Værten Bo Wieck-Hansen, Karlslyst, bød velkommen. Vandplanerne ville for hans vedkommende betyde braklægning af 41 procent af gårdens jorde samt en lignende nedgang i kyllingeproduktionen. Medarrangør Lars Bo Helzen fortalte, at middelvandstanden i de vandløb, der skulle afvande hans vandløb, efter planerne var beregnet til at være 2,70 meter – reelt er de 3,70 meter. Værten betegnede sit landbrug som gennemsnitligt. 41 procent braklægning ….
Senere var advokatens kommentar: hvorfor finder landmænd sig i det.
Jørgen Evald lagde for, med fortællingen om hvordan fagligheden var slået af banen i dansk landbrug ved påstande om, at der var for meget N i både grundvand og drikkevand. Men som dommeren i gødningssagen spørgende bemærkede: Kan man selv bestemme måleresultatet alt efter hvor højt i jorden, man måler?
Ekspertisen nikkede, det gør dog en forskel om man måler i rodzonen eller dybere nede, hvor jordens eget rensningsanlæg er trådt i kraft og hvor grundvandet findes.
Jørgen Evald pointerede igen, at det kan godt være, der var udvaskning i 1970’erne og 1980’erne, hvor jord og afgrøder var velgødede – men at benytte modeller i dag baseret på målinger fra den tid, giver ingen mening. I dag er der så lidt gødning i jorden, at planterne sulter, at efterafgrøderne ikke kan vinde fodfæste og der intet er tilbage til udvaskning. Der skal måles – ikke bruges modeller, er konklusionen.
At være modelreguleret har givet landbruget tab på kvalitet, tab på protein i afgrøderne – og et uendeligt stort tab i økonomien for den enkelte landmand.
Advokat Sønderby understregede, at det at bringe fagligheden tilbage i landbruget betyder, at der skal stilles mange spørgsmål og det udfordrer den enkelte landmand til at bruge sin sunde fornuft – også fordi de danske vandplaner har afsløret, at der er en lang række EU-regler, hvor den danske administration har overset forhold af væsentlig betydning, når reglerne skulle implementeres. Det gælder blandt andet landekvoten for gødskning og krydsoverensstemmelsesreglerne.
Konsekvenserne er mange. At undergødskningen er på mellem 35-50 procent, taler for sig selv. Landbruget er angrebet på flere fronter – på arealet med randzonerne, på udbytterne med gødningsreglerne og med vandplanerne gælder det blandt andet forsumpning af landbrugsjorden.
Fortæl om det til hinanden og til det omgivende samfund, opfordrede advokaten og sagde, at Bæredygtigt Landbrug havde startet en march imod et landbrug baseret på faglighed og korrekt jura. Han opfordrede alle til at slutte trop.
Brug jeres sunde fornuft, sagde han igen og igen.
Formand Fuglede sluttede af og fortalte hvordan de 4.912 sider foreningen havde produceret til gødningssagen og de fire dage i Viborg havde været en alvorlig øjenåbner – også for ham selv. – Det gælder jordens frodighed – vi vil et landbrug baseret på en faglig og juridisk korrekt baggrund.
Adspurgt om fremtiden for gødningssagen svarede advokat og formand, at efter høst – men inden næste vækstsæson begynder, skal der ske en afklaring.
At læse ud af de fremmødtes alvorlige ansigtsudtryk, da de samlede havestolene sammen, vil der efter den aften være flere der deltager i marchen for Bæredygtigt Landbrug.
Af Anne-Marie Glistrup, amg@bæredygtigtlandbrug.dk