Mennesket Flemming Fuglede Jørgensen

Nu lyttes der til klassens frække dreng.

flemming-fuglede-egon-kjoeller-2

Af Egon Kjøller og Henrik Louis (foto) egon.kjoeller@nordjyske.dk

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, har kæmpet for foreningens anerkendelse. Men når han er ude med hunden, er han helt ligeglad med, hvem der er miljøminister. 

Fotografen skal ha’ et billede derude – med manden i forgrunden og gården bagved. Flemming Fuglede Jørgensen, for ham er det, stiller sig høj og rank an med blikket mod fjerne horisonter. – Har jeg nu den rette statsmands-attitude? spørger han. Og ler.

Landmanden på Borupgaard, den store gård ved Ingstrup, er blevet medieerfaren og erkender, at han nu tænker over de signaler, han sender.

Som formand for Bæredygtigt Landbrug repræsenterer han her i foreningens sjette leveår ikke længere blot en mindre skare stridbare og utilpassede landmænd, men 4200 medlemmer – en regulær bevægelse i dansk landbrug, hvis ledere nu bliver budt til møde i styrelser og ministerier.

Han er blevet kaldt den frække dreng i klassen, der tør sige bandeord i timen – en kollegial, nordjysk karakteristik ment som anerkendelse af rollens og modets nødvendighed.

Og sådan vil Flemming Fuglede stadig gerne opfattes.

Men samtidig prøver han at dæmpe den hårde retorik, der har kendetegnet foreningen og i stedet betone det ansvar for hele samfundsudviklingen, han mener, at foreningen har påtaget sig. Statsmandsattituden er ikke det bare pjank.

Men han vil også gerne holde fast i opfattelsen af sig selv som landmanden på traktoren, jægeren, hundeopdrætteren, naturmennesket – og et familiemenneske med børn og børnebørn og med jordforbindelsen i orden.

Ny virkelighed

Da denne samtale fandt sted, havde fødevare- og miljøminister Eva Kjer Hansen netop sendt lovforslaget i høring om afskaffelse af de stærkt omstridte, dyrkningsfri randzoner langs vandløb.

Det var den første af de 16 lempelser af krav til landbruget, som Venstre havde bebudet, inden partiet dannede regering. Flere er kommet til.

Flemming Fuglede:

– Det er fantastisk dejligt, at fornuften nu tilsyneladende råder på Christiansborg.

Randzonerne blev indført for at please den daværende offentlige mening. De havde ingen faglig værdi og var ulovlige uden kompensation, hvad den tidlige regering måtte erkende.

Jeg er lykkelig for det og letter på hatten for den nye regering, erklærer han.

Og kan ikke dy sig for at citere en central embedsmands forklaring på det bratte kursskifte:

”Randzonerne har ingen effekt… Vi har jo fået ny minister!”

Uden forbehold ser han det som sin forenings fortjeneste, at det er nået dertil.

– De øvrige landbo-organisationer gjorde intet! Tværtimod. Landbrug & Fødevarer havde selv foreslået randzonerne, og hver gang talen faldt på det, sagde formand og næstformand, at man jo skulle følge loven, og at det ikke var så mange hektar.

Her på stedet var det dog 32 kilometer.

– For mig personligt var det værste, at loven og udpegningen af de omfattende arealer var så misvisende. Hos osvar der en fejlprocent på 87. Man kan altså ikke have en eneste procent fejl i en lov, som folk skal rette sig efter, fastslår han.

Og det gjorde Flemming Fuglede da heller ikke. Tværtimod satte han demonstrativt sin plov ned i forbudt område, kom i fjernsynet og blev prompte sammen med sin forening udelukket fra det stort anlagte dialogmøde, som daværende miljøminister Ida Auken (dengang SF) havde indkaldt til på Fyn i september 2012. Begge parter gav højlydt udtryk for deres fortørnelse, og gensidige anklager om spin og selvtægt, ekstremisme, sekteriske holdninger, ideologisk krigsførelse og almindelig løgnagtighed har siden føget gennem luften. Den er fortsat kold. Flemming Fuglede står ved sin demonstration.

– Men det var grænseoverskridende. Ingen mennesker bryder sig om at være politianmeldt, men vi kunne ikke andet på det tidspunkt. Vi var nødt til at sige, at nok var nok, siger han.

Konsekvensen blev, at erhvervets to centrale ministre – miljøminister Ida Auken (SF) og fødevareminister Mette Gjerskov (S) – i en periode ikke ville mødes med Bæredygtigt Landbrug.

Formanden mener dog ikke, at en mulighed for dialog blev forspildt.

– Nej, tværtimod styrkede det os voldsomt, siger han.

Retssagerne

Allerede forinden, i vinteren 2012, begyndte den langstrakte proces for at få kendt hele lovkomplekset med vandplaner, randzoner, gødningskvoter, efterafgrøder og vandløbsforvaltning for ulovligt. Den danske stat blev stævnet.

Selve stævningen vejer fem kg, og efterfølgende dokumenter skal transporteres på sækkevogn.

En første sag er vundet. Vestre Landsret frikendte i sommer en nordjysk landmænd for brud på randzoneloven – og efterfølgende er tiltalen mod andre, herunder Flemming Fuglede selv, blevet frafaldet.

Næste sag er foreløbigt tabt. Retten fandt ikke juridisk belæg for at give et sagsanlæg med påstand om  ulovlig dansk forvaltning af EU’s regler miljøregler opsættende virkning, så de stramme danske normer for gødskning gælder stadig.

Endnu. Den ny regering har bebudet lempelser, og loven, der skal give fødevare- og miljøministeren bemyndigelse hertil, er netop nu i høring.

En tredje del af stævningen kommer måske slet ikke for retten. Kammeradvokaten har lagt op til en såkaldt ”udenretlig” løsning af striden.

Indignationen

Det er også sådan, en erhvervsorganisation arbejder. Flemming Fuglede og nærmeste medarbejdere var i september til møde hos Kammeradvokaten, hvor magtens udfordrere og en af dens håndlangere har taget bestik af hinanden.

– Billedligt talt har vi vel startet en march for danske landmænd hen mod målet: en fagligt korrekt regulering af erhvervet. Vi kan lære af industrien.

Hvis gamle Mærsk Mc-Kinney Møller sagde noget, var der ingen, der drog det i tvivl.

Men vi kan være nødt til at sætte trumf på: vil man ikke fra det offentliges side lytte til, hvad der er fagligt korrekt, må vi gå i retssalen, pointerer Flemming Fuglede.

– Det har været mærkeligt for mig faktisk at skulle stævne sit eget fædreland. Men det virker. Der kommer ting frem i retten, som ikke var kommet frem ellers. Da gødningssagen kørte i Vestre Landsret i foråret, forklarede en direktør fra DLG, at, opkøbere fra Mellemøsten og Indokina betinger sig ”Danish excluded”, når de køber korn fra EU. Så ringe er proteinindholdet blevet, fordi vi ikke må gøde efter planternes behov, forklarer han og føjer til:

– Tænk sig, at et landbrugsland producerer fødevarer, der ikke kan bruges.

Og så buldrer røsten med den indignation, han bruger som en væsentlig drivkraft i sit politiske arbejde:

– Kunne man så bare sige, at indgrebene hjalp. Men samtidig med at landbruget er blevet svinet til af politikere og i den offentlige debat, har vi fundet ud af, at der er 18.000 overløb fra de danske renseanlæg. Når det regner, render spildevandet frit ud i vandløbet – lort, papir, tamponer og miljøfremmede stoffer. Hvad i alverden er det for noget?

Men nu er han fortrøstningsfuld, han tror på, at foreningens insisteren på ubøjelig faglighed er ved at slå igennem, og han kalder Eva Kjer Hansen for en superminister.

– Ikke alene fordi hun har fået to ministerier, fødevarer og miljø, der efter min mening åbenlyst hører sammen, men også fordi det er dejligt at møde en minister, der prøver at sætte sig ind det faglige, efter at landbruget gennem så mange år har været lagt for had.

– Man fortalte os, at vi grisede og ødelagde vandløb, ødelagde naturen og pinte dyrene. Mange landmænd begyndte selv at tro på det, og nogle holder ikke til det. Hvis arbejdspresset og økonomien samtidig strammer til, kortslutter det inde i hovedet. Jeg har set det ske.

– Det er den opfattelse, der skal ændres, både hos landmænd og i den offentlige mening, og det synes jeg, i al beskedenhed, at vi har været med til, siger han.

Topstyring og mistro

Adspurgt friholder han ikke lokale landboledere for et ansvar for den situation, dansk landbrug befinder sig i.

