Golde, frosne marker stod den 21. januar badet i vintersolens stråler over hele det danske landbrugsland, men når jorden dette forår tør op, så venter der de danske landmænd nye tider på gårdene. For første gang i flere årtier kan landmændene se frem til at kunne tildele planterne mere gødning, og dermed er der vendt op og ned på den landbrugspolitik, der med en uendelig strøm af begrænsninger og forbud har ført dansk landbrug ud i en både økonomisk og eksistentiel krise.
Med implementeringen af Venstre-regeringens landbrugspakke, der blev præsenteret den 22. december med støtte fra Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance er der lagt op til en helt ny måde at tænke landbrug på i Danmark, og Mette Bock, landbrugsordfører for Liberal Alliance fortalte på Bæredygtigt Landbrugs stormøde i Fredericia, at ændringerne har været længe undervejs.
”Det paradigmeskifte, der er i gang nu, det er et paradigmeskifte, der har været i gang i mange år, ” lød det fra landbrugsordføreren til de cirka 200 landmænd på stormødet.
Og for sit eget vedkommende kunne landbrugsordføreren fortælle, at kampen for at bedre forholdene for dansk landbrug startede tilbage i 2009, men hun anerkendte, at mange af tilhørerne havde været i gang med kampen endnu tidligere.
S og R sprang i målet
Forhandlingerne omkring landbrugspakken blev ført intenst i dagene før jul, og i lang tid så det ud til, at der ville blive tale om en aftale med et bredt flertal bag sig. Men dagen før aftalen blev præsenteret den 22. december, valgte de Radikale og Socialdemokraterne at trække sig ud af forhandlingerne, og så endte det som bekendt med en smal pakke bakket op af initiativtagerne til 16-punktsplanen og Liberal Alliance.
Selvom det endte med en landbrugspakke med et smalt flertal, så sagde Mette Bock, at hun ikke så grund til bekymring, da det først var på selve målstregen, Socialdemokraterne og de Radikale valgte at trække sig.
”Vi havde været enige hele vejen igennem, indtil de besluttede af taktiske og politiske grunde at ville være udenfor, ” lød vurderingen fra Mette Bock, som ikke tror på, at et eventuelt regeringsskifte vil føre til markante ændringer af den førte landbrugspolitik, da S og R var med ”linje for linje” helt frem til de sene aftentimer den 21. december.
Landmænd med udfordringsret
Mette Bock lod fra talerstolen forstå, at landbrugspakken vender op og ned på, hvem der har bevisbyrden i spørgsmål, hvor landmanden kan pålægges restriktioner på landbrugsdriften. Fremover bliver det med landbrugspakken i hånden muligt for landmændene at benytte egne målinger i forbindelse med reguleringen af landbrugsdriften.
Danske landmænd skal nu vænne sig til det nye begreb ”udfordringsret”, hvilket ifølge landbrugsordføreren betyder, at landmændene vil kunne blive reguleret med baggrund i målinger, de selv har tilvejebragt. Det betyder, at målinger i stigende omfang skal føre til udfasningen af store modelberegninger, og selvom det i landbrugspakken står anført, at der i første omgang skal etableres 90 vandoplande, så er målet på længere sigt, at der skal udarbejdet individuelle tilladelser på bedriftsniveau.
”Det ligger i denne aftale, at når I måler selv, så kan I lægge de målinger ind i systemet. ”
Mette Bock opfordrede til, at hver enkelt landmand foretager sine egne målinger. Et paradigmeskifte i forhold til virkeligheden lige nu, hvor en modelberegnet virkelighed bliver brugt til at skabe generelle vilkår for alle danske landmænd, uanset om der findes lokale udfordringer med miljøpåvirkning fra landbruget.
”Da vi først begyndte at tale om, at vi skulle regulere på baggrund af målinger i stedet for modeller, der sagde man, at det kunne slet ikke lade sig gøre, ” lød det fra Mette Bock, og hun opildnede til at tage de nødvendige kampe.
Og nogle af de kampe, hendes parti nu vil kaste sig ind i drejer sig om de konkurrenceforvridende afgifter, der er en klods om benet for dansk landbrug.
”Afgiftsstigningerne er eksploderet de sidste år, ” lød den kontante udmelding, og Mette Bock pointerede, at det virkelig er noget, der belaster landbruget, og derfor arbejder hun på at afgiftssystemet lægges om.
”Landbruget skal beskattes som industrien – væk med skat på produktionsjord, ” lød det klare budskab, og Mette Bock bedyrede, at sammenlignelige rammevilkår, ifølge hendes skøn, vil øge dansk landbrugs konkurrenceevne med flere mia. kroner årligt.
Landbruget skal sætte dagsorden
Der er sket store ændringer i kommunikationen imellem politikerne på landbrugsområdet på Christiansborg den seneste tid, og Mette Bock opfordrede til, at landmændene udnytter de nye strømninger: Landmændene skal simpelthen stille sig mere frem i medierne.
”I bliver nødt til at gøre det. I bliver nødt til at blande jer i den offentlige debat, ” lød opsangen, og personligt tror Mette Bock, at den store diskussion den kommende tid kommer til at dreje sig om fosfor, ligesom hun påpegede, at de landmænd, der ikke allerede er kommet i gang med at foretage målinger på deres ejendom, skal komme i gang nu.
”I skal være dagsordensættende, og I skal være foran i den diskussion. Dyrevelfærd, økologi og energi kommer også højt på den politiske dagsorden de kommende år, ” lød forudsigelserne, og hun sluttede af med en stor ros til de fremmødte medlemmer af Bæredygtigt Landbrug.
”Vi var aldrig nogensinde nået der til, hvor vi er nu, hvis ikke det havde været for Bæredygtigt Landbrug. Stor ros til de landmænd, der havde modet til at gå foran. Uden Bæredygtigt Landbrug var vi aldrig kommet så vidt. ”
Selvom de danske landmænd med landbrugspakken dette forår vil kunne køre i marken med en forventninger om et grønnere forår i vente end i årtier forud, så tror Mette Bock dog ikke, at vi har set de sidste lukninger og konkurser i dansk landbrug. Fremtiden er her i opstarten af 2016 dog langt mindre sort end længe, for det har, ifølge Mette Bock, stor betydning, at både røde og blå politikerne på Christiansborg nu kan samarbejde om at forbedre landbrugets vilkår, hvilket i sig selv må siges at være et paradigmeskifte på den landspolitiske scene.
”Vi taler godt sammen, vi taler bredt sammen, og finder nogle løsninger, som er gode – både for danskerne og for danske landmænd. ”
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
