Erhvervs- og Vækstministeriet med Henrik Sass Larsen i spidsen kunne mandag fremlægge en hjælpepakke til dansk landbrug, som er forhandlet på plads med Fødevareministeriet, Landbrug & Fødevarer og den finansielle sektor. Formålet med hjælpepakken på 10 milliarder kroner er at sørge for, at den tredjedel af de danske landmænd, der har sværest ved at låne penge i banken, kan få mulighed for at foretage investeringer alligevel.
Men de penge er en helt igennem fejlsigtet måde at hjælpe dansk landbrug på, mener direktør i Bæredygtigt Landbrug, Bjarne Nigaard.
”Det må siges at være en meget dyr valgplakat, for det kan ikke være ret meget andet end valgflæsk. Realiteterne er, at det, der for alvor kan gøre forskellen, nemlig bedre rammevilkår, piller man slet ikke ved. Vi får stadig ikke forbedret den konkurrenceevne, som er så vigtig for den fremadrettede indtjening, fordi vi stadig ligger bagud på alle parametre i forhold til Sverige og Tyskland. Og ved ikke at ændre på rammevilkårene sørger vi heller ikke for, at landmændene kan oparbejde en indtjening, så de er i stand til at servicere deres gæld,” siger han.
Penge er ikke den rette medicin
Den seneste uges tid har der været forlydender om, at der var hemmelige forhandlinger om en hjælpepakke i gang i Erhvervs- og Vækstministeriet.
Nu er forhandlingerne afsluttet, og hjælpepakken er blevet præsenteret. I pakken, der er underskrevet af Finansrådet, Landbrug & Fødevarer, Realkreditforeningen, Realkreditrådet og regeringen, indgår randzonerne fortsat, og der er ikke lagt op til en ændring af de nuværende gødningsregler.
 |
Regeringen skyder selv en halv milliard kroner ind i hjælpepakken, og den finansielle sektor bidrager med halvanden milliard kroner. Resten af pengene skal ifølge erhvervs- og vækstministeren komme fra pensionskasser og landbrugsorganisationer.
Læs hele aftaleteksten her
Men uanset hjælpepakkens størrelse skaber den ikke bedre rammevilkår for danske landmænd, mener Bjarne Nigaard. Samtidig undrer han sig over, at Erhvervs- og Vækstministeriet melder ud, at de har taget landbrugets organisationer med på råd.
”Jeg kan fortælle, at det i hvert fald ikke er os, de har spurgt. Det til trods for, at vores medlemmer ejer halvdelen af det danske landbrugsareal. Så hvem, der har sagt god for hvad, og hvad der i øvrigt er sket til forhandlingerne, ved jeg af gode grunde ikke – men de 10 milliarder kroner er ikke en del af den medicin, jeg ville have anbefalet at give patienten. Det kommer ikke til at ændre på noget i forhold til rammevilkårene, som må siges at være det allervigtigste for dansk landbrug,” siger han og fortsætter:
”Det her er, som jeg ser det, regeringens måde at gøre et eller andet for et vigtigt erhverv som landbruget få dage, før der skal trykkes på valgknappen.”
Af Cecilie Christensen, cc@baeredygtigtlandbrug.dk
