img_0251

Randzoner og rønnebær

22. sep 2015 / Af

På det seneste har flere interesseorganisationer og politikere argumenteret for, at fjernelsen af randzoner vil medføre øget pesticidbelastning af de danske vandløb, men det er ikke korrekt lyder det fra Bjarne Nigaard, administrerende direktør i Bæredygtigt Landbrug.

”Jeg må desværre skuffe de, der kommer til at savne randzonerne, med, at heller ikke dette argument passer godt ind i debatten. Der har længe før randzonerne blev indført været krav til brugen af sprøjtemidler tæt på vandløb og søer. Sprøjtemidler bliver godkendt af Miljøstyrelsen med specifikke afstandskrav til netop vandløb og søer. Afstandskravene afhænger af den risiko, midlerne skønnes at udgøre over for planter og dyr i vandet, og kravene til afstand bliver konkret vurderet for hvert enkelt sprøjtemiddel, og skrives så i brugsvejledningen og på etiketten, ” lyder det fra Bjarne Nigaard.

Som reglerne er i dag, godkendes nogle pesticider med to meters afstandskrav i forhold til vandløb, andre med 10 meter og nogle tredje med helt op til 50 meter.

Minister bekræftede afstandskrav
Det fremgår også af et svar til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fra den tidligere minister på området, Dan Jørgensen (S) fra den 27. maj 2014, hvor ministeren svarede på, om miljøbeskyttelsen af vandløbene i forhold til pesticidbelastningen ville falde, hvis randzonearealerne blev halveret. Svaret fra Dan Jørgensen lød som følger:

’Der er ikke en ligefrem proportionalitet mellem en halvering af randzonearealet og en halvering af miljøbeskyttelsen mod sprøjtemidler. Inden udlægningen af de nuværende randzoner var der allerede gældende restriktioner, for så vidt angår brugen af sprøjtemidler på disse arealer, idet sprøjtemidler bliver godkendt af Miljøstyrelsen med specifikke afstandskrav til vandløb og søer. Nogle godkendes med 2 m afstandskrav, nogle med 10 meter og andre helt op til 50 meter. Afstandskravene afhænger af den risiko, midlerne udgør over for bl.a. vandlevende organismer. Ogafstandskravene vurderes og gælder specifikt for hvert enkelt sprøjtemiddel og er anført på etiketten.

Afstandskravene skal landmændene altid overholde – uanset om der er 10 m lovpligtige dyrkningsfri randzone på hans areal eller ej. På arealet hvor der hidtil har været randzoner, men som jordbrugerne igen må dyrke efter en ændring af randzoneloven, må de alene anvende de sprøjtemidler, som er vurderet ikke at udgøre en uacceptabel risiko for vandmiljøet. ’

Ifølge den tidligere minister var der altså ikke meget at hente i forhold til randzoner, når det gælder brug af pesticider, som allerede er omfattet af regler, hvor afstandskravet er fastsat efter konkret vurdering.

At vandmiljøet ikke beskyttes af randzonerne i forhold til pesticidbelastning støttes af rapporten ”Effekt på akvatiske miljøer af randzoner langs målsatte vandløb”.

Her konkluderer forskerne, som led i forarbejdet til Pesticidhandlingsplan II, at der ”… ikke (blev) fundet nogen store forskelle i pesticidbelastningen i de to typer vandløb (reference og randzone)…”. Faktisk fandt man flere herbicider i vandløbene med randzoner, end i vandløbene uden randzoner. Men helt generelt fandt man meget små koncentrationer i alle de undersøgte vandløb, og konkluderede, at ”… der ved udsprøjtning er taget de nødvendige hensyn…” 

2 meter-bræmmer et krav
Bjarne Nigaard mener, dokumentationen er klar, og at der altså ikke er grund til at frygte, at randzonerne på ni meters bredde nu forsvinder fra landskabet.

”Vi har siden starten af 1990’erne haft reglen om en to meter dyrkningsfri bræmme langs vandløbene. Denne bræmme fungerer allerede som ’buffer’ for tilførsel af fx pesticid og gødning direkte til vandløbene. Og i øvrigt som sikring mod nedtrådte brinker. Noget som offentlig adgang til randzoner måske ville have haft noget sværere ved at leve op til, ” siger Bjarne Nigaard.

Bræmmen på 2 m langs vandløb og søer beregnes fra vandløbets eller søens øverste kant. Den øverste kant er overgangen fra det skrånende terræn mod vandløbet eller søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Ifølge bræmmebestemmelsen er dyrkning og jordbehandling i bræm- mearealet ikke tilladt.

Bjarne Nigaard henviser desuden til, at der for brug af pesticider, dyrkning og kunstgødning allerede findes et afstandskrav på 25 meter til almene vandboringer, vel at mærke for landmænd. Hvis vandboringen ligger i et villakvarter, tæt på sommerhuse eller ved anden privat ejendom, så er der ingen restriktioner for brug af kemi indenfor de 25 meter.

Men hvis der fuldt ud er taget hånd om udfordringerne, hvorfor hører vi så argumenter om, at manglende randzoner hos landmanden vil betyde øgede pesticidproblemer, spørger Bjarne Nigaard, og giver selv svaret:

”Det er jo sæson for sure rønnebær. Men til trøst kan jeg oplyse, at randzoner, akkurat som rønnebær, kun har en yderst begrænset værdi og nytte for de få. Til gengæld har landmanden uden randzoner glæde af al sin jord til at sørge for vækst i hele Danmark. ”

Fakta fra NaturErhvervstyrelsen vedrørende to meter-bræmmer og ranzoner:

Skal jeg både have randzoner og to meter-bræmmer?
Ja, du skal have både to meter-bræmmer og randzoner, hvis vandløb eller søer på din ejendom er omfattet af to meter-bræmmebestemmelsen. Den dyrkningsfri zone bliver maksimalt 9 meter fra søens eller vandløbets kant. Har du både to meter-bræmmer og randzoner, vil de første to meter være under to meter-bræmmebestemmelsen, mens de resterende op til syv meter vil være under randzoneloven.

Links:

Svar fra Dan Jørgensen til Folketinget angående randzoners effekt i forhold til pesticider: http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l199/spm/21/svar/1140054/1374636/index.htm

Beskyttelseszoner for grundvand:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/64930/Vejledning%20om%2025%20meters%20beskyttelseszone%20omkring%20indvindingsboringer%20%201%20juli%202013.pdf 

Bræmmevejledningen fra Naturstyrelsen:
http://naturstyrelsen.dk/media/nst/66986/Braemmevejledninghel.pdf

Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk