Nabotjek: I Sverige reguleres næringsstoffer ad frivillighedens vej

Repræsentanter fra Bæredygtigt Landbrug har besøgt Greppa Näringen i den svenske by Alnarp, for at lære hvordan man griber miljøkravene an på den anden side af Øresund. Cirka 10.000 landmænd er tilknyttet rådgivningstjenesten, og projektet har vist sig til gavn for både landmændenes økonomi og for miljøet.

byg

Af Jørgen Evald Jensen, faglig direktør, Bæredygtigt Landbrug

Den svenske model til at håndtere miljøudfordringerne er meget anderledes end den danske, idet en frivillig statsbetalt rådgivningsindsats trådte i stedet for lovkrav i 2001. Organisationen bag den svenske model hedder Greppa Näringen, og den bærende kraft bag projektet er projektleder for Rådgivningsenheten Söder, Stina Oloffson. Bæredygtigt Landbrug besøgte i uge 43 Greppa Näringen i den sydsvenske by Alnarp, for at tage ved lære af netop Stina Oloffson og enhetschef i Jordbruksverket, Thorsten Rahbek-Pedersen.

Projektet Greppa Näringen, hvilket oversat til dansk betyder noget i retningen af ’Grib Næringsstofferne’, har til formål at mindske udslip af klimagasser, mindske overgødskning og formindske anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler. Helt overordnet vil man med Greppa Näringen af frivillighedens vej fremme miljøgavnlige løsninger inden for miljø og klimaområder og på samme tid skabe drivkraft for økonomisk og udbyttemæssig vækst i det svenske landbrugserhverv. Så vidt muligt bliver miljøtiltagene indført af frivillighedens vej.

Ved første øjekast, er det mest iøjnefaldende for en dansk planteavlsrådgiver, at der med Greppa Näringen hele tiden fokuseres ligeligt på at optimere bedriftens økonomi og miljøforholdene. Og fokus er ikke blot på kvælstof, som i Danmark, men også på fosfor, energiforbruget og eksempelvis foderudnyttelsen i staldene.

Greppa Näringen drives i samarbejde mellem Jordbruksverket, de svenske landbrugsorganisationer, LRF, og länsstyrelserna (amterne), samt et stort antal virksomheder indenfor landbrugsbranchen. Jordbruksverket er den egentlige ansvarlige, og finansieringen sker igennem det svenske Landsbygdsprogrammet (landdistriktsprogram) og via miljøskatter.

Landsbygdsprogrammet finansieres af den svenske stat og EUs Europæiske jordbrugsfond for landdistriktsudvikling. I de seneste år er der brugt cirka 40 millioner svenske kroner årligt på projektet. Hovedparten af midlerne anvendes til direkte rådgivning rundt i hele landet. Den vigtigste arbejdsindsats er nemlig at sprede viden gennem rådgivning, og der er siden projektet blev indført i det sydlige Sverige i 2001 gennemført mere end 50.000 gårdbesøg. Nu findes Greppa Näringen i hele Sverige.

I Greppa Näringen rådgives der på alle former for landbrug med en størrelse på over 25 hektar eller 50 dyreenheder. Der bliver løbende fulgt op på rådgivningen efter faste standarder, og det er helt vitalt for Greppa Näringen, at der tages udgangspunkt i forholdene på den enkelte gård i stedet for at benytte sig af en generel regulering – ikke mindst på næringsstofområdet. I Sverige er der meget stor forskel på udbyttepotentialet fra landets sydlige til den nordlige del af landet, og derfor ser man det i Sverige som helt naturligt, at blandt andet gødskningen skal tilpasses de lokale forhold.

Helt konkret fokuserer man i Sverige mest på forbruget og udledning af fosfor i landbruget, og her har den målrettede indsats betydet, at overskuddet af fosfor, ifølge en rapport fra den 22. september, er blevet halveret samtidig med at udbytterne på markerne er steget. Ifølge rapporten har planteavlerne i projektet i gennemsnit formindsket udvaskningen af kvælstof med 17 procent, svineproducenterne med 13 procent og kvægbesætningerne med 6 procent. 