– Man har jo troet på Axelborgs imagekampagne om, at fremtiden ikke var så sort, som den faktisk viste sig at være. Man har troet, at 350 milliarder kroner i gæld ikke var noget problem, og at der kunne være behov for kvælstofrestriktioner. Hvorfor tjekkede man ikke selv i stedet for at lade sig topstyre, spørger han.

Men en voksende mistro blandt landmænd skabte grobunden for Bæredygtigt Landbrug. Den var tænkt som en uformel netværksorganisation for et par hundrede af de store planteavlere.

I dag er der ni ansatte på hovedkontoret i Roskilde og to i Jylland. Flemming Fuglede blev formand i foråret 2012. Da betingede han sig, at han ikke ville være så meget organisationsformand, at han ikke kunne være landmand.

– Det er hele mit liv og min sjæl at være landmand, men der har da været pres på i foreningen. Inden jeg skulle med første morgenflyver til et formiddagsmøde med finansminister Bjarne Corydon sidste sommer, høstede jeg til klokken 3 om natten. Med lidt god vilje er det gået, ikke mindst takket være gode medarbejdere og min ekstremt dygtige kone, der er lige så meget inde i tingene som jeg selv. Men det er den største post, jeg har haft i mit liv. Og den mest interessante, siger han.

– Er du en vigtig eller farlig mand for dansk landbrug?

– Nogle vil nok sige farlig. Nej, jeg vil nærmere sige: en nødvendig mand.

Jeg har påtaget mig en opgave som formand for Bæredygtigt Landbrug. Nogen skal sige sandheden. Det gør jeg så. Det gode ved mig, hvis jeg selv skal fremhæve noget, er at jeg ingen politiske ambitioner har. Jeg vil egentlig allerhelst køre og pløje og så. Og så har jeg en meget vidende og dygtig bestyrelse, der hele tiden holder mig på sporet, og nogle grupper af meget indsigtsfulde og engagerede landmænd at trække på.

– Er du en farlig eller vigtig mand for dansk miljø og natur?

– Det er ikke enten-eller. Vi har som organisation intet mod et naturligt vandløb, tværtimod. Vi beder blot om, at vandet kan komme væk fra vores marker, vores gårde, landsbyer og vejanlæg. Hvis man vil have meget grøde i vandløbet, bliver vandføringsevnen ringere. Så må man bare gøre det bredere og større. Det hedder ikke enten landbrug eller miljø, men landbrug og miljø. Ingen i Danmark har større berøringsflade til naturen end landmændene, erklærer han.

– Men husk: det danske landskab er et kulturlandskab. Kulturnatur, kan man sige. For 1000 år siden var Danmark en stor sump, der boede 50.000 mennesker oppe på kanterne, og man kunne ikke færdes på tværs, tilføjer han.

Gården i søen

Sammenhængen mellem landskabet og historien er aldeles nærværende for Flemming Fuglede.

En stor del af Borupgaards jord ligger i en lavning i terrænet, der engang var Ingstrup Sø. De 265 hektar blev efter et århundredes konfliktfyldte tilløb tørlagt ved et omfattende afvandingsproiekt 1950-57, og kun sumperne holder vandet væk. Danmarks Naturfredningsforening har i årevis ønsket en genetablering af søen, og den betegnes som ”potentielt naturområde” i kommuneplanerne for Hjørring og Brønderslev.

Det er ideer, Flemming Fuglede ikke tror har gang på jord. Den frugtbare  lerjord er hans, og i øvrigt var Ingstrup Sø ikke en rigtig sø, men mest nogle sumpe, bemærker han.

I tidligere tid var søen dog sejlbar helt ind mod Vrensted, der var et trafikknudepunkt i Middelalderen, og via Ryå kunne man sejle ud til Limfjorden.

Nu gror her korn og raps og frøgræs. Men markfladerne rundt om er brudt af læbælter og småplantninger – biotoper for vildtet. Værdien ses: bestanden af agerhøns og harer og rådyr i det ellers intensivt dyrkede landbrugsområde er vokset betydeligt i årrække.

Jægeren og hundeopdrætter Flemming Fuglede er også jæger og jagthunde-opdrætter, gennem flere år formand for Dansk Pointerklub og flere gange vinder af de danske, svenske og nordiske mesterskaber og derby.

– Selvfølgelig er konkurrencen sjov, men det er endnu sjovere er at have en rigtig god hund, føre den frem og dressere den til jagt, avle med den og få en hvalp, der er endnu bedre.

