusioner. Ulrich Hoffman har endvidere påstået, at økologiske fødevarer kan brødføde verden. Begge påstande er faktuelt forkerte. 

Men MH er næppe interesseret i realiteterne, nemlig at den økologiske produktionsform er mindre miljøvenlig, mindre klimavenlig, mindre skånsom for verdens natur, mindre økonomisk og giver ringere fødevareforsyning. 

Hun sluger propagandaen råt og skriver om ”store muligheder”, fordi det globale marked for økologiske varer er i ”vild vækst”. Hun skriver, at Danmark har et forspring i forhold til andre lande. Realiteten er, at langt over 90 procent af forbruget går uden om de økologiske produkter i ”foregangslandet” Danmark. Og det på trods af, at politikere – herunder Dan Jørgensen (S) – har brugt hundreder af millioner skattekroner på at puste liv i en produktionsform, der ikke er bæredygtigt i større skala. På trods af, at man ligefrem lovgiver om øko-bespisning i offentlige institutioner, spises der altså langt over 90 procent ikke-økologisk mad i Danmark! 

Hvad siger Mette Højbjerg til det faktum, at danske skattekroner, der gives til fremme af økologiske tiltag, i virkeligheden angriber verdens natur og som konsekvens har, at f.eks. regnskov pløjes op? 

Mette Højbjerg burde forholde sig mere kritisk til den økologiske propaganda, inden hun lader sig rive med af useriøse, halvreligiøse budskaber. 

PS.: For at undgå misforståelser skal det understreges, at min kritik går på politisk styret økologisk produktion – ikke økologiske produkter, der kan skabes og afsættes på markedsvilkår. 

Af Poul Vejby-Sørensen, Cand. agro. og faglig rådgiver Bæredygtigt Landbrug

Scroll to Top