Torsdag den 25. februar skal gødskningsloven, der er en vigtig del af landbrugspakken, til tredjebehandling i Folketinget, og bliver paradigmeskiftet i den danske regulering af landbruget her gennemført, så kan de danske landmænd se frem til at kunne drive landbrug efter godt landmandskab, og det er godt nyt, lyder det fra planteavlsrådgiver Bente Andersen.
”Jeg tror, og jeg håber, at det vil få den virkning, at landmændene kan se, at det, de gør, det har en virkning. Til forskel fra nu i mange år, hvor de har måttet undergøde og udpine deres jord, og det har alligevel ikke lavet de forbedringer vandmiljøet, som man sagde, at det ville, ” siger Bente Andersen.
Bente Andersen gør det dog klart, at det ikke er ligegyldigt, hvordan de danske landmænd modtager pakken, hvis indholdet i den skal blive en succes for alle parter.
”For det første, så er jeg sikker på, at hvis landmændene kan se det faglige og fornuftige i tingene, og hvis de kan have en økonomisk fordel, så vil hovedparten af de danske landmænd tage det i anvendelse med det samme. Og det bør de også gøre, ” siger Bente Andersen og fortsætter:
”De skal gøde optimalt og bruge alle deres evner til at gøre det håndværksmæssigt på en helt tip-top måde. Det er her, det gode landmandsskab, det skal komme ind – og det skal de bare gøre – og det kan de også. ”
At drive landbrug efter et godt landmandsskab betyder ifølge Bente Andersen, at man eksempelvis gøder hveden af tre omgange, at man placerer gødning når afgrøderne bliver sået, så rødder kan udvikles optimalt, og så mener hun, at landbruget skal benytte sig af moderne teknik i så stort omfang som muligt, så tildelingen af gødning, udnyttelsen af pesticider og brændstofforbruget bliver optimalt.
Tager landmændene imod pakken med de forudsætninger, så vil effekten ifølge planteavlsrådgiveren meget hurtigt blive tydelige.
”Den vil vi se til høst, men vi vil også kunne se det i hele sæsonen, ” siger Bente Andersen.
Nye regler giver bedre bundlinje
Når planterne får tilført mere gødning, så vil det få stor effekt på landmandens økonomi, og dyrebrugene får mulighed for at hjemmeavle mere foder til deres besætning, hvilket vil kunne ses på bundlinjen, lyder det fra planteavlsrådgiveren.
”Jamen, der får det en enorm betydning, dels for planteavlerne, at de kan høste noget mere udbytte, og for hele svineproduktionen, der tæller det jo dobbelt, fordi, der er det hele proteinsiden, der giver en kæmpe merværdi. Hvis man har 15.000 slagtesvin, så kan to procent højere protein betyde 300.000 kroner i forøget dækningsbidrag – bare på proteinet – og så har landmanden jo også merudbyttet i marken målt i tønder. ”
Men faktisk mener Bente Andersen, at landbrugspakken vil blive gevinst på en bred vifte af områder. Her ser hun specielt frem til at de danske modelberegninger, skal evalueres af internationale forskere, for som Bente Andersen siger, ”Der er jo flere fejl i de modelberegninger, ” og henviser til, at beregningerne, der benyttes nu forudsætter, at kulturplanterne på markerne har en maksimal roddybde på blot 1 meter, hvor Danmarks Jordbrugsforskning har fundet ud af, at planterne samler kvælstof op i hele rodnettet, og at det for nogle planter betyder, at der samles kvælstof op 2,5 meter under jorden. På 1. mio hektar af det danske landbrugsareal betyder det, at modelberegningerne ikke afspejler virkeligheden, ligesom det er forudsat, at hele gødningskvoten vil blive udnyttet, hvilket ikke er sandsynligt.
Bente Andersen mener også, det er et problem, at der ikke er taget hensyn til nedmuldning af halm, ligesom der heller ikke er indregnet i landbrugspakken, at husdyrproduktionen er faldende.
Lille udvaskning med optimal gødskning
Når landmanden gødsker afgrøderne optimalt, så vil marginaludvaskningen ifølge Bente Andersen være meget lille, og så ser hun store fordele i at efterafgrøder nu bringes i spil som et seriøst virkemiddel. Ifølge Bente Andersen skal danske landmænd på linje med kollegerne i vore nabolande have kompensation for at så efterafgrøder.
”Det pakken vil gøre miljømæssigt, det er, at vi vil få noget, der virker effektivt. Og det, der virker effektivt, det er de her efterafgrøder. Det er et meget mere virkningsfuldt virkemiddel. Det, det kan komme til at betyde, det er, at de landmænd, der skal have mange efterafgrøder, de skal selvfølgelig have en økonomisk kompensation, og der kan man jo bare kigge til Sverige og Tyskland, det har de jo haft i masser af år; tilskud til efterafgrøder. ”
Ifølge Bente Andersen har efterafgrøder en stor kvælstofmæssig effekt, men også biodiversitetsmæssigt, har efterafgrøder mange fordele.
”Efterafgrøder har en stor effekt i forhold til biodiversitet både i forhold til insekter, i forhold til vildt og i forhold til fugle. Og efterafgrøder kan også være værdifulde i forhold til at opbygge jordens indhold af organisk stof, ” lyder det fra Bente Andersen.
”Reelt set, hvis vi kigger på efterafgrøder, så Tyskland, fagligt, så har de været meget længere fremme, end vi har i Danmark, og det tror jeg, at den pakke vil kunne komme til at ændre på. Efterafgrøder er værdifulde, når vi dyrker landbrugsjord. ”
For stort fokus på kvælstof
I Danmark har vi ifølge Bente Andersen altid fokuseret meget entydigt på kvælstof i hele miljødiskussionen, og det er vi helt enestående i, og det har været skadeligt for debatten.
”Når jeg har været i andre europæiske lande, så har de jo spurgt, hvorfor fokuserer man i Danmark så ensidigt på kvælstof? Og det har jeg ikke kunnet svare fornuftigt på. ”
”Vi fokuserer for meget på kvælstof, og det har vi gjort siden David Rehling, han tog hummerne op og sagde, at det er kvælstof, der giver problemet. Det har både forarmet miljøet, og det har forarmet hele debatten omkring problemerne, for så enkel er naturen ikke. Den følger ikke de der ingeniørligninger, og det er også derfor professor Jørgen E. Olesen siger, at ”Det er ikke så meget et spørgsmål om, hvor meget gødning, der tilføres, men mere om, at der er en afgrøde, der vokser hele året og opfanger kvælstof. ”
”Den tankegang, den ska opdyrkes meget mere i dansk landbrug, og det har man gjort i andre lande – men ikke så meget i Danmark. ”
Af Jakob Tilma, jti@baeredygtigtlandbrug.dk