– Jagten og hundene hører sammen. Skal man drive etisk korrekt jagt, skal der en hund med til at apportere det skudte vildt, fastslår han.

I år står foreningen for de nordiske mesterskaber på Schackenborg, hvor prinsen selv er med ved åbningen, og næste år holdes verdensmesterskabet i Vendsyssel med deltagere fra Europa, Syd- og Nordamerika. Som et socialt anlagt menneske værdsætter Flemming Fuglede den internationale berøringsflade, det indebærer.

Det, der tæller allermest, er dog timerne under åben himmel. Fællesskabet med jagtkammerater fra Norden og Skotland og fra mange samfundslag – også de øverste.

– Når vi er dér i vores grønne jagttøj, er vi alle ens, og man kommer til at tale om mange ting i livet og får også sine egne opfattelser og vaneforestillinger sat til overvejelse.

– Og når jeg går en tur med min hund ud over markerne, er jeg jo helt ligeglad med hvem, der er miljøminister. Dér kobler jeg af.

– Og så har jeg den Guds lykke, at min hustru også interesserer sig for det, siger han.

Interessen bliver bragt i arv. Sønnen, Peter, er netop rejst til New Zealand som led i sin landbrugsuddannelse, og Flemming Fuglede fortæller om den gode oplevelse inden den lange rejse:

Tidligt samme morgen var far og søn nede ved søen og skød et par ænder, mens lyset brød frem. Han er selv vokset op med jagten og betragter den også som en måde at passe sin gård på. Men også på det område er der basis for forbedring og forenkling i regelværket, mener han. I stedet for at meddele myndighederne, at man har brugt en vis del af sin landbrugsjord til biotopforbedrende foranstaltninger, skal man søge specifikt på det enkelte område – og kan så få en tilladelse med arealet gjort op med 14 decimaler.

Slottet i Frankrig

Netop hvad han kalder administrationsidiotiet, fik for nogle år siden ham og Annette til at planlægge emigration.

De købte et landbrug i Frankrig med tilhørende slot – Chateau de Villojet ved l’Indre, en sideflod til Loire, et gammelt baroni, der ligger præcist midt i landet. Støtten, der markerer det geografiske centrum, står to kilometer væk.

Inden de fik gjort alvor af flytteplanerne, kom Bæredygtigt Landbrug og alt organisationsarbejdet, og nu er de selv blevet syv-otte år ældre, og der er kommet børnebørn.

– Jeg får næppe min kone med, men dengang var det meningen. I stedet for at købe jord til 300.000 kroner pr. hektar virkede det simpelthen mere fornuftigt at flytte til et land med billigere jord og en langt mere positiv holdning til landbruget end herhjemme, siger han.

Det franske landbrug drives efter hans forskrifter af tre franske landmænd, mens slottet, der er på 1100 kvadratmeter plus en mindre bygning på 280 kvadratmeter og ligger for enden af en 1,6 kilometer allé – lejes ud til turister. Annette og Flemming Fuglede har selv indrettet sig en feriebolig i det gamle orangerie.

Dokumenter i velordnede bunker fylder et bord i gårdens kontor, i bogskabet står blandt andet pointerklubbens årsberetninger tilbage fra før Første Verdenskrig, og ved chaiselongen, hvor han kan nappe en lur, ligger en ny svensk kriminalroman.

Den slags læser han gerne, men også biografier om folk, han beundrer – Mc-Kinney Møller, Kjeld Kirk, Glistrup, flere andre.

– Det har ikke noget med deres politiske observans at gøre, men nogle mennesker er karismatiske og tør stå frem og gennemføre nogle ting, skabe arbejdspladser og liv. Det er godt at lære af, siger han.

 

Blå bog

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug

Flemming Fuglede Jørgensen er 62 år.

Gift med Anette. Familien tæller også tre døtre, en søn og to børnebørn

Formand for foreningen Bæredygtigt Landbrug (valgt 2012)

Formand for Dansk Pointer Klub

Har ejet Borupgaard ved Ingstrup siden 1983 og driver de 500 hektar med planteavl, vindmøller og fiskepark

Ejer også et landbrug med et slot i Frankrig, Chateau de Villejovet.

(Bragt første gang i Nordjyske Stiftstidende Weekend den 3. oktober 2015. Bragt efter aftale med Nordjyske Stiftstidende)

Scroll to Top