Når det kommer til fosforudledningen, er resultatet af den målrettede indsats meget mærkbare, og fosforoverskuddet på de tre typer gårde har været et fald på 4 kg pr. hektar hos planteavlerne, 6,7 kg hos svineproducenterne og 2 kg pr hektar hos kvægbesætningerne, hvilket ifølge Greppa Näringens resultater samlet betyder ca. en halvering af den udledte mængde fosfor. 

Den nedadgående trend i forhold til udvaskningen med kvælstof og fosfor fra landbrugsjorden skal ses i lyset af, at Sverige i 2015, ifølge Jordbruksverket har haft den bedste høst i 25 år, og ifølge rapporten Miljöeffekter på Greppa Näringens gårdar – resultat från rådgivningen 2001-2013, er det sket selvom der ofte er blevet tildelt mere gødning.

Hvad vi blev fortalt om Greppa Näringen:

  • Greppa Näringen kan påvise en god effekt af deres aktivitet, fortalte vores værter Stina Oloffson og Thorsten Rahbek-Pedersen, og der deltager nu 10.000 svenske landbrug, der samlet står for lidt over halvdelen af det svenske landbrugsareal.
  • I rådgivningen er der især fokus på at øge opmærksomheden og viden for at ændre adfærd, så landmanden får mest muligt ud af sine ressourcer.
  • Programmet bygger på frivillighed og har fokus på blandt andet næringsstofbalancer ud fra devisen, at øget viden og god håndtering samt teknik vil have gavnlig effekt både på miljøet og økonomien.
  • Ca. 25 % af det svenske landbrugsareal er udpeget som nitratfølsomt. Men der er ingen kvælstofbegrænsninger, men i stedet arbejder man efter anbefalinger baseret på område, jordtype og udbyttepotentiale. I forhold til udbyttet udregner man et forventet udbytte med baggrund i tidligere års udbytter på markerne.
  • Ingen landmænd kan i Sverige dømmes for at bruge for meget N. Det er afprøvet ved domstolene.
  • Der er i Sverige stor opmærksomhed på fosfor. Der findes en P begrænsning ved lov på 22 kg P i organisk gødning i gennemsnit over 5 år. Der må suppleres med P via handelsgødning.
  • Man er i gang med at fremme dræning og afvanding for at nedsætte fosforudledningen. Fakta  er, at når jorden er forsumpet/iltfattig opløses fosforen og dermed forøges risikoen for udvaskning af opløst fosfor.
  • Det er kommunerne, der kontrollerer om fosfor-tildelingen overholdes.

 

I Sverige findes der forskellige, frivillige ordninger landmanden kan tilmelde sig:

Frivillige randzoner
Kompensation for anlæggelse af randzoner på ca. 3000,- Skr. /ha.
I alt er der tegnet ca. 12.000 ha aftaler. I Sverige er der ingen bræmmekrav. Derfor har disse randsoner en god P effekt. Man antager i Sverige, at 90 % af P kommer fra 10 % af markerne i 1 % af tiden.

Frivillige aftaler om efterafgrøder
Støtte på 1200,- skr./ha for at etablere efterafgrøder.
Støtte på 400 skr. for at vente med pløjning til foråret. I alt er der tegnet ca. 150.000 ha aftaler.

 
Fakta:

 

Læs rapporten:Miljöeffekter på Greppa Näringens gårdar – resultat från rådgivningen 2001-2013

Fakta om Greppa Näringen

  • Greppa Näringen är ett samarbete mellan Jordbruksverket, LRF, länsstyrelserna och lantbrukets rådgivningsorganisationer
  • Greppa Näringen erbjuder lantbrukare i hela landet gratis miljörådgivning.
  • Åtgärder som är resurseffektiva och bra för miljön är ofta också bra för gårdens ekonomi.
  • Vi arbetar med lösningar som ligger i framkant inom miljö- och klimatområdet.
  • Projektet är en drivkraft för lönsam tillväxt i den svenska lantbruksnäringen.
  • Greppa Näringen finansieras av Landsbygdsprogrammet. Landsbygdsprogrammet i sin tur finansieras av den svenska staten och EU.

Se video om Greppa Näringen: 

Please accept statistikker, markedsføring cookies to watch this video.

Scroll to Top