Slam som gylle i økologi minder om kunstgødning

Økologer vil bruge slam fra spildevandsanlæg som gylle, men slammen adskiller sig ikke meget fra den kunstgødning, som de konventionelle landmænd bruger, mener BL’s faglige konsulent Stig Sandholt Andersen

stig-bl2

Økologer har længe villet bytte deres konventionelle gylle ud med slam fra spildevandsanlæggene. Men så kan de økologiske landmænd lige så godt bruge kunstgødning, mener Bæredygtigt Landbrugs faglige konsulent Stig Sandholt Andersen.

Slammen er ment som et forsøg på mere bæredygtighed i økologisk landbrug, det udtalte Hans Erik Jørgensen fra Økologisektionen i Landbrug & Fødevarer fornylig til Landbrugsavisen. Og man vil på den måde nedbringe forbruget af konventionelt gylle. Men det bryder med et af de helt basale principper i økologien, forklarer Stig Sandholdt Andersen:  

”Der er som sådan ikke noget galt i at anvende spildevandsslam. Konventionelle landbrug anvender det som en alternativ gødningsform på linje med kunstgødning. Men netop indholdet af f.eks. tungmetaller i slam er i nogle tilfælde højere end indholdet i kunstgødning. Altså vil man, ifølge mig, ikke kunne anvende spildevandsslam som gødning i økologi, da en af grundideologierne er, at der ikke anvendes kunstgødning.”

Økologi er ikke en bæredygtig produktionsform

Stig Sandholt Andersen påpeger, at det ikke er nogen hemmelighed, at økologerne efterspørger store mængder gødning for at kunne producere deres varer i længden.

”Man producerer blandt andet hestebønner, der anvendes til foder, som et alternativ til soja. Hestebønner har den egenskab, at de selv er i stand til at producere kvælstof, mens deres behov for Fosfor og Kalium tilgodeses ved, at de udpiner jorden for disse to vigtige næringsstoffer. Dermed efterlader de ikke en pulje til næste afgrøde,” siger BL’s faglige konsulent og uddyber:

”Jeg siger ikke, at økologi er dårligt, jeg siger bare, at det er sund fornuft at forholde sig kritisk til tingene og fastholde synspunktet om, at økologi bare ikke er en bæredygtig produktionsform.”

Grøngødning opnår samme effekt som husdyrgødning

I et forsøg med afgrøder som grøngødning foretaget på Forskningscenter Årslev, under Aarhus Universitet, udført i årene 2012-2015, lyder konklusionen: At der kunne opnås samme effekt som i husdyrgødning, når man brugte lucerne som grønmasse, eller grønpiller anvendt i grøntsagsproduktion:

”Ulempen er hele logistikgangen, da man producerer en afgrøde ét sted for så at anvende den som gødning et andet. Derved optager man jord, der ellers kunne have været dyrket afgrøder på, til produktion af gødning. En anden udfordring er, at man er nødt til at ensilere afgrøden om efteråret, hvis den skal anvendes som gødning om foråret. Igen efterlader det spørgsmålet om, hvorvidt vi i forhold til klimaet har med en bæredygtig produktionsform at gøre.”

Af Ditte Birkebæk, dib@baeredygtigtlandbrug.dk

Scroll to Top