En juridisk håndsrækning til MFO-plagede landmænd

Vi får her på kontoret skrækhistorier ind om, hvor umuligt det er at få høstet og sået markerne. Det er plagsomt og forværres af frygten for MFO-kontrol og dermed risikere at miste 30 % i landbrugsstøtte, fordi det ikke har været muligt at så MFO-efterafgrøderne eller MFO-efterafgrøderne ikke rigtig vokser.

nikolaj1web

NaturErhvervstyrelsen har hidtil lagt i kakkelovnen til en firkantet kontrol, hvor MFO-afgrøderne skal have en bestemt tilvækst på bestemte tider af året. Det er selvfølgelig Galimatias og helt ude af trit med virkeligheden, men også ude af trit med juraen. Vi håber først og fremmest, at NaturErhvervstyrelsen kommer på bedre tanker; vi taler i hvert fald med store ord i den henseende.

For at trække en landmand i støtte, så lad mig slå det fast med syvtommersøm: Danske landmænd kan ikke sanktioneres for manglende MFO-efterafgrøder, hvis landmanden ikke er skyld i forseelsen. Dette står i landbrugsforordningerne og er i øvrigt også EU-Domstolens synspunkt.

Hvis NaturErhvervstyrelsen alligevel prøver at trække jer i landbrugsstøtte, så står Bæredygtigt Landbrugs juridiske rådgivningstjeneste beredt til at bidrage.

Scroll to Top