For at opnå kompensation i forbindelse med randzoneloven, skal landmanden søge midler fra en tilskudsordning til teknologiske investeringer, hvor det bærende kriterium er, at man skal have randzoner for at kunne få tilskud. Men lodsejeren skal selv bidrage med 60 procent af udgiften til en ’teknologisk investering’, og først herefter kan man ansøge om at modtage støtte for derved at få mulighed for at få del i tilskudspengene for at dække de sidste 40 procent.
Hos Bæredygtigt Landbrug mener adm. direktør Bjarne Nigaard, at de bærende forudsætninger for randzoneloven fortsat halter gevaldigt.
”Lige netop det faktum, at der ikke er en erstatningsmulighed, ja, end ikke en kompensationsordning, for folk med randzoner, betyder efter vores opfattelse, at lovgivningen om randzoner stadig hviler på et meget tvivlsomt grundlag”, fortæller Bjarne Nigaard som reaktion på styrelsens udspil.
”Det var jo en bærende forudsætning, at der skulle være ordentlige kort, og at der skulle være en kompensationsordning, for at landmænd skulle kunne forpligtes til at udlægge randzoner”, forklarer han og henviser til randzonelovens forarbejder.
”Vi ved endvidere fra dommen i Holstebro, at denne forudsætning er væsentlig i vurderingen af, om der er randzonepligt. ”
Dommeren i Holstebro skrev specifikt følgende om kompensation i sine præmisser i forbindelse med dommen:
”Da kompensationsordningen efter landdistriktsordningen bortfaldt som følge af den afgørelse, der blev truffet i Natur- og Miljøklagenævnet den 6. december 2012, opstod der yderligere tvivl om, hvorledes der skulle forholdes med hensyn til loven. ”
Bjarne Nigaard anser det for at være meget problematisk at kompensationsordningen i forbindelse med loven er bundet op på, at landmanden selv skal betale et beløb større end kompensationen for overhovedet at komme i betragtning til støtte.
”Så længe landmanden ikke får erstatning, end ikke kompensation, og så længe der stadig ikke er et ordentligt kortmateriale, er det vores klare opfattelse at forudsætningerne for lovlige randzoner ikke er til stede. Og styrelsens eget udspil med den her meget besynderlige ordning, hvor man selv skal betale 60 procent for måske med lidt held at kunne modtage 40 procent, det er jo nærmest at gøre grin med folk”, konkluderer Bjarne Nigaard.
”Der er intet i styrelsens udmelding, der understøtter, at randzoneloven nu er på sikker grund. Jeg kan kun gentage, at jeg håber de ansvarlige politikere snarest træder i karakter, og får gjort op med en så uholdbar situation for vores retssamfund”, slutter Bjarne Nigaard.
Fakta:NaturErhvervstyrelsen har sendt en ny tilskudsordning i høring. Det hedder fra styrelsen: Ny tilskudsordning i høring – reduktion af pesticidanvendelse og kvælstofudledning Ovenstående tilskudsordning er sendt i høring. Ordningen forventes at åbne d. 1. juni 2015 med ansøgningsfrist 1. juli 2015.
Tilskud efter pulje 2 kan gives til ansøger, der har obligatoriske randzoner på deres bedrifter. Der kan opnås et tilskud på 40 % af investeringen. Investeringen er bestemt teknologilisten herunder. Alle investeringer er således bestemt af faste priser ud fra teknologilisten. Vurdering af ansøgningerne sker efter et pointsystem, hvor der kan gives makismalt 8 point. Ansøgningen skal have minimum 5 point for at komme i betragtning til et tilskud:
Det er dermed en betingelse, at alle projekter skal have en godkendt finansieringsplan. |
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
